Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Viden afgør forskellen mellem succes og fiasko

Aldrig har så mange tabt så meget på så kort tid på aktiemarkedet, men en stor del af tabene kunne være

undgået.


Viden afgør forskellen mellem succes og fiasko. Denne overskrift har været grundlaget for Aktiezooms

redaktionelle linje lige siden, vi startede for snart to år siden.


Og på den private investors 10 bud bør

denne enkle sætning stå øverst.


Med en omskrivning af et citat fra Winston Churchill, kan man med rette sige

om aktiemarkedet, at "Aldrig har så mange tabt så meget på så kort tid".


Og det værste

ved det hele er, at en meget stor del af tabene kunne have været undgået. Det eneste, man skulle have gjort anderledes,

var at handle på viden i stedet for på håb.


For mon ikke de fleste må indrømme over for sig selv,

at de ikke vidste tilstrækkeligt om de aktier, de købte for to år siden, og som siden er sunket som en sten? Rigtig

mange havde ingen erfaring med aktiemarkedet, men kunne blot konstatere, at alle andre tilsyneladende skovlede penge ind på

de her aktier, som åbenbart steg hele tiden. Og hvorfor så ikke være med selv? Og når nu den flinke investeringsrådgiver

henne i banken fortalte, at han netop i dag havde mulighed for at anbefale en rigtig god aktie, var det for fristende til at sige

nej.


Desværre viste det sig senere, at den flinke mand henne i banken enten ikke vidste ret meget om, hvad det egentlig

var, han anbefalede, eller også var han bare mere uheldig end gennemsnittet. Lige pludselig viste det sig nemlig, at aktieballonen

var pumpet for hårdt, og den eksploderede med et brag.



i-data og GN

Et af de selskaber, som en kendt bank anbefalede

som et rigtig godt køb, hed i-data international og blev meget længe anbefalet af banken som et godt køb ved en

kurs omkring 1.000. Den aktie ligger i dag omkring kurs 7, og selskabet bag aktien kæmper for sin overlevelse. Altså et

tab, for dem som handlede på bankens anbefaling, på 99,3 pct.


Et andet selskab, som alle absolut måtte eje,

var GN Store Nord.


De blev anbefalet til køb, mens kursen lystigt steg fra kurs 50 og til over kurs 240. Denne stigning

var måske nok rimelig et stykke hen af vejen, men der var bare ikke nogen, som fandt det passende at stille spørgsmålstegn

ved, hvor stor en stigning der egentlig var dækning for.


På et tidspunkt blev den sunde fornuft smidt ud i kulden,

og kursstigningen byggede herefter kun på tro, håb og kærlighed.


Men det er nok svært for en "rådgiver"

at udvise kritisk sans, hvis det kan koste en god handel. Og så endte det, som altid, med at kunden sad tilbage med Sorteper.


GN

Store Nord nåede toppen omkring kurs 240, hvorefter den startede en imponerende nedtur.


I dag ligger kursen omkring 33.

Et tab på 86 pct. for dem, som købte ved kurs 240.


Moralen er, at hvis man vil sætte sine penge på spil

på aktiemarkedet, skal man sikre sig en vis viden om det man sætter penge i. Lad være med at stole på dem,

som selv har en økonomisk interesse i det selskab, de forsøger at sælge dig aktier i. Vi er stadig mange, som

husker hvor begejstret vores lokale bankrådgiver anbefalede os at købe de nye Hafnia-aktier, som bankens hovedkontor

anbefalede så kraftigt. Sådan noget lærer man af.


At købe en aktie gennem en professionel aktiehandler,

uden selv at have en vis viden om det man køber, svarer til at købe en brugt bil gennem et postordrekatalog. Hvis man

gør den slags, er man selv ude om det, når det går galt.



Hvordan undgår man tab

Men hvordan skaffer

man sig så den nødvendige viden om aktierne? Den ovenfor nævnte dårlige rådgivning har efterhånden

åbnet den private investors øjne for, at han har brug for et objektivt bud på, hvad der er rigtigt, og hvad der

er forkert. Et bud på hvilke aktier, som for øjeblikket er billige, findes hver måned i Aktiezooms Månedsrapport.

Denne vurdering er baseret på en objektiv vurdering af selskabernes præstationer.


I Aktiezooms Månedsrapport

kan man også hver måned læse, hvordan det går i to modelporteføljer, som indeholder henholdsvis danske

aktier og danske investeringsforeninger.


Disse to modelporteføljer blev oprettet den 1. august 2001, og siden er der

foretaget fiktive køb og salg af aktier baseret på de oplysninger, som løbende er stillet til rådighed for

læserne. Pr. 31/5 havde modelporteføljen for danske aktier et plus på 14,6 pct., mens KFX-indekset i den samme

periode havde haft et minus på 6,6 pct.



Bag om facaden

Det er vigtigt, at man ikke stiller sig tilfreds med den information,

som udbydes i metermål, men altid går bag facaden efter den mere dybdegående viden om et emne. Specielt, når

man sætter sine sparepenge på spil. Dette behov for en information, som ikke er almindeligt tilgængelig, dækker Aktiezoom

bl.a gennem den månedlige Temaartikel i Aktiezooms Månedsrapport. Her belyses nogle konkrete emner, som den almindelige investor

bør have kendskab til. Men som der bare ikke er nogen af de traditionelle kilder, som fortæller ham om.


I denne

måned fortæller Tema-artiklen således om, hvorfor TDC fortsat falder, selvom mange påstår, at den er

alt for billig ved den nuværende kurs. Der er en helt naturlig forklaring på dette tilsyneladende mystiske fald.


En

anden kendsgerning, som den private investor bør være opmærksom på, er at den danske børs i høj

grad påvirkes af, hvad der sker på Nasdaq og Dow Jones i USA. Her er der altså yderligere en portion viden, som

man skal holde sig ajour med.


Man kan ikke kræve af almindelige investorer, at de læser og vurderer markedsanalyserne

fra de store amerikanske finanshuse.


Sådanne analyser er ofte ret tung læsning, og derfor kan man med fordel læse

konklusionerne på disse store analyser på www.aktiezoom.dk. Her bliver de internationale analyser udsat for en kritisk

vurdering, og konklusionen derefter præsenteret for læserne på et forståeligt dansk. Også i Månedsrapporten

er der altid en overordnet gennemgang og analyse af de aktuelle tendenser på det internationale marked.


Husk, at viden

er det bedste værktøj til at beskytte sig selv mod tab.


Og viden er en forudsætning for at få succes

på aktiemarkedet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen