Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Svag ledelse skyld i dårlig integration

Det klæder ikke virksomhederne, at der skal spørges: Hvorfor har I ikke nogen nydanskere ansat? Et dårligt integrations-image og

det faktum, at virksomhederne mangler arbejdskraft burde være motivation nok for virksomhederne til at ansætte nydanskere.



Den

klokkeklare holdning kommer fra direktør Erik Bonnerup, der er formand for Integrationsministeriets Tænke-tank. Tidligere

på ugen kom Tænketanken med den tredje rapport "Indvandring, integration og samfundsøkonomi", som viser,

at den dårlige integration koster 23 mia. kr. om året.



- Det er dårlig ledelse, når virksomhederne ikke

bruger det potentiale, der ligger i nydanskerne og af efterkommerne, som endda har gode uddannelser. Det kommer til at svie til virksomhederne

selv. Derfor må vi oparbejde en holdning til integration, som vi har til, at man skal passe på miljøet, siger Erik

Bonnerup, der aldrig bliver træt at snakke om integration. Han håber, at argumenterne efterhånden bider sig fast

hos virksomhedsejere, politikere, fagforeningsfolk og nydanskerne selv.



Erik Bonnerup er ikke i tvivl om, at der er mere problematisk

for små virksomheder at satse på integration. De løber ikke alene en risiko økonomisk, men det er også

meget tidskrævende.



- Mange af de små virksomheder, jeg møder, orker ikke bureaukratiet i kommunerne. Og det

er derfor, at jeg bringer mindstelønnen frem. En håndværksmester kan ikke ansætte en nydansk svend, som måske

ikke kan det, de andre kan. Derfor bliver nydanskerne holdt ude af arbejdsmarkedet. De får ikke chanchen for at vise, hvad de

kan, siger Erik Bonnerup.



Derfor er hans anbefaling, at kommunerne skal bruge lidt mindre kræfter på at kontrollere,

de virksomheder, der faktisk gerne vil gøre en indsats. "For mens staten sparer på skillingerne, så ruller

daleren", lyder mottoet. Og henvisningen går til de 23 mia. kr. det koster, at vi i Danmark ikke integrerer nydanskerne

godt nok. - Kommunerne bruger meget energi på at tjekke om arbejdsgiveren får fem kroner for meget. Derfor bør systemet

være lidt mere large eller lidt mindre fedtet - både overfor den enkelte nydansker og med hensyn til modregningsreglerne

i virksomhederne, fastslår Erik Bonnerup.

Fængselsbetjenten

Tænketanken kritiserer det offentlige, fagbevægelsen

og virksomhederne for at være for firkantede regelryttere og ikke udvise vilje til at integrere nydanskere. Spørgsmålet

er bare, hvordan parterne kan påvirkes til at ændre holdning.



- Vi er nødt til at blive ved med at snakke

om integration. For alle kender nogen, der er firkantede - og det er aldrig dem selv. Men hvorfor skal en fængselsbetjent både

være dansk statsborger, kunne flydende engelsk og være under 35 år. Det er regler helt fra Struensee's tid, siger Erik

Bonnerup - og minder om, at stort set ingen nydanskere når at blive statsborgere, inden de fylder 35 år. Han mener, at

f.eks undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) kunne sende nogle gode signaler ved at lave en dispensationsordning.



-

For det er da for tosset, at nydanskerne ikke bare kan komme ud på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen synes f.eks. også,

at det er enormt vigtigt, at man skal kunne engelsk som håndværker. Men i stedet for at se på princippet, burde

fagbevægelsen se på, at dem der vil, kommer i gang, siger Erik Bonnerup, der er træt af at høre om frygten

for et A- og et B-hold. For kommer nydanskerne ikke ud på arbejdsmarkedet bliver de - endnu værre - til et C-hold.



Men

hvordan kan det løntrykkeri og misbrug af sociale ydelser, som fagbevægelsen frygter, forhindres?



- Fagbevægelsen

taler for meget om principper. Og det hjælper ikke. For det første skal det at få en løn under mindstelønnen

ikke være en straf for nydanskerne. De skal ind på arbejdsmarkedet og prøve deres kræfter af. Så snart

de kan deres kram, skal de have samme løn som alle andre. For det andet så kunne det være fagbevægelsens

opgave at se til, at systemerne ikke bliver misbrugt. Fagbevægelsen skal kunne forklare deres medlemmer ude på virksomhederne,

at nu er opgaven at hjælpe nogle indvandrere i arbejde og de skal have lov til at starte på lavere løn. Det skal

så pointeres overfor de andre medarbejdere, at det aldrig vil gå ud over deres egen løn. Men hvis medarbejderne

ser skyggen af misbrug, så skal de selvfølgelig bare kontakte fagforeningen, siger Erik Bonnerup.



Han tror i hvert

fald, at fagbevægelsen tager fejl, når de mener, at deres danske medlemmer ikke har forståelse for nydanskernes

situation.

Skal presses derud

Hvordan skal nydanskeren motiveres til at arbejde på lav løn eller på den sociale

ydelse?



- Det skal ikke være for indviklet for arbejdsgiverne. Derfor er det lettest i arbejdsprøvninger, at nydanskerne

beholder deres ydelse. Vi skal have et batteri af løsninger, fordi nydanskerne er så forskellige. F.eks arbejdsprøvninger

eller lavere løn end mindstelønnen. Så skal den anden side af medaljen være, at vi skal være mere

konsekvente. Vi skal tage ydelsen fra de nydanskere, der nægter at arbejde, siger Erik Bonnerup.



Tænketanken er også

ud efter sagsbehandlerne i AF og i kommunerne, der enten er for kræsne på nydanskernes vegne eller også undervurderer

deres kompetence. Og derfor hellere sender dem på endnu et dansk-kursus.



- Vi skal have en holdnings-ændring. Det

er på arbejdsmarkedet, det sker. Derfor skal nydanskerne presses ud på arbejdsmarkedet, ganske ligesom danskere bliver

det. Fastholde-effekten skal opgives, siger Erik Bonnerup.

Politiker-snak

Tænketanken bringer ikke kun de økonomiske

incitamenter på banen. Et forslag går på at en hurtig integration på arbejdsmarkedet skal give permanent opholdstilladelse

eller hurtigt dansk statsborgerskab. Til gengæld skal de udlændinge, der nægter at blive integreret, leve uden sociale

ydelser og skal risikere at blive sendt hjem.



Er problemet ikke, at politikerne ikke tør agere på sådan en

anbefaling?



- Politikerne har i hvert fald ikke rigtig gjort det endnu. Men vi har jo gentaget andre ting, der faktisk nu er

med i "Flere i arbejde". På samme måde bliver vi ved med at snakke om, at vi bliver nødt til at have nydanskere

til at arbejde for mindre end mindstelønnen. Men generelt vil politikerne helst kun snakke om integration, men de vil ikke

gribe om nælden. Der bliver hældt meget vand ud af ørerne. Problemet er, at når vi kommer med nogle forslag,

så er der 117 ting i vejen. Men så bør politikerne jo selv have nogle bedre forslag, konstaterer Erik Bonnerup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen