Berlingske Business
LIVE
10:58 Deutsche Bank og Bank of America får bøde på 418 millioner

Underleverandører i tæt løb

Fra sin speedwaykarriere er Leif Nielsen vant til at være hurtig ved startsnoren. De seneste godt seks år har han dog

som indehaver af virksomheden Poul Madsen & Co. A/S på Esbjerg Havn brugt kræfterne i det stadig hårdere udskilningsløb

blandt underleverandører til industrien.


Da han med en baggrund som maskintekniker i december 1996 overtog det traditionelle

maskinværksted med to svende og en lærling, drejede han hurtigt styret over mod at være underleverandør til

områdets maskinfabrikker.


Nu er han blandt de flere hundrede virksomheder i Danmarks olie- og gas-hovedstad, der henter

en pæn bid af omsætningen i offshore-sektoren. En ny undersøgelse viser, at omkring 3500 arbejdspladser i byen

kan henføres til felterne i Nordsøen, og at toppunktet ikke er nået endnu.


- Når oliepriserne falder,

får vi flere reparationsarbejder. Når de stiger, får vi ordrer på fremstilling af nye produkter. På

den måde holder vi en jævn aktivitet på ca. en tredjedel af vores omsætning på offshore, siger Leif

Nielsen.

Vokseværk

Virksomheden er på få år vokset til 23 medarbejdere og har øget omsætningen

fra 1,4 til 18,5 mio. kr. i 2001. Og den gunstige udvikling ventes forstærket, når de fysiske rammer og kapaciteten øges

ved flytningen til 1650 kvm på Stenhuggervej om få dage.


- Vi skal bevæge os fra en anden- til en førsteklasses

underleverandør og tage opgaver, vi hidtil har måttet sige nej til. Vi har en avanceret maskinparker til bearbejdning

af smede- og rustfri emner, og nogle af områdets dygtigste medarbejdere, siger Leif Nielsen.


Poul Madsen & Co. leverer

fra helt små maskindele op til tonstunge emner med en meter i diameter til offshoreindustrien. Pusten i nakken fra disse virksomheder

og fra den fremstormende vindmølleindustri, der på få år er blevet virksomhedens største kundegruppe,

bevirkede, at den første maskiningeniør blev ansat i fjor. Lone Bang skal ud over at styrke konstruktionssiden være

kvalitetsansvarlig.


- Kravene til dokumentation bliver stadig højere. Kunderne ønsker certifikater på materialer,

produktionsrækkefølge, overfladebehandlingsteknikker og andre forhold. Vore forberedelser til at løse en opgave

skal være på ingeniørniveau. Desuden mestrer Lone Bang engelsk og tysk i skrift og tale, og da megen dokumentation

foregår på engelsk, er det vigtigt. Som maskintekniker vil det kræve alt for meget af mig at udføre dette,

siger Leif Nielsen.


Virksomheden befinder sig i leverandørlaget lige under de store operatører, Mærsk Olie

og Gas og Amerada Hess. Målet er at komme til at levere til Nordsøens sværvægtere.


- Min erfaring siger

mig, at vi er bedre til en række opgaver end mange af de andre, idet vi har svejsning, bearbejdning og konstruktion i samme bygning.

Vi vil gerne have produktionen af flere af de avancerede emner flyttet fra udlandet til Esbjerg, og det er da også lykkedes

at hente opgaver hertil fra Norge, siger Leif Nielsen.


Underleverandører stilles over for stigende krav fra firmaer, der

skærer kraftigt ned i antallet af samarbejdspartnere og vil have dem til at klare hele forløbet, fra indkøb af

råvarer til levering direkte til lager. Når varen derefter leveres videre til Canada eller et andet fjernt land, skal kunden

være sikker på kvaliteten.

Hustruen med i firmaet

Leif Nielsen havde oprindelig som målsætning at drive

et firma med fem medarbejdere og selv være i arbejdstøjet. Det kunne han ikke få til at løbe rundt.




ansatte han den første værkfører, så en til, og senest den første ingeniør. Hustruen Lene

Kaas opgav for snart fire år siden stillingen som optiker for at tage sig af virksomhedens administration.


39-årige

Leif Nielsen kan godt lide at komme først af sted, når startsnoren går op.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen