Berlingske Business
LIVE
11:18 Problemer hos SAS: Aflyser 15 langdistanceflyvninger på 10 dage

Tønder-fabrik skal vise vejen

Hartmann-koncernens fabrik i Tønder skal i fremtiden være forbillede for emballage-gigantens produktionsenheder over

hele verden. Det store fabriksanlæg i Sønderjylland er med 600 medarbejdere Hartmanns største, og det skal også

teknologisk være førende.


- Det skal være den fabrik, der har det mest moderne produktionsanlæg af alle

vore fabrikker, og samtidig fremstille de nyeste og mest avancerede af vore produkter. Derved skal fabrikken i Tønder være

til inspiration for de øvrige produktionssteder, et Center of Excellence, og det vil vi gøre en dyd ud af i fremtiden,

siger administrerende direktør i Brødrene Hartmann A/S, Asger Domino.


Virksomhedens afdeling i Tønder er

især kendt for at producere stadig mere forfinede typer æggebakker, og fabrikken fremstiller da også over en tredjedel

af den europæiske produktion af æggebakker på knap 900 mio. kr..

Ny fødevarelinje klar

- Vi vil fremstille

så avancerede æggebakker som muligt med stadig flere faciliteter, idet det er bedre at få en krone end 60 øre

for en bakke. Derfor vil vi konstant udvikle produkter, etiketter og formgivning. Et eksempel er de såkaldte superface-emballager,

hvor låget går helt ned på forkanten af bakken, så det giver en større flade til etikker over for forbrugeren,

siger Asger Domino.


Afsætningen af æggebakker gik frem med 14 pct. i det regnskab, der blev offentliggjort tirsdag.

Det skyldes både vundne markedsandele og øget salg på nye markeder i blandt andet Østeuropa. Forventningerne

til dette år er også positive, om end det kan blive vanskeligt at nå den samme vækst.


Et andet vækstområde

er emballager til fødevarer, som skal fremstilles på en ombygget produktionslinje i hygiejnecertificerede omgivelser

i Tønder, en investering på 15 mio. kr.


Fødevareprojektet har været under forberedelse længe

og nærmer sig nu driftsfasen.


Inden produktionen bliver sat i gang, skal de nye specialemballager markedsføres på

først det engelske, skandinaviske og tyske marked.


Siden kommer turen til det øvrige Europa. Fødevareområdet

ventes at nå en omsætning på 100 mio. kr. inden for fem år. Kapaciteten på den nye linje i Tønder

rækker til at producere for ca. 40 mio. kr.., og derfor kan det blive aktuelt at inddrage flere af de 10 produktionslinjer til

fødevarer.

Indtjening skal i vejret

Den nye aktivitet kan samtidig være med til at bevare beskæftigelsen i Sønderjylland,

som der ikke er umiddelbare planer om at ændre på.


Fødevareområdet indgår som det ene af tre strategiske

ben, der skal fordoble Hartmanns nuværende nettoindtjening på 52,2 mio. kr. i 2006.


I samme periode skal omsætningen

vokse fra de aktuelle 1,42 mia. kr. til noget over to mia. kr.. I 2001 steg omsætningen fra 1,36 til 1,42 mia. kr., mens indtjeningen

voksede fra 38,6 til 52,2 mio. kr..


Ud over fødevarer og æggebakker er industriemballage til mobiltelefoner og anden

forbrugerelektronik fremtidens produkter fra Hartmann.


De har alle status som specialemballager med høje indtjeningsmuligheder.




Industriemballage dykkede i 2001 med 12 pct., fordi salget af mobiltelefoner globalt svigtede. Dette område skal dog fordobles

til 200 mio. kr. årligt i 2006.


Som en af verdens største virksomheder inden for støbepap beskæftigede Hartmann

i 2001 2093 medarbejdere.


Koncernen ejer i Danmark også Skjern Papirfabrik, hvor omsætningen faldt fra 138 til 124

mio. kr. i 2001. Med et driftsresultat på 13 mio. kr. præsterede fabrikken dog et økonomisk godt år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen