Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Spar Nord-resultat på 58 mio.

Ledelsen anser resultatet for utilfredsstillende. For 2002 ventes en egenkapitalforrentning på 13-14 pct. før skat og

beholdningsindtjening. I 2001 var egenkapitalforrentningen før skat og beholdningsindtjening på blot 4,2 pct., mens

den året før var oppe på knap 20 pct. Basisindtjeningen faldt i 2001 til 83,3 mio. kr. fra 207,6 mio. kr. året før.


Tab

og hensættelser på debitorer steg til 347,3 mio. kr. fra 211,0 mio. kr. som følge af den ekstraordinære hensættelse

på de tre engagementer. Nettorenteindtægterne er faldet til 838,6 mio. kr. fra 853,6 mio. kr. og nettogebyrindtægterne

er faldet til 229,6 mio. kr. fra 242,2 mio. kr. Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen, at udbyttet nedsættes til 10

kr. pr. aktie mod 30 kr. året før. RB-Børsen



Stor fremgang i Svendborg

Svendborg Sparekasse, der blev

børsnoteret i efteråret 2001, venter i indeværende regnskabsår en fremgang i resultat før skat til

rekordstore 40-42 mio. kr., mens sparekassen sidste år realiserede et resultat før skat på 34,7 mio. kr. I 2000

var overskuddet på 34,4 mio. kr., fremgår det af sparekassens første regnskab som børsnoteret. Overskuddet

efter skat blev på 23,6 mio. kr. mod 24,3 mio. kr. året, og det betragtes af sparekassens ledelse som "absolut tilfredsstillende".

Den foreslår udbetalt et udbytte på 15 pct. Sparekassen kan i år fejre 150 års jubilæum, men venter

dog ikke, at aktiviteter i den anledning vil påvirke resultatet i væsentlig grad.


Svendborg Sparekasse blev i midten

af oktober sidste år noteret på Københavns Fondsbørs. Det skete efter, at 83 pct. af garantikapitalen havde

taget mod tilbuddet om at få konverteret kapitalen til aktier til kurs 500 pr. aktie. RB-Børsen









Danisco skal

sikres

Sukkerfabrikken i Nakskov skal sikres for et beløb på mellem seks og otte mio. kr., fordi det ønskes af

Daniscos amerikanske kunder, skriver Lolland-Falster Folketidende onsdag.


Det drejer sig om en sikring mod, at uvedkommende trænger

ind, og det vil ske ved, at fabrikken deles op i to, så afdelingen for selve sukkerfremstillingen lukkes af fra det område,

hvor sukkerroedyrkere og vognmænd færdes .


Direktør Erik Rosendal vil ikke tale om amerikansk terrorfrygt

i forbindelse med projektet, men siger, at sikringen skal ses som en investering i et fortsat godt forhold til sukkerfabrikkens udenlandske kunder.

RB-Børsen



Uændret markedsandel i USA

Den svenske forsikringskoncern Skandia, der også er børsnoteret

i Danmark, vurderer, at selskabets andel af det amerikanske pensionsforsikringsmarked var relativt uændret i 4. kvartal 2001

i forhold til 3. kvartal og udgjorde 2,9-3,0 pct. Det oplyste Wade Dokken, administrerende direktør for American Skandia, på

selskabets pressekonference onsdag ifølge nyhedsbureauet Direkt.


- Det amerikanske marked lider fortsat under overkapacitet

og prispres, sagde han. Skandia har gennemført tre spareprogrammer for den amerikanske del af virksomheden, og de ventes at

få fuld effekt fra i år. De årlige omkostninger med 77 mio. dollar (656 mio. kr.) og en tredjedel af medarbejderne

(ca. 400) er fyret. RB-Børsen



British Airways skærer ned

Europas største flyselskab, British Airways

Plc, offentliggjorde onsdag planer om en ny omfattende fyringsrunde, hvor nedskæringen på 5800 job forventes at give en

årlig besparelse på 650 millioner pund - cirka 7,9 milliarder kroner.


Besparelserne skal sende flyselskabet tilbage

på ret kurs, efter at faldet i lufttrafikken efter terrorangrebene 11. september har sendt British Airways ud i selskabets største

krise, siden det blev privatiseret for 15 år siden.


Samtidig bliver de traditionelle europæiske flyselskaber presset

af nye konkurrenter, der med stor succes har satset på billigrejser. Med de nye planlagte nedskæringer vil British Airways

siden september have bebudet 13.000 fyringer - omkring en fjerdedel af den nuværende samlede arbejdsstyrke. RB-Børsen









Myndigheder

vil vide mere

De amerikanske myndigheder, som kontrollerer havne og skibsfart, Federal Maritime Commission (FMC), vil have flere oplysninger

fra parterne i en fælles forhandlingsaftale, der dækker handelsruterne mellem Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka

i den ene ende og USA i den anden, før den vil godkende aftalen. Det skriver den amerikanske shippingavis Journal of Commerce.

Aftalen vil tillade de 15 rederier i TSA (Transpacific Stabilization Agreement) at mødes med de fire rederier i Indamex Agreement

og opnå ikke-bindende aftaler om betingelser eller forhold. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen