Berlingske Business
LIVE
15:36 0,3 pct.

To kinesiske storordrer har sat DEVI i gang i Kina

Vejle-virksomheden DEVI A/S har netop åbnet sit første repræsentationskontor i Beijing i Kina, og det er sket med udgangspunkt

i, at den danske producent af gulvvarme har fået to meget store ordrer i landet.


I første omgang skal DEVI - der

er verdens største gulvvarmeproducent, forsyne 4.900 lejligheder i 25 seks-etages boligblokke med det dansk udviklede varmesystem.

Dertil kommer, at DEVI skal holde en 196 km lang ny jernbanelinie fri for is og sne med virksomhedens varmekabelsystem.


Indvielsen

af det kinesiske kontor skete i forbindelse med den danske erhvervsdelegations seneste rejse til Kina.


- Den kinesiske økonomi

stormer frem - helt upåvirket af den stagnation, der ellers prægede verdensmarkedet i slutningen af sidste år, fastslår direktør

Ebbe Knudsen, der sammen med direktør Lars Hermansen ejer 17,9 pct. af den danske virksomhed.


- Samtidig kan vi registrere,

at der er en stigende interesse for miljø- og energibevidste produkter inden for byggebranchen, og vi står for at blive

involveret i temmelig mange spændende projekter, fastslår direktøren.



Flere partnere

DEVI i Vejle har

gennem de seneste fire år haft kineseren


Esther Cheng Qing beskæftiget på hovedkontoret i Vejle, og det er

med baggrund i hendes viden og kendskab til det store rige, at man har vovet springet til at etablere det første kontor i landet.




Hun bliver derfor også den daglige leder med hovedopgave at yde støtte til de fire samarbejdspartnere, Vejle-virksomheden

allerede har i landet.


Det bliver hendes opgave at udvide antallet af samarbejdspartnere på det kinesiske marked i årene

fremover. Dermed får DEVI gode muligheder for fremover at komme til at præge en del af de mange nybyggerier, der er under

opførelse i landet.



Atom og el

- Man skal være opmærksom på, at man i dag har forbudt opvarmning

på basis af fossile brændstoffer i samtlige storbyer i Kina, fastslår Ebbe Knudsen.


- Det skyldes, at man i

dag har erkendt, at det forurener for meget, og at man i de store byer ikke kan tåle en højere grad af forurening. Derfor

har man besluttet, at atomkraft og el er de energiformer, der fremover skal satses på, da det er de reneste og mest miljøvenlige

energiformer at arbejde med i de tætte gigantbeboelser i storbyerne. Det er beslutninger, der stiller os i en meget gunstig

position med vore varmesystemer, og det vil vi udnytte, fastslår Ebbe Knudsen.


DEVI A/S har i dag produktion i Danmark

og Frankrig og er engageret på femten europæiske markeder. Dertil kommer, at man har et tæt partnersamarbejde i

Rusland, Litauen, Australien og New Zeeland - samt i Kina, hvor man så ydermere støtter aktiviteterne med eget kontor.


Koncernen

står endnu over for meget store opgaver, da man endnu ikke er begyndt at gå ind på attraktive markeder i Nordamerika,

men det er planen at blive global - men man vil ikke tage de store skridt til gigantmarkederne i det nordlige Amerika, før

alle forberedelserne er optimale.


Koncernen venter i år at runde en halv milliard kr. i omsætning, og man beskæftiger

over 400 medarbejdere. 94 procent af produktionen går til eksport.


Ejerskabet i koncernen er Dansk Kapitalanlæg og

Kommunernes Pensionsforsikring, der hver ejer 31,4 pct.


Notabene Ltd og direktionen ved direktørerne Lars Hermansen og

Ebbe Knudsen med hver 17.9 pct. og 1,4 pct. til ledende medarbejdere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen