Berlingske Business
LIVE
07:59 Dårligt vejr lægger en dæmper på Unibrew-forventninger

Skiltefirma er kommet i selskab med de store

Lysskiltevirksomheden Sign Partner A/S i Esbjerg vil fortsætte med at lave et skilt til den lille butik og en bildekoration

til en håndværksmester.



Men efter at en af hovedkonkurrenterne på det danske marked, Esbjerg-virksomheden

Colorlux A/S, gik konkurs for godt et år siden, har vejen åbnet sig til en række store kunder inden for auto- og oliebranchen.



Sign

Partner overtog ikke kun på fordelagtige vilkår maskinpark og inventar fra Colorlux-boet. Også en igangværende

produktion med værktøjer og tegninger samt 15 erfarne medarbejdere blev sikret, og de nye kunder skal være med

til at sikre væksten de kommende år.



- Vi er blevet godt kendt blandt de store selskaber inden for auto- og oliebranchen,

der vel nu udgør tilsammen ca. 60 pct. af vores omsætning, hvor det for bare et par år siden var under det halve,

siger Sign Partners ejer, Jørgen Bjørnskov.



Især det svenske marked udvikler sig hastigt inden for de to

brancher, og afsætningen til Sverige er mere end fordoblet på kort tid. Efter stagnation i en periode er det norske marked

nu også begyndt at røre på sig, Desuden har Sign Partner taget hul på det interessante irske marked, hvor

de første ordrer fra olieselskaber er sikret.



- Eksportandelen er nu på 33 pct., og den vil være stigende

i de kommende år. Vi sælger direkte til importører og hovedkontorer, idet vi ikke har agenter og salgsselskaber

på markederne, og vi skal heller ikke have det, siger Jørgen Bjørnskov.

En helt ny verden

For få

måneder sad han og hustruen Kirsten på et kontor på størrelse med et børneværelse i lejede bygninger

på Lillebæltsvej.



Nu er virksomheden flyttet til et 4155 kvm stort nybyggeri beklædt med et af Sign Partners

produkter, facadebeklædning i aluminium og plast, alucobond og sinus, som udgør ca. 20 pct. af omsætningen.



Investeringen

på ca. 22 mio. kr. i den nye fabrik på Skagerrakvej i Kjersing-industrikvarteret får både ejer, de 46 medarbejdere

og kunder til at se virksomheden i et helt nyt lys.



Ud over auto- og oliebranchen sælger Sign Partner en pæn del

af omsætningen til andre skiltevirksomheder, der ikke vil opbygge et produktionsapparat af den størrelse, men foretrækker

at lægge vægten på markedsføring og salg.



Selv har Sign Partner ikke sælgere ud over Jørgen

Bjørnskov, der med nu tre afdelingsledere og Kirsten Bjørnskov som leder af administrationen har fået frigjort

kræfter til at være mere opsøgende.



Trods fortsat lange arbejdsdage har Jørgen Bjørnskov også

fået tid til organisatorisk arbejde, idet han det seneste års tid har været formand for Danske Lysreklame Producenter,

DLP, med 10 medlemmer. Fem af dem har i foråret købt Glasblæseriet A/S i Hvidovre, der producerer neonbelysning.











Spækket

med elektronik

Det er ikke det arkitektonisk flotte fabriksbyggeri, der har givet ham overskud til at arbejde overordnet. De seneste

tre måneder op til indflytningen tog det en tredjedel af hans tid.



- Jeg bygger ikke en ny virksomhed en gang til. Vi flytter

ikke mere. Det var værre, end jeg havde forventet, for selv om ingeniør og arkitekt har lavet et projekt, er der mange

detaljer, der skal tages stilling til, siger Jørgen Bjørnskov.

IT-system sparer tid

Han har til gengæld

også fået et hus spækket med elektronik: Centrallås, computerstyret varme og ventilation og en række

andre finesser, der vil spare energi og driftsudgifter i de kommende år.



- Det har bestemt ikke skadet kundeplejen at bygge

en ny virksomhed. Mange af dem har set den og kan se visionen. Selv om byggeriet voksede tre gange undervejs, er der ikke ændret

på design af rum og farvevalg, siger Jørgen Bjørnskov.



Allerede i de gamle bygninger tog Sign Partner hul

på fremtiden med et nyt IT-system baseret på Navision XAL. Ud over de administrative funktioner har systemet givet mulighed

for at få stregkoder på alle ordrer, så de kan følges i hele processen.



Hvor Jørgen Bjørnskov

før brugte timer på at efterkalkulere 20 pct. af ordrerne, bruger han kun minutter på at efterkalkulere hele produktionen.



-

Det skulle jeg have gjort længe før. Vi har fået lavet et simpelt system, hvor vi kun anvender en lille del af

de faciliteter, der er til rådighed. Men nu begynder medarbejderne at komme med ønsker til systemet, fordi de kan se

fordelene ved det, siger Jørgen Bjørnskov.



Sign Partner er i sit syvende leveår og omsatte i fjor for knap

28 mio. kr. med et resultat før skat på godt 300.000 kr. Omsætningen var en vækst på ca. 20 pct., og

meldingerne fra især auto- og oliebranchen tyder på, at kurven holder både i år og i de kommende år.

En tilbygning på den 16.000 kvm store grund er allerede i tankerne, og Sign Partner har option på en grund ved siden

af.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen