Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

SAS får det svært i Jylland

SAS får svært ved at hente flere jyske forretningsrejsende til København, inden de flyver videre til internationale

destinationer. Dertil gør konkurrenten Maersk Air det for godt.


Det vurderer indehaveren af rejsebureauet Top Rejser i

Aabenraa, Jens Rasmussen, der med 20 medarbejdere har forretningsrejser som et af sine kerneområder og sørger for, at

erhvervsfolk kommer frem til målet med blandt andre SAS og Maersk Air.


- For virksomhederne tæller prisen, og hvad

der er nemmest, når de skal ud at rejse. Ud fra den vurdering kan jeg ikke se, at SAS'' offensiv kommer til at betyde det helt

store. At lægge en afgang fra Billund 25 minutter senere om morgenen end Maersk Airs har ikke den store praktiske betydning, siger

Jens Rasmussen.


SAS havde mandag premiere på sin nye indenrigsrute med fem daglige afgange mellem Billund og København.

Det erklærede mål er at få flere jyder og fynboer til at rejse ud fra København til udlandet.


- Hvis

dette skal rykke noget, skal SAS til at lave et helt andet priskoncept. Erhvervslivet vil have fleksible billetter og ikke have op til

21 dages reservationstid, når du kan bestille helt frem til på afrejsedagen hos Air France, KLM og British Airways. Sidstnævnte

har specialtilbud på business class, hvor SAS holder benhårdt på priserne, siger Jens Rasmussen.






Uafhængige

bureauer

Tidligere fik erhvervsrejsebureauerne en stor del af lønnen som provision fra luftfartsselskaberne. Nu er provisionen

skåret drastisk ned, og bureauerne er virksomhedernes uafhængige indkøbere.


Bureauchef Lisbet Steffensen fra

landets største inden for erhvervsrejser, Weco-Travel, prioriterer neutraliteten højt. Hun mener ikke, kunderne har noget

religiøst forhold til, hvilket luftfartsselskab de flyver med.


- Erhvervskunderne tænker i priser og tider. Så

betyder det mindre, om flyet er blåt eller nogt andet, siger Lisbeth Steffensen, Weco-Travel, Fredericia.


Efter at Maersk

Air som den store operatør på udenrigsruterne ud af Billund har indskrænket på flere afgange siden 11. september,

finder hun, at det er en fordel for de erhvervsrejsende, at der med SAS-udspillet kommer alternativer.


Hun synes dog, det er

for tidligt at vurdere, hvor store forskydninger i jyske forretningsfolks rejsemønstre, det kan medføre.


Hvis SAS

fortsætter med prismæssigt at ligge i overkanten af de andre store luftfartselskaber, tror Lisbeth Steffensen ikke på

de store ændringer.


- Forretningsrejsende kigger meget på prisen. Vi oplever ikke længere så meget, at

rejsende betaler 1000 kr. mere for en billet for at hente bonuspoint, siger Lisbet Steffensen.

Point tæller mindre

Kollegaen

hos Top Rejser Jens Rasmussen, vurderer, at virksomhederne i langt højere grad styrer de bonuspoint, der har været et

godt SAS-salgsargument.


Derfor tæller de dyre


point mindre, når luftfartsselskabet skal vælges. Hvis

en erhvervsmand kan få en business class-billet direkte til London for 19.000 kr., tager han ikke via København med en

billet til 26.000 kr. for at få bonuspoint.


- Vi fortæller kunderne om de muligheder, der er. Valget er kundens,

siger Jens Rasmussen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen