Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Stabilitets-pagten skal overholdes

Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen mener at visse "investeringer" i forskning, uddannelse og arbejdsmarkedet

helt skal friholdes fra at tælle med i beregningen af om euro-landene overskrider underskudsgrænsen på 3 pct. af

BNP.



Samtidig argumenteres der fra forskellig side for at Frankrig og Tyskland bør undskyldes for det morads de befinder

sig ud fra argumentet om at Europa har mere brug for vækstfremmende initiativer end for overholdelsen af de fælles spilleregler.

Det er desværre fejlagtigt at tro, at man løser noget som helst ved at give frit lejde til Frankrig og Tyskland, samtidig med

at man begynder at pille ved reglerne. Begge dele er udtryk for en tankegang, der er politisk meget farlig og som økonomisk

set er svær at forsvare.



Hvorfor ikke blot acceptere at Frankrig og Tyskland nu bryder reglerne i stabilitetspagten? Sagen

er at stabilitetspagten er meget mere end blot kortsigtet økonomi. Stabilitetspagten siger nemlig ikke blot at landene skal

sørge for maksimalt at have et underskud på de offentlige budgetter på 3 pct. af BNP. 3 pct.-grænsen er faktisk

en ydergrænse, som man aldrig burde komme i nærheden af. I pagten fastslås det nemlig også at alle lande forpligter

sig til at stræbe efter balance eller overskud på de offentlige finanser. Det gør man naturligvis ved at spare

op når økonomien går godt, så der er plads til nedgang i (skatte-) indtægter og vækst i udgifter,

når man kommer ind i en økonomisk lavvækstperiode, som den nuværende.



Problemet er at Tyskland og Frankrig

ikke foretog denne opsparing i tide. Allerede tilbage i midten og slutningen af 1990''erne blev begge lande advaret af Europa-Kommissionen

om at de burde sørge for at forberede sig til eventuelle dårligere tider.



På daværende tidspunkt var

der forholdsvis høj vækst i begge lande, og ingen af landene havde problemer med 3 pct.-grænsen. Men Kommissionen forudså

alligevel at der ville opstå problemer, hvis den økonomiske situation ændredes. Og det var netop hvad den gjorde,

særligt fra slutningen af 2001 og frem til i dag.



Når der foreslås lempelse fra stabilitetspagtens krav til

Tyskland og Frankrig sker det derfor på forkert grundlag. Begge lande ligger som de har redt, og må nu bøde for

det, medmindre de kan præsentere en troværdig plan for at komme tilbage på sporet.



Nyrups forslag er i denne

sammenhæng egentlig uinteressant. Men forslaget er farligt, fordi det medvirker til at skabe usikkerhed om pagten og til at

skabe større accept af Tyskland og Frankrigs brud.



Desuden ser jeg ingen grund til at begynde at fifle med pagten ved

at undtage den ene eller anden eller tredje type udgift. Det vil kun føre til endnu større forvirring, og risikoen er

at flere og flere lande vil kræve undtagelse for flere og flere typer udgifter. Resultat: pagten mister fuldstændig sin

værdi. Desuden giver et underskud på maksimalt 3 pct. af BNP rigelig manøvrerum til landene - også til investeringer

i uddannelse, forskning osv. - hvis blot der også i opgangstider føres en ansvarlig økonomisk politik.



Al

snak om en revidering af stabilitetspagten bør derfor nu forstumme.



Samtidig må det kræves at Tyskland og

Frankrig som minimum fremlægger en meget detaljeret plan for hvordan de vil rette op på deres økonomier. Hvis det

ikke sker, vil andre lande med rette kunne spørge: hvorfor skal vi så overholde pagten, når selv de store lande

ikke gør det?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen