Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Team Rygaard konkurs på grund af ekspansion

Et af landets store vognmandsfirmaer, Team Rygaard A/S, Grenå, er erklæret konkurs ved Retten i Grenå.


Ifølge

kilder i vognmandsbranchen har det store vognmandsfirma spredt sig over for mange aktiviteter og har samtidig kørt til for

lave priser. Team Rygaard har kørt dagrenovation, foderstoffer, tankvogn, import/eksport, kran og har lagerhoteller.


-

De har villet det hele, og det er svært at være god til det hele, siger en kilde i branchen.


Samtidig har Team Rygaard

været uheldig/udygtig med opkøb af virksomheder. En kilde siger, at næppe havde Team Rygaard overtaget Ishøj Godstransport,

inden skeletterne væltede ud af skabet. Overtagelsen af Hellestrup Transport & Spedition A/S sidste år har - ifølge

kilden - ligeledes været en uheldig beslutning.


- Det er trist for familien Rygaard. Det er gode mennesker, der har fortjent

bedre, siger vedkommende.


Hellestrups kranafdeling er nu solgt fra til Frode Laursen, Vitten, mens Johannes Rasmussen, Svebølle,

har overtaget de 15-20 tankvogne.


Økonomidirektør Anders Balle, Frode Laursen A/S, oplyser, at virksomheden overtog

kranafdelingen med 15 biler og 17 medarbejdere onsdag i sidste uge. Nu arbejdes der på at sælge den del af Team Rygaard,

der kører med stykgods, til Transportgruppen A/S, der ejes af 20-25 danske vognmandsfirmaer. For at få adgang til Transportgruppens distributionssystem

fusionerede Rygaard Transport, Grenå, i 2000 med det mindre vognmandsfirma Team Transport, Århus, der havde aktier i Transportgruppen

- det havde Rygaard Transport ikke. Rygaard Transport gik ind fusionen med ca. 300 ansatte og 160 egne lastbiler samt 130-140 indlejede

køretøjer, mens Team Transport bidrog med 40 ansatte og 30 lastbiler.


Ejerskabet i Team Rygaard blev fordelt mellem

familien Rygaard, fusionsselskabets adm. direktør Christian Løche Andersen og Mia Andersen,


Team Transport.



Generationsskifte

Selskabet

blev etableret med en aktiekapital på 20 mio. kr. og 15 mio. kr. i ansvarlig kapital. Fusionen var samtidig et led i generationsskiftet i

Rygaard Transport, idet Gert Rygaard, søn af vognmand Jørgen Rygaard, indtrådte i det nye selskabs direktion sammen

med Christian Løche Andersen og Mia Andersen.


Ved fusionen med Team Transport lagde Christian Løche Andersen vægt

på, at mængden af dagligvarer, der skal transporteres direkte til supermarkeder og forretninger, er stigende. Rygaard

distribuerede i forvejen varer for FDB, Dansk Supermarked, Dagrofa og Fakta.


En kilde siger, at det kan være problematisk

at køre varer til store kæders centrallagre og samtidig bringe varer ud til de samme kæders butikker, fordi transportfirmaet

nemt kan komme ind i en konflikt.


Det har ikke været muligt at få en kommentar fra adm. direktør Christian Løche

Andersen til den aktuelle situation i Team Rygaard. I november 2000 forudså han vækst på stykgodssiden - bl.a. på

grund af e-handel.


Adm. direktør Kjeld Frederiksen, Danske Fragtmænd a.m.b.a. siger, at fragtmændene i konkurrencesituationer

har oplevet overraskende lave priser fra Team Rygaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen