Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Underleverandør er aktiv partner for sine kunder

Stadig flere store virksomheder har fundet fordele ved at out source opgaver til underleverandørvirksomheder, og i takt med

at det sker, så rykker underleverandøren ofte tættere ind på livet af den out sourcende kunde.


Tætte

relationer opstår tit, hvis samarbejdet skal fungere optimalt, og for den out sourcende virksomhed betyder det, at man får

lagt faste omkostninger ud i et variabelt regi - samtidig med, at man får etableret sig med samarbejdsformer, der betyder store

fordele for såvel den out sourcende virksomhed som den in sourcende partner.


Det er et forhold, som den kun syv år

gamle Kolding-virksomhed Tora Maskinfabrik A/S har forstået at udnytte optimalt, og som har givet virksomheden stor styrke og

en god ekspansion.



Eksport-opgaver

Siden starten har man specialiseret sig som underleverandør af mekaniske komponenter

til en lang række brancher, og man er ydermere kommet omkring eksportopgaver til lande som Irland og Schweiz, hvor elektronikbranchen har

fået øje på den danske virksomhed.


- Industrien får i stigende grad mod på at arbejde sammen med underleverandørerne,

fastslår ingeniør Jesper W. Jensen, Tora Maskinfabrik, der grundlagde koncernen tilbage i 1995 sammen med kompagnonen

Jan Elsner.


- Det er et faktum, at det sjældent er industriens kerneområder at lave komponenter, så derfor

er mange interesserede i seriøse samarbejder med underleverandører.


- Som underleverandør får vi tæt

kontakt til mange kunder, og det giver os basis for at få rentabilitet ud af selv dyre investeringer. Noget de enkelte virksomheder

ville have svært ved at kunne nå, da man som oftest har ringere udnyttelsesgrad af maskinparken, end det er tilfældet

hos underleverandørerne, fastslår Jesper W. Jensen.


Det bliver samtidig pointeret, at en moderne underleverandørvirksomhed ofte

vil kunne udligne svingningerne i samfundet ved at satse på flere kunder og nye brancher.


- Det er lykkedes os at opbygge

et godt ry, og vi får løbende mange henvendelser fra nye kunder. Vi er tillige selv aktive og gør en målrettet

indsats for at gøre nye potentielle kunder opmærksomme på de færdigheder, vi har. Vi skyder ikke med spredhagl

på markedet, men selekterer målrettet mellem de virksomheder, vi mener kunne have interesse i os, noterer Jesper W. Jensen.









Tætte

relationer

- Det er vigtigt, at vi er selektive, da vi bygger samarbejdet med kunderne op på tætte og nære relationer.

Det betyder, at vi tidligt får besked, når vore kunder får ordrer, så vi kan planlægge ud fra det og dermed

sikre en optimal leveringssikkerhed. Hos andre har vi direkte adgang til kundens database, hvor vi kan hente tegninger, så vi

er sikre på, at vi aldrig arbejder efter forældede tegninger.


- Endelig har vi kunder, hvor vi har adgang til deres planlægningssystemer,

så vi har fuldt overblik over, hvad vi kan forvente at skulle levere indenfor det kommende halve år.


- Disse snævre

relationer betyder, at kunde og underleverandør er tæt bundet til hinanden, og for os betyder det, at vi har lettere

ved at styre forrentningen af investeringerne, beskæftigelsessituationen i virksomheden og sikre, at der kommer smør

på brødet, siger Jesper W. Jensen.


Tora Maskinfabrik blev etableret i 1995, og blev aktieselskab i 1998. I 2000

købte man 12.000 kvm jord og året efter byggede man en ny fabrik på 2.300 kvm.



Tregrenet struktur

I

dag er koncernen bygget op i en tregrenet struktur med et datterselskab til at styre ejendomsbesiddelserne, selve maskinfabrikken

og et holdingselskab til den overordnede styring.


- Vi har ansat to ingeniører til at styre projekterne i hele produktionsforløbet,

og det betyder, at vore kunder kan være sikre på, at de arbejder med den samme person i hele ordreforløbet, slutter

Jesper W. Jensen.


- Denne struktur betyder, at vi hele tiden skal have noget i støbeskeen.Det er ansporende, og vi har

i virksomheden et klart vækstmål. Det kan ikke siges, hvor store vi skal være, men vi skal være større,

for investeringerne i produktionsstyringen, administration og kvalitetsstyringssystemer koster det samme, om vi er 33 eller 100, så

vi kan lige så godt satse på en optimal udnyttelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen