Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Nyt ventureselskab skal styrke Fyn og Sydjylland

Efter årelang ventetid og flere mislykkede forsøg, oprettes der nu for første gang et ventureselskab af betydelig

størrelse i regionen Fyn, Syd- og Sønderjylland.



Kapitalfonden Syddansk Kapital får minimum 100 mio. kr.

til at skyde ind i videnstunge virksomheder i miljøet omkring Syddansk Universitet og de tre universitetsbyer Esbjerg, Odense

og Sønderborg. Dermed bliver fonden den største herhjemme af regional karakter.



Etableringen af en regional venturekapitalfond

er et forsøg på at styrke Ribe, Sønderjyllands og Fyns amters position som et attraktivt område for unge

højtuddannede iværksættere.



- Vi mangler attraktive virksomheder. Den slags virksomheder, der trækker unge

mennesker til området, som ellers ville være taget til København, siger primus motor på ventureprojektet

C.C. Nielsen, der også er bestyrelsesformand for Syddanske Forskerparker.



Fondens formål er primært at investere

i tidlige faser af virksomheders udvikling, med seed-kapital.



- Det er vigtigt for vores region, at vi får en fond, der

kan tilbyde risikovillig kapital til kommende højteknologiske og videnstunge virksomheder, og som samtidig har et betydeligt

økonomisk fundament, tilføjer C.C. Nielsen.

Stærke regionale aktører

Han startede, på opfordring

fra rektor for Syddansk Universitet, for næsten et år siden de første spæde forsøg på at etablere

en kapitalfond i tilknytning til universitetsmiljøet i regionen. Nu er det lykkedes for Micro Matics stifter, hvad ingen har

kunnet før ham. Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at afsløre, hvem investorerne bag fonden er.



-

Der er tale om stærke aktører i nærområderne, lyder det kortfattede, der afslører, at de økonomiske

forhandlinger er inde i en afgørende fase.



Men en ting er sikkert: Den statslige venturefond Vækstfonden har hjulpet fonden

godt på vej.



Her gjorde man på et meget tidligt tidspunkt det klart, at Vækstfonden var villig til at investere

et beløb mellem 45 og 50 mio. kr. i den syddanske pengetank.



Desuden er Danfoss ifølge ErhvervsBladets oplysninger

også en af de stærke aktører, der støtter projektet økonomisk.



Danfoss har også været

involveret i to tidligere forsøg på at oprette venturefonde, som begge kuldsejlede på grund af manglende opbakning.











Sjette

venturefond i år

Med oprettelsen af Syddansk Kapital er der i år startet seks nye venturekapitalfonde, som tilsammen administrerer

næsten to mia. kr.



De andre er Tema Kapital, der med 100 mio. kr. typisk investerer i generationsskifte, Nordic Biotech

med 315 mio. kr., BankInvests New Energy Solutions-fond er klar med 311 mio. kr. mens Danske Life Science fornyligt startede med en

mia. kr. under forvaltning. Den sidste venturefond er Leo Incubator, der ikke ønsker at offentliggøre fondens størrelse.



I

det nyligt etablerede managementselskab, der skal administrere kapitalfonden, er tidligere Skako-direktør og nuværende

bestyrelsesformand for møbelvirksomheden Skouhus A/S, Johannes Huus Bogh, indsat som direktør.



Ud over Syddansk

Kapital er der desuden planer om at stifte et tilsvarende regionalt ventureselskab på Århus-egnen.



Hos udviklingsselskabet

Incuba i Århus forhandler man med investorer om at oprette en venturefond med minimum 200 mio. kr. til både forskningsbaserede

og mere traditionelle virksomheder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen