Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Scandlines genvinder rute

Det bliver fortsat færgen Thor Sydfyen, der skal fragte de ca. 300.000 passagerer og ca. 100.000 køretøjer over

vandet hvert år, og der kommer ingen ændringer i sejlplanen i forhold til den nuværende. Staten har i forbindelse

med licitationen skåret 16 pct. af driftstilskuddet til ruten, således at det årlige driftstilskud nu udgør

knap 12 mio. kr. MK



Nyt erhvervskoncept

Telia Mobil har netop lanceret et nyt erhvervskoncept kaldet Telia Mobiz, som skal

være selskabets flagskib ud mod erhvervsmarkedet.


Prisen er let at gennemskue, da der er en enhedspris for alle opkald

i Danmark på 1,00 kr. pr. minut.


Enhedsprisen gælder alle dage, hele døgnet og i hele landet - uanset om kunden

ringer til en fastnettelefon eller en mobiltelefon. Et Telia Mobiz abonnement koster 48 kr. pr. medarbejder (ex moms). -trichs











pct.s aktionær i Ascentor

Investeringsselskabet Asgaard Development er blevet ejer af halvdelen af aktiekapitalen i Ascentor,

der skal sælge, implementere og supportere e-learning-løsninger til det danske marked, meddeler selskabet.


Investeringen

ventes ikke på kort sigt at få væsentlig indflydelse på Asgaard Developments resultat, men ventes på

mellemlang til lang sigt at bidrage væsentligt og positivt til resultatet. RB-Børsen



Rettelse

I gårsdagens

udgave af ErhvervsBladet fremgik det, at virksomheden Vallø Saft A/S kom ud af regnskabsåret 1987/88 med et underskud

på 13,6 mio. kr. på det primære resultat, samt et minus på 13,7 mio. kr. i resultatet før skat.


Det

er ikke korrekt. I stedet var der tale om overskud på henholdsvis 13,6 og 13,7 mio. kr. ErhvervsBladet beklager fejlen.









Carlsberg

udvider i Rusland

Det russiske bryggeri Baltika, som er et datterselskab af Baltic Beverages Holding (BBH), bygger et nyt bryggeri

i Samara i Rusland. Samara har cirka 20 millioner indbyggere og ligger i Volga-regionen mellem Moskva og Ural.


Byggeriet forventes

at ville koste omkring 430 mio. kr. og vil omfatte både et bryggeri med en årlig kapacitet på 1 mio. hektoliter

øl og en infrastruktur, som gør det muligt at øge kapaciteten til 3 mio. hl. Baltika finansierer selv byggeriet,

som vil være færdigt i begyndelsen af 2003.


BBH er 50/50 ejet af Carlsberg Breweries A/S og finske Hartwall.


BBH''s

markedsandel i Rusland er cirka 32 pct. Carlsberg er klart størst på det russiske marked, efterfulgt af belgiske Interbrew.

Da Carlsberg havde 28 pct. af det russiske marked, havde Interbrew knap 13 pct.


Det samlede russiske ølmarked kan anslås

til omkring 18 mio. hektoliter.


BBH har i alt 14 bryggerier - fire i de baltiske lande, otte i Rusland og to i Ukraine. I 2000

var nettoomsætningen i BBH 4,3 mia. kr. og overskuddet 1 mia. kr. Den samlede produktion i BBH var 1829 mio. liter og BBH beskæftiger

omkring i alt 10.000. RB-Børsen



Uændret Celexa-salg

Markedsandelen for Lundbecks antidepressive middel Celexa

var uændret i USA i uge 4 efter et fald fra rekordniveauet 17,3 pct. ugen før til 17,2 pct. opgjort på andelen

af nyudskrevne recepter. Den totale markedsandel var ligeledes uændret på rekordhøje 16,4 pct.


For et år

siden lå Celexas markedsandel for nyudskrevne recepter på 15,7 pct., og der er dermed tale om en stigning på knap

10 pct. i løbet af et år, mens den totale markedsandel er steget 21,5 pct. fra 13,5 pct..


Celexa sælges uden

for USA under navnet Cipramil.


Markedsandelen for de øvrige antidepressive midler fra Lundbecks konkurrenter udviklede

sig således:


Prozac fra Eli Lilly faldt 0,10 pct.point til 2,8 pct. for nyudskrevne recepter, mens den totale markedsandel

var uændret 3,4 pct., Zoloft fra Pfizer steg 0,2 pct. point til 23,2 pct. for nyudskrevne recepter, mens den totale markedsandel

var uændret 23,9 pct., Paxil fra GlaxoSmithKline faldt 0,1 pct.point til 23,6 pct. for nyudskrevne recepter, mens den totale

markedsandel var uændret 23,4 pct., Effexor XR fra American Home Product var uændret 11,7 pct. for nyudskrevne recepter,

mens den totale markedsandel steg 0,2 pct.point til 11,0 pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen