Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Rockwool fik bedre resultat

Resultat var bedre end ventet og blev opnået med baggrund i en omsætning på 7,9 mia. kr. mod 7,6 mia. kr. i 2000.


For

2002 ventes et resultat på niveau med 2001.


Der foreslås udbetalt uændret 3,3 kr. i udbytte pr. aktie. RB-Børsen









MT

Højgaard fik tilbagegang

Entreprenøkoncernen MT Højgaard oplevede i 2001 det ventede fald i indtjeningen. Årets

overskud før skat faldt fra 134 mio. kr. i 2000 til bare 7 mio. kr. sidste år. På bundlinien står der et

overskud på 3 mio. kr. mod et overskud i 2000 på 87 mio. kr. Omsætningen steg derimod fra 8,1 mia. kr. i 2000 til

knap 8,8 mia. kr. i 2001. Det fremgår af selskabets årsregnskab, som offentliggjordes fredag.


Regnskabstallene svarer

stort set til de seneste forventninger, som var indeholdt i ni måneders regnskabet. De lød på et nulresultat og

en omsætning på 8,8 mia. kr.


For indeværende år venter ledelsen en omsætning på ca. 9,5 mia.

kr. og en markant forbedring af indtjeningen. Selskabets målsætning er en overskudsgrad på på knap 2 pct.

Fortsatte effektiviseringer skal de kommende år hæve overskudsgraden til 2,5 pct. RB-Børsen









ISS overtager

glarmester

ISS har overtaget den nordjyske glarmestervirksomhed Henrik Bertelsen. Det meddelte ISS fredag.


Virksomheden har syv

ansatte og den årlige omsætning udgør ca. 5 mio. kr.


Overtagelsen er et led i ISS-koncernens mål om

en landsdækkende service på bygningsområdet, skriver ISS i meddelelsen. RB-Børsen









Nyt tilbud på

Berendsen

Det britiske selskab Davis Service Group har fremsat et kontant købstilbud til aktionærerne i Sophus Berendsen

på 247 kr. per aktie. Det meddeler Berendsen fredag.


Det svarer til en overkurs på 51 pct. i forholdt til den gennemsnitlige daglige

slutkurs i den sidste måned, inden ISS bekendtgjorde købet af en aktiepost på 9,59 pct. i selskabet og indbød

Sophus Berendsen til fusionsforhandlinger.


Bestyrelsen i Berendsen anbefaler aktionærerne at tage mod tilbuddet, ligesom

Nick Elsass, der er talsmand for familien Elsass og dermed for over 10 pct. af aktiekapitalen, også anbefaler tilbuddet. RB-Børsen









Bryggerier

slår sig sammen

Bryggerigruppen og Albani Fonden er blevet enige om at fusionere Bryggerigruppen og Albani Bryggerierne med Bryggerigruppen

som fortsættende selskab, oplyser Bryggerigruppen.


Fonden og Bryggerigruppen dominerer nærmest totalt det fynske

bryggeri, idet Albani Fonden med en kapitalandel på 5 pct. har 23 pct. af stemmerne i bryggeriet, mens Bryggerigruppen råder

over 74 pct. af stemmerne på basis af 91 pct. af kapitalen. RB-Børsen



Danisco indvier ny fabrik

Danisco har

indviet et nyt produktionsanlæg i Grindsted til en værdi af ca. 90 mio. kr., hvor der skal fremstilles Natamax, som er

et biologisk konserveringsmiddel, der anvendes i levnedsmiddelindustrien, meddelte selskabet fredag.


Danisco har haft rettighederne

til midlet, som tidligere blev fremstillet i USA, i fem år. I juli 2000 meddelte Danisco, at det ville overtage produktionen,

og dengang lød meldingen på, at omkostningerne ville andrage 67 mio. kr. RB-Børsen









Skako fik underskud



Maskinfabrikken Skako, der producerer maskiner til fremstilling af beton samt vibrationsmaskiner og-anlæg til industriel anvendelse,

fik i 2001 et nettounderskud på 15,5 mio. kr. mod et underskud på 20,2 mio. kr. i 2000.


Omsætningen er opgjort

til 460,7 mio. k. mod 457,2 mio. kr., og det primære driftsresultat blev et underskud på 13,6 mio. kr. mod et overskud på

36,3 mio. kr. i 2000. Det ringe resultat henføres primært til betondivisionen i Faaborg, noterer Skako i meddelelsen.

Der udbetales - i lighed med året før - ikke udbytte. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen