Berlingske Business
LIVE
17:20 Veloxis nedjusterer forventningerne

Ruslands regioner rummer muligheder

Da Øst-Info har beskæftiget sig med det russiske marked i de sidste ti år, kunne jeg ikke undgå at bemærke

artiklen "Ruslands velsignelser" af chef-redaktør hos ErhvervsBladet Carsten Steno den 28. maj. Artiklen drøfter

spørgsmålet om etablering af produktion i Rusland og kommer med det budskab, at små og mellemstore virksomheder

helst skal holde sig væk fra Moskva.



En række af disse virksomheder missede ifølge min mening deres chance

i Rusland på grund af den samme holdning i 90''erne, og jeg er bange for, at situationen kan gentage sig.



Da Rusland åbnede

sit marked først i 90''erne, var de russiske forbrugere meget interesserede i vestlige varer, og man kunne nemt finde kunder

til sine produkter.



Dengang fandtes den sammen holdning - at Rusland er for sværvægtere.



Da vi udgiver nyhedsbrevene

Russisk Erhverv og Baltisk Erhverv om markedsforholdene i Rusland og Baltikum, kunne vi tydeligt se, hvordan denne holdning påvirkede

stemningen blandt danske virksomheder.



De små og mellemstore udviste mere interesse for Baltikum, hvor markederne ikke

var så store, men hvor forholdene til gengæld var mere normale.



Nu bliver det russiske marked også normaliseret

mere. De virksomheder, der holdt sig væk i starten, vil nu gerne være med i spillet.



Men importørerne i Moskva

er blevet mere kræsne, de ønsker støtte til markedsføring, deres lagre og udstillingslokaler er så

fyldte af varer, endda leveret på kredit, at de har svært ved at finde plads til de nye. Nu skal der arbejdes hårdt,

før man får sin første kunde. Dette kræver et budget, som ikke alle små og mellemstore virksomheder

har. For nogen af dem betyder det, at chancen er spildt.

Produktionsboom

At etablere en produktion i Rusland er ikke det

samme som at etablere en eksport, men jeg er bange for, at man igen vil vente alt for længe.



Mens Rusland i 90''erne var

et land, hvor import- og handelsfirmaer blomstrede, retter russerne nu deres blik mod produktion.



En af mine gamle bekendte

i Kaliningrad, en tidligere skibs-ingeniør, mistede sit arbejde på et værft. For at skaffe mad på bordet,

etablerede han et en gros firma.



Gennem 90''erne tjente han noget på import og videresalg af fødevarer fra Polen,

men blev udkonkurreret af store importører. Det er ikke længere så rentabelt at købe varer og sælge

dem videre. Men til gengæld blev det mere sjovt at være producent. 15 års markedsøkonomi har dannet et nyt

lag af kunder, og så blev min bekendte fabrikant af kontormøbler. Disse små og mellemstore virksomheder findes

ikke i så stort antal i Moskva, men de er synlige i Skt. Petersborg, og de står for en ikke ubetydelig del af arbejdspladserne

i regionerne. Jeg tør godt sige, at Rusland er på vej til at opleve et produktionsboom på samme måde, som

man tidligere oplevede et handelsboom.

Kig på mulighederne

At holde sig væk fra Moskva betyder ikke nødvendigvis,

at man skal holde sig fra Rusland. Måske bør man lægge mærke til mulighederne i regionerne.



F. eks.

har tekstilvirksomheden Niki Kids Wear i Herning etableret sig i Kaliningrad-enklaven.



Direktør Ole Skovhuus købte

en gammel militærbygning, i-standsatte den, udstyrede den med maskiner og producerer nu børnetøj i en rimelig

mængde. Han har prøvet det før i Litauen og gør det nu med succes i Rusland. Og han fortryder ikke den

beslutning, der blev truffet tilbage i 1999.



Moskva er det sted, hvor man laver "big business", byen er stadigvæk indgangen

for import af mange vestlige varer, men der er regioner, hvor arbejdskraften er flittig, og hvor folk er mere tilbøjelige til

selv at starte et lille firma for at klare sig via hårdt slid.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen