Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Signalværdien det allerværste

Fra nord til syd - fra stor til lille. Budskabet er det samme. Regeringens beslutning om at stoppe tre planlagte havvindmølleparker,

den forrige regering havde pålagt kraftværkerne at bygge, er ingen kortsigtet katastrofe for den danske vindmøllebranche.


Vindmøllegiganten

Vestas, som leverer møllerne til landets første havvindmøllepark på Horns Rev i Nordsøen, fastholder

sine generelle positive forventninger til fremtiden.


Det er nemlig eksportmarkederne, som i dag er totaltdominerende for verdens

største vindmøllefabrik.


I udviklingsselskabet MBD i Frederikshavn, hvor man, bl.a. i samarbejde med Aalborg Universitet,

forsker og udvikler i fundamentering af havvindmøller, ser man også relativt roligt på konsekvensen, oplyser direktør

Kelly Langkilde. Igen er det de langt mere interessante eksportmarkeder, som lægges til grund.


Hos underleverandøren

Svendborg Brakes er der heller ikke synderlig nervøsitet for den nærmeste fremtid. Næsten 100 af virksomhedens

160 ansatte arbejder i forvejen i udenlandske datterselskaber.


Men signalværdien af regeringens beslutning og ikke mindst

udtalelser fra regeringen kan vise sig at skade den danske vindmølleindustris førerposition ganske meget.


Administrerende

direktør Johannes Poulsen, Vestas, er meget nøgtern i sin vurdering af havmøllestoppet.


- Hvis der ikke

er behov for den energi, de tre mølleparker skulle levere, og samfundet ikke har brug for den miljømæssige gevinst,

mølleparkerne repræsenterer, så er det da en god beslutning, siger han.


Negative konsekvenser for Vestas kan

han heller ikke få øje på.


- Det var jo alligevel langt fra givet, at det ville blive os, der kom til at levere

møllerne, lyder hans forklaring.

Det ubehagelige

Men så kommer det:


- Det virkeligt ubehagelige i sagen er regeringsudtalelser

om, at vindkraft er for dyrt - at det er samfundsmæssigt uforsvarligt. Jeg må se i øjnene, at jeg ude omkring i

verden nu skal til at forklare, at den danske regering altså tager fejl, når man utvivlsomt vil spørge mig om, hvad

det er, der foregår i Danmark, siger Vestas-topchefen, der går på pension til april.


Ifølge direktøren

for Vindmølleindustrien, Søren Krohn, er udlandet allerede begyndt at spørge til situationen herhjemme.


-

Udlandet følger særdeles godt med i, hvordan det går herhjemme. Det sørger de internationale bureauer for.

Jeg har bl.a. set en medarbejder i Erhvervsministeriet citeret for, at der ikke var grund til at etablere havmølleparker i

udlandet, da der findes masser af udmærkede steder for mølleparker til lands - så kan man næsten ikke lægge

mere gift ud for eksporten, siger han.

Minimal værdi

Søren Krohn finder det ligegyldigt, om der er danske eller udenlandske vindmøllefabrikanter,

der leverer møllerne til de hjemlige havmølleparker - blot de etableres. Beslutningen om at stoppe de sidste tre mølleparker betyder

nemlig, at værdien af de to første bliver minimal.


- Der var tale om et sammenhængende forsknings- og udviklingsprojekt,

hvor hver møllepark havde sin egen, særlige begrundelse. Tilsammen havde projekterne sikret, at vi kunne fastholde vores

førerposition på vindmølleområdet med et par års forspring, og jeg tænker ikke kun på vindmøllefabrikanterne,

men også i nok så høj grad på de rådgivningsfirmaer, som skulle have brugt projekterne til indhentning

af erfaringer. Netop i spørgsmål om planlægning, typegodkendelser og alt det, der i øvrigt følger

med vindkraft, er vi også førende endnu, men vi sætter altså føringen over styr samtidig med, at vi

med beslutningen er med til at bremse den internationale udbygning af havmøller. I mange andre lande står man faktisk

og venter på danske resultater, tilføjer han.

Pokkers uheldigt

Hos Svendborg Brakes ærgrer administererende

direktør Erik Særbech sig også over tidspunktet.


- Havvindmøllerne repræsenterer den seneste

teknologiske udvikling, hvor møllerne nu for alvor kan tage kampen op med en hvilken som helst anden energiproduktion. Derfor

er det pokkers uheldigt, at udviklingen skal bremses netop på dette tidspunkt, siger han.


Elsam, der står bag havmølleparken

Horns Rev, og som også skulle have stået for den nu skrottede møllepark ved Læsø, har ikke opgivet havmølleparker.






Markedsmæssige

vilkår

Selskabet er ikke afvisende over for tanken om at byde på havmølleparker på mere markedsmæssige

vilkår, oplyser administrerende direktør Peter Høstgaard-Jensen.


Han støtter regeringens beslutning,

men siger:


- Vi synes, at vedvarende energi, og her tænker jeg ikke kun på vindkraft, er glimrende, men vi er nødt

til at udvikle et elmarked, der i højere grad end i dag virker på markedsmæssige vilkår, og det må

nødvendigvis omfatte en vis miljøbonus til vindmølleenergi, siger han.


Betragtningen deles af chefkonsulent

Anders Stouge, Dansk Industri, som pointerer, at industrien i bund og grund godt kan lide vedvarende energi.


- Af konkurrencemæssige

årsager er vi imidlertid nødt til at have konkurrencedygtige elpriser og ikke som nu, hvor elpriserne er steget voldsomt

siden elreformens vedtagelse, siger han.


Placerede man Anders Stouge og Søren Krohn i samme lokale, kunne de to formentlig

diskutere priser i ugevis.


I hvert fald er de 100 pct. uenige i, hvordan man betragter og udregner en el-pris.


Hvor industriens

hovedargument er, at det i dag er langt billigere at købe strøm på spotmarkedet end den tvungne el fra vindmøllerne,

lyder modargumentet, at man ikke kan sammenligne elpriserne i et år med masser af billig el fra vandkraft i Nordskandinavien

med et normal år, og at man ikke kan sammenligne produktionsomkostningerne fra et ældre, betalt kulfyret kraftværk

med omkostningerne fra en nyopført vindmølle.


Diskussionen stopper næppe foreløbig.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen