Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Sælger Tryg til lavpris

Salg af skadesforsikringer er en dårlig forrentning. Derfor lempede Nordea i går Tryg Forsikring ud af den gigantiske

finanskoncern og solgte selskabet tilbage til de oprindelige ejere i form af fonden Tryg smba.


Prisen blev på knap 5,7

mia. kr. Hertil kommer yderligere 670 mio. kr., som Nordea kan få oveni hatten afhængigt af resultaterne i Tryg.


Da

Tryg er ejet af forsikringskunderne i Danmark køber Tryg reelt set sig selv, men kunderne har ikke adgang til den gigantiske

pengetank, som fonden er i besiddelse af.


Salget var ventet, fordi Tryg Forsikring har svært ved at leve op til de hårde

mål for indtjeningen i Nordea, som koncernens ledelse har lagt for dagen.


Vejen frem var at skille skadesforsikring ud,

mens forrentningen med salg af pension og livsforsikringer fortsat er en del af Nordea og i øvrigt har skiftet navn til Nordea

Pension.


For kunderne kommer salget af skadesforsikringen i første omgang ikke til at betyde det helt store.


Nordea

og Tryg fortsætter det strategiske samarbejde, der først og fremmest betyder, at Tryg kan sælge sine forsikringer

via Nordeas filialnet.


Omvendt vil sælgerne fra Tryg også have liv- og pensionsprodukter med i tasken, når

de drager på salgsturne rundt i landet.


Aftalen er eksklusiv og femårig, men kan opsiges med 12 måneders varsel.



Forandringer

Prisen

på de næsten seks mia. kr. bliver af flere analytikere betegnet som en ren foræring.


De mener, at Nordea nemt

kunne have skruet beløbet op med to til tre mia. kr., hvis Tryg var blevet sat til salg på det frie marked.


Men

for Nordea har det været afgørende at kunne bevare det samarbejde med Tryg, og koncernen har været villig til at

gå ned i pris. På længere sigt er der dog ingen tvivl om, at der kan være forandringer på vej. Tryg

vil efter al sandsynlighed bruge den nye frihed til at fusionere eller opkøbe andre selskaber.


- Vi tror, at uafhængighed

giver os mulighed for at deltage i yderligere konsolidering på det nordiske forsikringsmarked, siger bestyrelsesformanden for

Tryg i Danmark, Mogens Jacobsen, der nu må finde sig i at få en betydelig mere fremtrædende rolle i den danske offentlighed som

den øverste person i Nordens næststørste forsikringskoncern målt på præmievolumen.



Kurssmæk

Endnu

er det usikkert, hvilke andre selskaber Mogens Jacobsen har i tankerne, men Codan har flere gange været nævnt som den

perfekte partner for Tryg.


På erhvervssiden er Tryg primært rettet mod de større kunder, mens Codan et langt

stykke hen ad vejen arbejder med de små og mellemstore virksomheder.


Hvis de to selskaber blev lagt sammen kunne de øge

deres markedsandel betydeligt, men ifølge Nordea havde Codan ikke penge nok på kistebunden til at købe Tryg, og

derfor blev den handel i første omgang ikke til noget.


Det kunne dog ikke berolige aktiemarkederne, der gav Nordea et

ordentligt smæk over fingrene, fordi Tryg blev solgt så billigt.


I København var Nordea-aktien ved middagstid

faldet med 5,4 pct. men topchef i Nordea, Thorleif Krarup, mener, at kursen inden længe vil stabilisere sig.


Og han afviser,

at Nordea har solgt Tryg for billigt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen