Berlingske Business
LIVE
14:15 Kopikamp med Netto sender design-virksomhed i knæ

Viden har fortrængt mekanik

Agramkow Fluid Systems A/S bygger om for tiden. Millioninvesteringen i mere tidssvarende fysiske rammer er ladet med symbolik, der

rummer historien om, hvor virksomheden med sikre skridt bevæger sig hen i disse år.


Plettede produktionsarealer viger

til fordel for gulvtæppebelagte afdelinger med ingeniører og IT-folk og signalerer dermed en brat kursændring,

der blev indledt for mindre end to år siden. Verdens største producent af fyldestationer til produktion af køleskabe

og airconditionanlæg vil selv producere de stigende mængder viden, der bygges ind i produkterne.


Afdelinger for videnmedarbejdere

og administration fylder nu et par tusinde kvadratmeter, mens produktionen klarer sig med 1200 kvm. Før var de timelønnede

i klart overtal på Agramkow. Nu er der 25 tilbage, hvoraf hovedparten også har opgaver uden for huset, eksempelvis på

europæiske bilfabrikker. Den mekaniske produktion lægges i stigende omfang hos underleverandører.


- Vore kunder

ønsker, at vi bygger stadig mere software ind i vore anlæg, så de kan hente statistik og dokumentation ud af dem.

Det gælder køleskabs- og aircondition-kunder og især bilproducenter, der vil kunne spore, hvor deres komponenter

kommer fra. Agramkow har overvejende været mekanikfolk, og derfor gik virksomheden tidligere i byen og købte sig til elektronikdelen.

Men det er ikke lykken at gå uden for huset efter noget, der burde være kernekompetence, siger administrerende direktør

Peter Rathje.



Hurtigst voksende

Et halvt år efter sin egen tiltrædelse hentede han i marts 2000 civilingeniør

Leif Thyssen til virksomheden, og han blev gjort ansvarlig for at opbygge en helt ny afdeling, ITS, der udvikler informations- og testsystemer.

Afdelingen med dataloger, ingeniører og faglærte elektronikfolk er nu Agramkows hurtigst voksende i både omsætning

og indtjening. Den har siden etableringen tredoblet sin omsætning.


- Vi har haft vores nuværende generation af fyldestationer

på markedet i fem-seks år, og den er fortsat førende. Lige nu er vi ved at lancere den nye generation, der gør

kunderne i stand til at overvåge deres produktion langt mere nøje. De kan følge, hvordan processer og fyldemængde

udvikler sig, og der er statistikmetoder bygget ind i vore produkter, så kunderne kan dokumentere deres produktion, siger Leif

Thyssen.


Udviklingen af den nye teknologi er foregået i tæt samarbejde med RAR-afdelingen, der er specialiseret i

løsninger til køleskabs- og airconditions-markedet, hvor fyldestationerne bruges til at dosere naturlige kølemidler

til anlæggene. Agramkow er verdens største producent på dette felt.


Virksomheden er desuden blandt de største

på verdensplan inden for fyldeudstyr til bilbranchen. I moderne bilproduktion påfyldes op til otte væsker, fra sprinkler

til motorolie, og der stilles høje krav til den software, der inden for snævre tidsintervaller skal sørge for

at påfylde den rette væske ved samlebåndet.



Krævende bilfabrikker

Inden for begge brancher satser

Agramkow på at handle med de store koncerner. Kunder som DaimlerChrysler, BMW og VW/ Audi borger for det kvalitetsniveau, Sønderborg-selskabet

ønsker at placere sig i.


- Vi nyder godt af, at vi her i landet har en høj produktion af køleskabe, hvorimod

det er en barriere, at Danmark ikke er et billand. Vi har vore største konkurrenter i Tyskland og USA. Mange er i stand til

at skrue noget mekanisk sammen. Det er ikke et kriterium, det er en selvfølge. Det er de øvrige komponenter, det innovative

med IT og software, der tæller, siger Peter Rathje.


Agramkow producerer ikke hyldevarer, men udviklingstiden er kort, ofte

kun 12 uger, når en bilfabrik skal have fyldeløsninger til en ny model. Den vestlige bilindustri er desuden ekstremt

prisbevidst for at holde producenter i lavprislande på afstand. Ofte opgiver de en fast pris på udstyret, som skal følges.









Mere

styring nødvendig

Fra sin tidligere direktørstilling var Peter Rathje vant til amerikanske ledelsesteorier. Han indså

hurtigt, at han måtte satse på mere styring af virksomheden og øget samspil mellem Agramkows afdelinger.


For

trekvart år siden indførte han således et såkaldt balanced scorecard, der gør det muligt at fokusere

mere på langsigtet udvikling, kundebehov, leveringstider, miljø og medarbejdernes kompetencer. Målet er at få

øget fokus på nye produkter, leveringstider og konkurrencedygtige priser.


Det nye redskab indebærer også,

at medarbejdernes tilfredshed med jobbet måles tre gange årligt. Blandt gennemgående flotte skudsmål henter Agramkow

en middelmådig karakter for de fysiske rammer. Ombygningen vil hæve denne bedømmelse mærkbart.


- Vore

investeringer koncentrerer sig om organisationen og IT-udviklingen. Vi skal eksempelvis have vore datterselskaber knyttet endnu tættere

til moderselskabet, idet det stiller særlige krav til vore systemer, at vi dækker over 12 tidszoner, siger Peter Rathje.


I

hele forløbet har Peter Rathje også måttet skele til bundlinjen, der for moderselskabet viste et minus på

godt 22 mio. kroner i det år, han tiltrådte. Siden er indtjeningen forbedret mærkbart, og uden at ville gå

i detaljer med 2001-regnskabet endnu oplyser Peter Rathje, at der er overskud på bundlinjen. Koncernen har øget omsætningen

med 15 pct. til knap en kvart milliard kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen