Berlingske Business
LIVE
08:38 Rockwool: Store markeder i Vesteuropa leverede stærkt salg

Øget eksport går via Jylland

Svenske virksomheders fremmarch på det danske marked for kontormøbler har skubbet til den udvikling hen mod større

enheder, branchefolk mener har været påkrævet i årevis.


Men der er behov for flere fusioner og opkøb,

før de danske producenter er rustet til den internationale konkurrence, mener administrerende direktør Niels Mogensen

fra den børsnoterede møbelkoncern, SIS international a/s, med hovedsæde i Helsinge på Sjælland. En

typisk omsætning på fra 40 til 130 mio. kroner er ikke nogen livsforsikring for de danske producenter af kontormøbler.


SIS

International har blandt andet bidraget til at skabe mere slagkraftige enheder i kontormøbelsektoren ved at overtage den jyske

producent, DANA Kontorinventar A/S, i Gørding 30 kilometer øst for Esbjerg, som med en omsætning på 60-70

mio. kroner udelukkende har afsat sine produkter på hjemmemarkedet. Overtagelsen skete 30. august i fjor.


- Branchen har

været trængt i flere år og er det fortsat. Der er ganske vist sket noget i branchen inden for det seneste år,

men der skal ske mere. Rundt om i udlandet, især i USA, er branchen langt mere konsolideret. Vi vil gerne deltage yderligere

i den konsolidering, der skal foregå herhjemme. Det kan ske både ved opkøb og fusioner, hvis de rette betingelser

er til stede, siger Niels Mogensen.

Eksporten

Inden overtagelsen af DANA var salget af SIS-produkter gradvis gledet fra det svindende

marked for lette IT-møbler til skolemøbler til undervisningssektoren og til kontormøbler. Den udvikling vil fortsætte

i de kommende år.


Niels Mogensen forventer, at den forventede omsætning på 420 mio. kroner i dette regnskabsår

vil fordele sig med 80 pct. på kontormøbler og 20 pct. på skolemøbler. IT-møblerne hører hovedsageligt

til kontorområdet.


To tredjedele af produkterne blev ved det seneste regnskabsårs afslutning den 30. juni afsat på

en række eksportmarkeder. Den komplette, godt to år gamle DANA Difference-serie ventes at blive et så stærkt

mærke på andre markeder, at eksportandelen kan hæves yderligere.


- Det er på kontormøblerne, vi

skal vokse i udlandet, og jeg venter, at vi er på de første eksportmarkeder med DANA-møbler i slutningen af 2002. Endnu

mangler vi at afklare logistiske og produktmæssige forhold, inden vi kan få gang i eksporten af disse produkter. At bruge

det distributionssystem, vi i forvejen har via vore forhandlere i udlandet, er en af mulighederne, siger Niels Mogensen.

Ergonomien

DANA

Difference blev skabt af den tidligere ejer af den sydvestjyske virksomhed, Gert Poulsen, i samarbejde med det københavnske

designfirma, DesignGroup Hermansen, Giese & Jørgensen, og omfatter skriveborde, skranker, opbevaringsmøbler og konferenceborde

udført i træsorter som bøg, birk, ahorn og kirsebær.


Niels Mogensen regner Difference-serien til den

øvre del af mellemsegmentet. Møblerne fra det velordnede fabrikskompleks i Gørding placerer sig således

lige under de massive kontormøbler, der kun finder vej til eksklusive kontorer og ikke har noget omsætningsvolumen af betydning.

Det samlede danske kontormøbelmarked er på knap 1,5 mia. kroner årligt.


- Bortset fra i Holland er de øvrige

markeder ikke så langt fremme på hæve/sænke-området som i Skandinavien. Ud over design og kvalitet skal

vi sælge produkterne på funktionalitet og fleksibilitet. Ergonomien er blevet et forventningsparameter, idet det forventes,

at møblerne på det punkt er i orden. Der er desuden på markederne en forventning om klare designelementer i møblerne,

siger Niels Mogensen.


SIS befinder sig i forvejen på en række markeder med USA som det største og mest vækstorienterede.

Men også Skandinavien, England, Tyskland, Belgien, Holland, Østrig, Schweiz og Frankrig aftager de danskproducerede kontor-

og IT-møbler.

Forhandler-fordele

Ligesom på hjemmemarkedet, hvor SIS har et fintmasket forhandlernet på omkring

40, betjener virksomheden sig af forhandlere i udlandet, om end ikke så tæt som i Danmark. I Danmark har de svenske møbelproducenters indtrængen

på markedet givet mulighed for at holde to forskellige afsætningsstrategier op mod hinanden. Svenskerne har hentet deres

pæne bid af det danske marked ved at sælge direkte til slutkunder, mens danske firmaer foretrækker forhandler-modellen.


-

De nye tider stiller krav til forhandlerne om at være meget orienteret mod kundens behov og sammensætte et produktprogram,

der nøjagtig lever op til kundernes krav. Det vil sige dybde i sortimentet med eksempelvis flere fabrikater af skriveborde.

Netop dybden og det regionale kendskab anser vi for et par af de store styrker ved at have forhandlere, siger Niels Mogensen.


SIS

international omsatte i det seneste regnskabsår for 348 mio. kroner og havde 317 medarbejdere. Indtjeningen voksede fra 7,5

til 16,3 mio. kroner efter skat. Siden er DANA Kontorinventar med ca. 60 medarbejdere og en omsætning på knap 70 mio.

kroner kommet til.


Til at styre produktionen i Gørding er Finn Hangaard Olesen ved årsskiftet kommet til som fabrikschef.

Han har en fortid fra både skobranchen og møbelproduktion. Desuden ansættes inden for kort tid en markedschef med base

på virksomheden i Gørding.


- Vi købte DANA for at få en bedre markedsposition i Danmark, et produktionsapparat,

som vi kan udnytte på koncernbasis, og et sortiment, som også vil kunne udnyttes til eksport. Foreløbig har købet

levet op til forventningerne, siger administrerende direktør Niels Mogensen, SIS international.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen