Berlingske Business
LIVE
07:09 Det skal investorerne holde øje med

Omann satser på reoler til kontorer

Den nye hovedaktionær i Omann Jun''s Møbelfabrik, Ulrich Omann, 29 år, nøjes ikke med at udstråle dynamik.


Han

sætter handling bag ordene. Det seneste par år har han vendt op og ned på virksomheden, som hans farfar grundlagde

i 1933, og nu er Ulrich Omann i færd med at realisere sin strategiske slagplan.


Ulrich Omann satser på øget

eksport. Den skal øges fra de nuværende 15-20 pct. af omsætningen til mindst 50 pct. i løbet af to år.

Agenterne i England og Tyskland er fyret, og der skal ansættes nye, når tiden er inde. Antallet af danske forhandlere

er på to år reduceret fra 30 til 15, og Ulrich Omann regner med, at det kommer ned under ti, fordi salgsleddet skal være

mere effektivt. Der er investeret et to-cifret millionbeløb i nye maskiner og en ny kontorbygning på .400 etagekvadratmeter,

der huser administration og et flot showroom. Virksomheden beskæftiger 40 timelønnede og ti funktionærer.


Produktmæssigt

vil Ulrich Omann satse mere på reolsystemer til kontorer end på kontorborde.


- Vi har været pionerer på

bordmarkedet i mange år og har fremstillet mange hæve- og sænkeborde, som Arbejdstilsynet og BST har slået

til lyd for. Men markedet for borde er hårdt presset. Det er svært at tjene penge på kontorborde, og derfor har

vi det seneste par år arbejdet meget med at produktudvikle reolsystemer til kontorer, forklarer Ulrich Omann.

Outsourcing

Han

forudser, at salget af borde, der i dag udgør 60-65 pct. af omsætningen, kommer ned på omkring 40 pct. Det betyder

ikke nødvendigvis, at stykantallet daler dramatisk, for Ulrich Omann har gearet familiefirmaet til kraftig vækst. Den

skal imidlertid komme ved at outsource opgaver til allerede testede underleverandører. Så hænger Ølholm-virksomheden

ikke på faste omkostninger.


Ulrich Omann fortæller, at virksomheden fordoblede omsætningen fra 1998 til 2000

samtidig med, at overskuddet fulgte med.


- Vi kan rimeligt nemt fordoble omsætningen igen ved at outsource en del af produktionen

til to underleverandører. Deres kvalitet har vi testet. Vi skal ikke være flere medarbejdere, men hvis vore forhandlere

mere end fordobler salget af vore møbler, så er vi klar til at følge med. I øjeblikket er vor ordrebog

fuld og maskinkapaciteten udnyttet 90 pct., fastslår Ulrich Omann.


Eksportmæssigt satser han på Tyskland, England,

Skandinavien og USA. Tyskerne er meget orienteret mod melamin-belagte kontormøbler. Det er en udfordring for Omann Jun''s Møbelfabrik,

der satser på 100 pct. træmøbler.

Tyskerne

Ulrich Omann fortæller, at han har besøgt syv tyske

forhandlere, som blev præsenteret for de danske reolsystemer.


- Forhandlerne var meget skeptiske, indtil de så reolerne.

Da jeg kørte hjem, havde jeg fem udstillingsordrer med. Nu skal tiden arbejde for os. Vi skal ved salgsmøder præsentere

vore reolsystemer for de tyske sælgere. I England satser vi på salg af kontorborde samt reolsystemer, fortæller Ulrich

Omann, som kom ind i familievirksomheden i 1998.


Han er godt klædt på til at videreføre familiefirmaet, som

han har overtaget efter sin far, Bjarne Omann, der er gået på halv tid.


Ulrich Omann har studeret og arbejdet i Tyskland,

hvor han er uddannet diplomingeniør.


Han er desuden uddannet HA''er herhjemme og har arbejdet på finerværker

i USA og Tyskland samt prøvet jobbet som kontormontør i England og Jordan.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen