Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Plast vinder frem i fødevarevirksomheder

Specielt store fødevarevirksomheders krav til


stadig større emner i plast har fået Askov-virksomheden H.W.

Langballe ApS. til at


investere et pænt millionbeløb i nye maskiner i


det seneste halve år.


Den

familieejede plastvirksomhed ved Vejen har således lige fået indkørt en spanskfabrikeret CME-bearbejdningsmaskine

til 2,5 mio. kroner.


I sommeren 2001 foretog H.W. Langballe en investering i samme størrelsesorden i en sydkoreansk Daewoo-bearbejdningsmaskine.


-

Vi har måttet sige nej til at producere nogle store emner i plast, fordi vi ikke har haft maskinparken til det. Virksomhederne

har tidligere udelukkende anvendt stål og andre metaller, fordi det ikke har været muligt at lave større dele til

produktionslinjer i plast. Nu kan de hente fordelene i vægt og miljøvenlighed, siger Anna Langballe, der har drevet virksomheden

sammen med sin mand, Hans Langballe, i 21 år.

Plast tåler lidt af hvert

Kunderne er fordelt på næsten

alle industrier, men med overvægt af store fødevareproducenter.


H.W. Langballe sammensætter materialerne

af 22 hovedgrupper af plast, afhængig af hvad emnerne skal kunne tåle af salt, vand, tryk, slid og temperatursvingninger,

samt hvilke støjdæmpende egenskaber de skal have.


Virksomheden har også fremstillet bøsninger til

bunden af Storebæltsforbindelsen.


Det nye spanske bearbejdningscenter kan bearbejde plastemner op til 1x3 meter fra alle

sider, og emnet skal ikke flyttes meget, før større længder kan håndteres. Askov-virksomheden kan således

fremstille hele spektret i plast, fra små tandhjul på få millimeter til meterlange plader til produktionslinjer.


I

et indkøbssamarbejde med nogle af branchens store producenter får H.W. Langballe som en hvilken som helst maskinfabrik

rundstænger og plader i halvfabrikata - bare i plast.


- Ud over kvaliteten spiller det en vigtig rolle at kunne omstille produktionen

hurtigt og levere hurtigt og præcist. Og så er gode materialer vigtige, siger Anna Langballe.


Nye ordrer kan ikke

forceres igennem en eksisterende maskinpark. Så bliver resultatet derefter. Derfor vælger H.W. Langballe konsekvent at

investere i nyt produktionsudstyr, når ordremængden er til det.


Efter en udvidelse på 1100 kvm for tre år

siden til i alt 2600 kvm er næste skridt at udvide bygningerne i højskolebyen ved Vejen. Investeringer i mursten er imidlertid

ikke dem, Langballe-familien helst foretager.

Det bliver i familien

De 20 medarbejdere - hovedsageligt maskinarbejdere og værktøjsmagere

- er medbestemmende om, hvornår det er nødvendigt med nye kolleger.


Som en af de få familieejede virksomheder

i branchen har H.W. Langballe også adskillige familier i produktionen, og udviklingen skal ikke gå hurtigere, end at alle

kan følge med.


Så selv om virksomheden produktudvikler i retning af at kombinere bronze og plast, er der ingen forkromede

vækstplaner.


H.W. Langballe opgiver ikke omsætningen, men har de seneste to regnskabsår præsteret stabile

resultater omkring en million kroner efter skat.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen