Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Telia køber telekunder

Telekompagniets kunder vil fremover blive Telia kunder, men de vil ikke kunne mærke, at de har skiftet teleudbyder. Kundernes

kontraktvilkår forbliver uændrede, hvilket indtil videre betyder, at Telia lader kunderne fortsætte med de nuværende

priser, services og øvrige kontraktbestemmelser. Telia har tidligere overtaget fastnetkunder fra RSL com og Telepassport.

-trichs

TDC udfordrer Telia og Telenor

Det danske teleselskab TDC vil være svenske Telia og norske Telenors primære

konkurrent på selskabernes hjemmemarkeder. Det sagde administrerende direktør i TDC, Henning Dyremose, til det svenske nyhedsbureau

Direkt på Comdex-messen i Göteborg tirsdag.


Platformen for TDC''s nordiske angreb er selskabet Internordia, men Henning Dyremose

ser også på at overtage mindre aktører.


- Vi skal vokse organisk, men også se på mindre aktører,

som kan være opkøbsobjekter, sagde Dyremose. RB-Børsen



Fyringer i Silkeborg

Efter forgæves forsøg

på at sælge sine aktiviteter inden for produktion og salg af trækomponenter har H. Reimar Nielsen A/S i Silkeborg

besluttet at lukke den del af virksomhedens forretningsområde. Beslutningen koster 40 medarbejdere deres job. Et andet forretningsområde

med salg af træbaserede pladematerialer forsøger virksomheden fortsat at sælge, og ifølge direktør

A. Martin Jensen forhandles der med flere seriøse købere. 15 medarbejdere er beskæftiget i denne del af virksomheden.

H. Reimar Nielsen sælger først og fremmest sine produkter til møbelindustrien, og det er de økonomiske

trængsler i fyrretræbranchen, der ligger bag de 40 fyringer i Silkeborg. er



Udlandet løfter væksten

Den

danske økonomi vil blive skubbet i gang af udenlandsk vækst i de kommende to år. Mere præcist vil udenlandske

forhold løfte den danske vækst med 1,25 pct. over de næste to år.


Det viser beregninger, som Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd har lavet og konklusionen er, at det primært er væksten i USA. som vi vil nyde godt af. Det skyldes,

at de pengepolitiske lempelser med nedsættelser af renten har været mest markant i USA. Desuden er amerikanerne i fuld

gang med at øge samtidig de offentlige udgifter og de er planlagt store finanspoliske lempelser. -fmj









Frygt for

faglige uddannelser

Handelsskolerne og de tekniske skoler landet over venter med spænding på regeringens finanslovsforslag.

Ifølge LO''s nyhedsbrev Udspil, planlægger regeringen nemlig at spare 4 pct. eller 440 mio. kr. på erhvervsskolerne, heraf

240 mio. kr. på landets tekniske skoler. Den tidligere regering forsøgte i efterårets finanslovsforhandlinger at

skabe et bredt forlig om 380 mio. kr. mere til de tekniske skoler.


Sparerygterne får nu fagforbundet Træ-Industri-Byg

(TIB) til at kræve en klar udmelding fra VK-regeringen. Holder rygterne om besparelser, vil det betyde en helt uacceptabel forringelse

af den håndværksmæssige kvalitet, mener TIB. Om rygterne taler sandt bliver afsløret 29. januar, når regeringen

fremlægger finanslovsforslaget 2001. vls



Prisstigning for ejerboliger

Priserne på ejerboliger stiger fortsat,

men i lighed med tidligere år er der en opbremsning af stigningstakten i årets sidste kvartal. Det er fortsat ejerlejligheder,

der stiger mest, men der er betydelige geografiske forskelle i prisudviklingen, meddeler Realkreditrådet i sin kvartalsvise

opgørelse over prisudviklingen for ejerboliger.


Priserne for parcel- og rækkehuse i hele landet er gennemsnitligt

steget 0,7 pct. fra 3. til 4. kvartal, mens stigningen kvartalet før var på 1,0 pct. Samtidig er priserne på ejerlejligheder

steget 1,2 pct. Fra 2. til 3. kvartal var stigningen her 4,9 pct. Fritidshuse er steget 0,9 pct. i 4. kvartal.


Der er sket et

mindre fald i antallet af handlede ejerboliger i 4. kvartal i forhold til samme kvartal året før, mens der i forhold

til 3. kvartal er tale om et fald på ca. 13 pct. Der er dog sæson i salget, idet der typisk handles færre ejerboliger

i efterårs- og vintermånederne.


På årsbasis er der tale om prisstigninger på 13,4 pct. for ejerlejligheder og

6,7 pct. for parcel- og rækkehuse. De største stigninger er sket i Københavns og Frederiksberg Kommune samt Københavns

Amt med 17,5 pct. for ejerlejligheder, mens der i de største kommuner på Fyn og i Jylland kun er tale om stigninger på

omkring 4,0 pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen