Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Reklamekrise

D er er nok ikke mange, der tror, at annoncørerne pludselig begynder at købe mere hos reklamebureauerne og der er ikke

meget der tyder på, at der dukker nye annoncører op på markedet, som skal bruge mere reklame.



Derfor ser fremtiden

ikke umiddelbart lys og glad for reklamebureauerne.



Men ville annoncørerne ikke købe mere hos reklamebureauet,

hvis det virkelig betød en værdiforøgelse hos annoncøren - eller er bureauernes krise en følge af

intern kamp hos annoncørerne, hvor der hele tiden er pres på reklamebudgetterne? Og hvorfor er der dette pres på reklamebudgettet?





Det må jo i sidste ende være fordi, det kan være svært for ledelsen, som stort set aldrig består

af kommunikationsfolk, at se fornuften i at investere så meget i reklame. Det er jo ind i mellem store tal, der tumles med og

hånden på hjertet: Er det ikke lige meget om marketingchefen har 5 mio. eller 3,5 mio. på reklamebudgettet.



Det

er i denne krydsild, reklamebureauet er fanget. Annoncøren skal have mere for pengene.



Det har betydet, at mange opgaver

er forsvundet fra reklamebureauet de sidste år. I flæng kan nævnes: Medierådgivning og indkøb som er

gået til mediebureauerne; repro og tryk, som mange kunder selv tager sig af, internet som webbureauerne har sat sig på,

direct marketing der håndteres af specialister på dette felt.







H vad er der så tilbage? I grove træk

er der så det kreative og det strategiske arbejde tilbage og her løber reklamebureauet ind i nye problemer.



For

annoncøren beskæftiger sig med sit firma sådan ca. 8 timer (minimum) om dagen og bliver vældig dygtig på

dette felt - så hvad skulle reklamebureauet kunne bidrage med på det strategiske område.



Er reklamebureauerne

så dygtige, at de, med de relativt få timer annoncøren vil betale dem for, kan blive dygtigere til at udstikke firmaets

strategiske virkeområder end annoncøren selv - nej, det er bureauerne nok ikke, eller det er de kun i meget få

tilfælde.



I marketingafdelingen er medarbejderne blevet dygtigere og dygtigere, spørgsmålet er om reklamebureauernes

folk er fulgt med - den skal vi nok lade stå åben, men pege på nogle områder, hvor der er plads til forbedringer.



Bortset

fra nogle meget få bureauer, så kan det vel være svært at få øje på, hvordan det ene bureau

adskiller sig væsentligt fra det andet - der tales meget om branding, men har bureauerne formået at brande sig selv - altså

udvikle et særkende, så man altid kan kende dette bureau fra et andet.



Nej, det er nok ikke gået så

godt på dette felt og så kunne svage sjæle fristes til at mene, at de så også vil have svært ved

at brande virksomheder, hvilket ikke nødvendigvis behøver at være tilfældet.



Så bureauerne behøver

at melde klart ud, hvad de står for.



De skal brande sig selv.







N år de gør det vil de også

kunne fortælle annoncøren, hvilken ekspertviden de ligger inde med og ekspertviden er penge værd - både for annoncøren

og for reklamebureauet.



Ekspertviden betyder at reklamebureauet måske kan gøre kunden mere kendt, hvis det er dét,

der er brug for, eller den kan hjælpe kunden med at sælge flere produkter, hvis det er dét, der skal til.



Det

er lidt som et lægebesøg, hvis man har et dårlig øje, vil man hellere besøge en øjenspecialist

end en almindeligt praktiserende læge.



Når der er pres på reklamebudgetterne, bliver det uhyre væsentligt

at kunne dokumentere at reklame faktisk er virksomt.



Kan man vise kunden, at for hver krone de bruger på reklame kommer

der to kroner i kassen, så får man nogle helt andre og mere interessante diskussioner omkring reklamebudgettet. Man kan

måske komme så vidt, at reklamebudgettet bliver betragtet som en investering og ikke blot som en omkostning.



Der

er nødt til at være større tillid mellem reklamebureauet og annoncøren. Det er ikke nok at lave fantastisk

kreativt arbejde, hvis det ikke stemmer med strategien.



De bedste kreative løsninger har basis i gennemtænkte strategier

og her er annoncøren ind i mellem nødt til at stole på, at bureauet véd, hvad de gør.



Omvendt

må reklamebureauet arbejde hårdere for at gøre sig fortjent til at få indflydelse på strategierne så

reklamen får den tilsigtede virkning.



For er der tillid til at pengene er givet godt ud, så vil annoncøren

gerne bruge flere og så bliver det bedre tider for reklamebureauerne.



For grundlæggende er vi vel enige om at reklame

virker?

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen