Berlingske Business
LIVE
14:08 Mærsk bruger telefax efter hackerangreb

Sparring giver resultater

Der er stor fornuft i at lade en mindre- eller mellemstor virksomhed sparre med en ældre, forhenværende direktør.

Det viser erfaringen fra Århus amt, hvor Center for VirksomhedsUdvikling siden 1994 har igangsat mere end 400 forløb

i "Sparring med Erfaring" projektet.


Hver enkelt forløb indebærer, at den enkelte virksomhed kan få

tilknyttet en erfaren sparringspartner i op til 50 timer formedelst 300 kr. pr. time. Forløbene varer i op til til to år.


Overordnet

sigter "Sparring med Erfaring" meget bredt fra iværksætteren, der søger hjælp til at komme i gang,

til den veletablerede virksomhed, som skal have planlagt et generationsskifte.



Evaluering

Projektleder Lis Brink, Center

for VirksomhedsUdvikling, har evalueret de seneste 61 afsluttede projekter, og det er der kommet interessante tal ud af:


l Den

gennemsnitlige beskæftigelse i virksomhederne er steget 15,5 pct. i løbet af det ca. to-årige forløb.


l

85 pct. af virksomhedsejerne føler, de er blevet dygtigere.


l 62 pct. tilkendegiver, de har lært nye ledelsesmetoder.


l

43 pct. har sparet omkostninger.


l 37 pct. har bedre indtjening.


l 88 pct. har igangsat nye projekter.


l 79 pct. har

fået overskud til at igangsætte initiativer, de tidligere har udskudt.


l 75 pct. har fået løst konkrete

problemer.


De første tre timer af sparringen er gratis for virksomheden, idet der er tale om en prøveperiode, hvor

virksomhed og sparringspartner skal prøve den indbyrdes kemi af. Herefter kan virksomheden trække på sparringspartneren

i yderligere 47 timer. Alligevel viser erfaringen, at mange sparringspartnere fortsætter tilknytningen til virksomheden.


l

18 pct. fortsætter i bestyrelsen.


l 17 pct. for sæde i en uformel bestyrelse.


l 68 pct. fortsætter tilknytn

ingen mere løst.


Hertil skal lægges, at så godt som alle berørte virksomheder, ifølge Lis Brink,

benytter sparringspartneren som livline ved ad hoc problemer.



Fra USA

Selve konceptet stammer fra USA, hvor direktøren

for Center for VirksomhedsUdvikling, Søren S. Poulsen, selv brugte det, da han var chef for et mindre skibsværft. Projektet

i USA hedder "SCORE" -Service Corps Of Retired Executives. Den amerikanske original adskiller sig på flere områder

fra den danske kopi. Bl.a. er de amerikanske sparringspartnere ulønnede. Samtidig sigter projektet i USA hovedsageligt på

iværksættere. I øvrigt har de amerikanske sparringspartnere store problemer her og nu i forholdet til iværksætterne,

fordi de ofte brændes af. 75 pct. af iværksætterne kommer kun til det indledende møde, hvorefter de ikke

dukker op igen. Et af problemerne er her, mener Lis Brink, at det i USA er iværksætteren eller virksomheden, der skal

komme til sparringspartneren. I Danmark er det omvendt.



Tre amter med

Herhjemme var Århus amt først til at

adoptere væsentlige dele af det amerikanske koncept, som opstod i 1960erne. Lis Brink grundlagde "Sparring med erfaring"

i 1994. I 1998 blev projektet adopteret af Københavns amt, og senest har TIC Ringkøbing amt besluttet sig for at gøre

forsøget.


På spørgsmålet om, hvorfor ikke flere erhvervsfremmeaktører benytter sig af projektet,

hvis det nu er så godt, svarer Lis Brink:


- Det er et godt spørgsmål, men jeg tror, det hænger sammen

med, at man i mange amter først og fremmest kigger på arbejdspladsskabende projekter, hvor der er statslige tilskud tilknyttet.

"Sparring med erfaring" betales først og fremmest af virksomhederne selv, omend de første tre timer jo altså

er gratis. Her i Århus amt finansieres projektet delvist via Varslingspuljen, der trådte i kraft, da Århus Flydedok

lukkede, men hovedparten betaler amtet selv, siger hun.


I Århus amt kan interesserede virksomheder i øvrigt tilmelde

sig "Sparring med Erfaring" via projektets egen hjemmeside på www.sparring.dk, hvor der også ligger en række

værktøjer og cases.


Center for VirksomhedsUdvikling er Århus amts erhvervsafdeling. Som projektansvarlig glæder

Lis Brink sig i øvrigt over, at Ringkøbing amt nu også kaster sig over "Sparring med Erfaring". I maj

mødes hun med projektlederne i Århus og København. Målet er at få gang i erfaringsudvekslingen mellem

de tre områder i relation til, hvad man nu vil kalde "Sparring Danmark".

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen