Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Rundt om Linaks nye fabrik

Den er blevet kaldt dødsdromen inspireret af den runde form. Cirkus Deskline inspireret af, hvad der skal produceres i den.

Og igloen - vist nok inspireret af efternavnet på John Frost, der rykker ind som chef i bygningen om få dage.



Linaks

nye, runde fabrik på 104 meter i diameter i landsbyen Guderup på Als er som skabt til kærlige øgenavne. Ideen

om at bygge en rund produktion har rumsteret i flere år i stifteren Bent Jensens hoved.



Han er en leder uden de store

skarpe kanter, og han har en filosofi om, at ledelsen ikke skal sidde på afstand af de menige medarbejdere.



Nu står

drømmen klar til at flytte ind i, og i den kommende weekend får flere dusin medarbejdere ikke megen tid til juleklip

med familien. 700 paller med flyttegods skal hentes fra den hidtidige produktion i Linak Øst til det cirkelrunde nybyggeri

til 60 mio. kr.



Den runde fabrik er også som skabt til at afprøve nye måder at organisere fremstillingen af

actuatorer til hæve/sænke-funktioner i en række produkter. Som et led i Linaks strategiplan skal produktionen foregår

på en helt ny måde i fremtiden, og medarbejderne skal organiseres anderledes.

Væk med skavankerne

Væk

skal unødvendig håndtering, plads, mellemlagring, transport, ventetid, overproduktion og andre skavanker, der ødelægger

rytmen. Serieproduktion afløses af one piece-flow, så der populært udtrykt produceres et styk ad gangen, og fordyrende

undersamlinger og lagringer undgås. Målet er at hæve produktiviteten med op mod 50 pct., og det fordrer et nøje

samspil mellem mennesker, materialer og logistik.



Både funktionærer og timelønnede vil i fremtiden blive organiseret

omkring produktet i stedet for omkring deres funktioner. De nye produktionsteams vil bestå af produktlinjer med 50-60 timelønnede

og funktionærteams tilknyttet.



- Vores Deskline, der fremstiller actuatorer til kontormøbler, bliver på flere

områder en foregangsdivision for den nye måde at organisere produktionen. Det skyldes, at den er lettere at divisionere

end mange af de andre afdelinger, hvor flere markedssegmenter trækker på de samme produkter. Her fremstiller vi actuatorer

udelukkende til borde, siger divisionschef i Deskline, John Frost.



Linak arbejder også med at gå fra push til pull

som bærende princip i produktionen. Tidligere blev produktionen af spindler og rør sat i gang og skubbede på de

øvrige afdelinger.



I fremtiden er det montagefolkene, der skal trække og afgive ordrer til bearbejdningsområdet.

Derved kan de bedre sørge for at levere rettidigt.



I det hele taget får virksomhedens produktionsteams flere funktionæropgaver.

De får mere ansvar for lager, planlægning og tjek af komponenter. Det giver involvering og styrker ånden.











Deskline

røg i bund

Fra august til november fandt Deskline-folkene ud af, hvor afhængig afsætningen til kontormøbelbranchen

er af konjunkturerne. Hvor Linaks salg til hospitaler, pleje og rehab vokser jævnt, røg sænkefunktionen i bund med

kontormøbler og punkterede den 30 procents vækstkurve, der har præget Linak i flere år.



- Vi har nået

en omsætning i Deskline på ca. 160 mio. kr. på få år og har haft vækstrater på 60 pct. årligt.

Men salget er uhyggelig svært at spå om, fordi det er så konjunkturafhængigt. På grund af de store udsving

i salget kan vi administrativt aldrig tillade os at blive særligt tykke i denne division. Vi er nødt til at være

ret slanke, siger John Frost.



Salget af Deskline-produkter, der som komplet sæt med actuatorer, bordben og betjeningspanel

blev lanceret i januar 1999, har siden hævet sig betydeligt. Men produktionen er dog stadig kun nok til at beslaglægge

et pænt lagkagestykke til venstre for den seks meter høje sydvendte indgang til den nye fabrik. Fra syd mod nord stiger

højden fra seks til 12 meter og slutter med lagerreolerne, der rager op mod ovenlystaget.

ansatte rykker ind

Fra

begyndelsen rykker fem teams a 10-12 medarbejdere inddelt efter produkt ind i den runde fabrik. Et team tager sig af styrebokse og betjeningsenheder,

to teams laver indstiksactuatorer, hvor kun løftemekanismen leveres til bordproducenter, og to teams producerer komplette sæt

med bordben og actuatorer.



På en gulvtæppebelagt firkant midt for indgangen sidder funktionærerne - indkøb,

udvikling, salg og administration - samlet fra flere steder i virksomheden. De vil hele tiden kunne følge produktionen ved

at kaste et blik til siden, og de kan mødes med de timelønnede i de særlige oaser i det store rum.



Rundt

regnet er bygningen dimensioneret til 500 medarbejdere fordelt på to-tre skift. Ved indflytningen midt i december bliver der

ca. 80, så der bliver plads nok at boltre sig på. Flere vil komme til, når produktionen af actuatorer til senge

til private hjem, et nyt vækstområde, rykker ind.



PS: Alle vittigheder om, at det nu bliver sværere at gemme

sig i hjørnerne på den nye fabrik, er for længst brændt af.

Rundt om byggeriet

Projektet: Ny fabriksbygning

til produktion af actuatorer til kontormøbler, Deskline. Bygningen er helt rund med en diamter på 104 meter. Ud over

et bærende skelet i stål er anvendt materialer som beton, glas, træ og aluminium. Den udvendige beklædning

er ruflet perlegrå skærmtegl fra Tyskland i flere nuancer. Samlet er arealet 9700 kvm.



Bortset fra et aflangt mødecenter

over indgangen til spiseområdet er fabrikken et stort rum med produktionen omkring et tæppebeklædt område

med funktionærstab og Deskline-divisionens ledelse. I kælderen under mødecentret er omklædningsrum og teknikkælder.



Adgangsvejene

i bygningen er formet som et stort H, og der er bekvem adgang ud og ind med varer gennem fem porte med sluser.



Totalentreprenør:

Hoffmann A/S



Arkitekt: Arkitektgruppen Aarhus K/ S



Pris: 60 millioner kroner plus udenoms anlæg



Byggeperiode:

Februar - december 2002

Rundt om arkitekten

Arkitekt Per Fischer, Arkitektgruppen Aarhus:



Linaks nye fabrik har været

en fantastisk opgave med spændende muligheder i et så stort rum. Det har været meget lærerigt, og der var

mange ting, vi aldrig havde prøvet før. Når du for eksempel skal lave en skrå afskæring af en rund

form, skal du virkelig bruge din matematik. Der skal også helt andre statiske beregninger til end ved normale vinkelrette flader,

så det har været sværere at regne dimensioneringen ud.



Vores opgave var også at være med til at

skabe en dynamisk organisation, hvor hus og produktion skal spille sammen. Vi laver også en del skoler, og jeg ser mange paralleller

med hensyn til vidensdeling, der bliver så central i den globale konkurrence i fremtiden. Linak er indstillet på at finde

nye veje i vidensdelingen, så folk ikke løber tør, eller viden strander på vejen i processen. Det er sjældent,

en bygherre tør tage en sådan beslutning og bare gøre det. Jeg kender ikke noget tilsvarende andre steder i Danmark.











Kort

om Linak

Blandt verdens største producenter af actuatorer, der med mikroprocessorer sørger for hæve/sænke-funktioner

i udstyr i hospitals- og plejesektoren, kontormøbelbranchen og industrien. 80 pct. af produktionen eksporteres til en række

markeder. Linak omsatte i det seneste regnskab for 1,41 mia. kroner og havde et overskud før skat på 136,4 mio. kroner. Koncernen

havde i regnskabsåret godt 1100 medarbejdere, hvoraf over 800 arbejder ved hovedsædet i Guderup på Als.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen