Del : SMS
Berlingske Business

Skattefri massage på arbejdspladsen

Skattefokus.

Artiklen fortsætter under annoncen
Skatterådet har tilsyneladende ændret hidtidig praksis, således at ansatte kan tilbydes massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader mod reduktion af bruttolønnen.

I en ny afgørelse har Skatterådet endnu engang ændret praksis for, hvad der er muligt for skattebegunstigede personalegoder via bruttoløntræk, og heldigvis er det en udvidelse af hidtidig praksis.

Skatterådet blev spurgt om muligheden for at etablere en ordning med forebyggende massagebehandling via nedgang i kontantlønnen. Arbejdsgiveren ønskede at tilbyde alle medarbejdere fysiurgisk massagebehandling til forebyggelse af arbejdsrelaterede skader, da hovedparten af medarbejderne arbejder mange timer foran en computer hver dag. Behandlingerne har en varighed af 30 min, og vil foregå i arbejdsgiverens lokaler indenfor normal arbejdstid. Arbejdsgiveren giver medarbejderne fri til behandling med fuld løn.

Udgiften til selve behandlingen betales af den enkelte medarbejder ved bruttoløntræk. Lønnedgangen vil være et konstant fastsat beløb, der svarer til det antal behandlinger, som den enkelte medarbejder ønsker pr. måned. Kontantlønnedgangen vil være uafhængig af, om medarbejderen benytter tilbuddet den pågældende måned.

Skatterådet svarede, at ordningen vil være skattefri for medarbejderen, ligesom Skatterådet kunne acceptere kontantlønnedgangen. I relation til kontantlønnedgangen lagde Skatterådet blandt andet lagt vægt på, at den ændrede vederlagsaftale er reel i alle henseender, og kan rummes i de overenskomster, som parterne er bundet af. Endvidere blev der lagt vægt på, at reduktionen af den kontante løn sker over hele overenskomstperioden, og at der er tale om et konstant beløb, uanset om og hvor mange gange medarbejderen benytter tilbuddet, samt at medarbejderen kan udtræde af ordningen ved den årlige lønforhandling.

Skatterådet blev ellers i 2006 stillet et næsten identisk spørgsmål, og dengang godkendte Skatterådet ikke ordningen. Til forskel fra den netop offentliggjorte afgørelse var kontantlønnedgangen dengang ikke et konstant beløb, idet lønnedgangen afhang af, hvor mange behandlinger den ansatte havde behov for den enkelte måned.

I afgørelsen fra 2006 udtalte SKAT imidlerdig, at såfremt der etableres en ordning med bruttolønnedgang for massagebehandlinger mv., må der være en formodning om, at der ikke er tale om behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, idet medarbejderen selv betaler for behandlingen.

Når der ikke er tale om en behandling eller forebyggelse af en arbejdsrelateret skade, bliver behandlingen skattepligtig. Udtalelsen fra SKAT betød derfor reelt, at det ikke kunne betale sig at finansiere massageordninger mv. gennem bruttotræk.

Med den seneste afgørelse har Skatterådet gjort op med SKAT's restriktive holdning, og derfor er der ikke længere noget til hinder for at etablere massageordninger mv. gennem bruttoløntræk.

Skattefokus skrives af skatte- og momsskatteafdelingen i BDO ScanRevision, som er en af de førende revisions- og rådgivningsvirksomheder i Danmark med kontorer i 26 byer.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere