Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Ny optimisme for 2002 i reklamebranchen

De danske reklamebureauer er kommet igennem en lav konjunktur og ser med fornyet optimisme på fremtiden.


Et rundspørge

udført af Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening (DRRB) blandt foreningens 111 medlemmer som er reklame- og mediebureuaur,

viser, at det nu er 55 pct, som forventer en stigning i omsætningen allerede i første halvår af 2002. For et halvt

år siden troede 49 pct. på vækst i andet halvår af 2001. Ikke nogen voldsom stigning, men mere bemærkelsesværdigt

er det, at andelen af "pessimister" er stærkt reduceret, idet nu kun 23 pct. forventer et yderligere fald i første halvår

mod 37 pct. for et halvt år siden.


- Reklamebranchen mærker opsving og nedgang hurtigt. Undersøgselsen blandt vore

medlemmer viser, at der i 1. halvår i år er tegn på et opsving og en stigende optimisme, siger Finn Kern, direktør

i DRRB.



Slemt år

var et slemt år for brancheforeningens medlemmer. De danske virksomhedernes nedskæringer

i mediebudgetterne har været medvirkende til, at bureauerne har reduceret arbejdsstyrken med i alt 10 pct. svarende til 300

medarbejdere i løbet af året.


- Medlemmerne har justeret organisationerne og tilpasset sig den nye situation på

markedet. De har klaret krisesituationen godt og der er fokuseret mere på indtjening og lønsomhed, siger Finn Kern.


Han

mener, at bureauerne skal fortsætte udviklingen med fokus på effektivitet og lønsomhed. DRRB relancerer i den forbindelse

konkurrencen "Advertising Effectivenes Award", hvor der uddeles priser til de mest effektive kampagner - ikke nødvendigvis

dem med størst originalitet og kreativitet, som det ellers er sædvane i branchen. Konkurrencen blev også afviklet

for to år siden, og de bedste eksempler på kampagner blev samlet i bogen "Reklamen til eksamnen 1". Efter konkurrencen

udkommer "Reklamen til Eksamen ", der som noget helt nyt skal danne basis for et undervisnings forløb på Cand.

merc uddanelsen på Handelshøjskolen i København.



Sammenhæng

- Det handler først og fremmest

om effektivitet. Det behøver ikke komme i konflikt med kreativitet. Der er som hovedregel en nøje sammenhæng mellem effektivitet

og kreativitet. Men branchen skal være bedre til at vise annoncørerne, at de får noget for pengene, siger Finn

Kern.


6. juni afgør juryen, hvilke kampagner der er de bedste og de bliver fejret ved en prisuddeling på Hotel Marriot.

Derudover overvejer DRRB en større offensiv for medlemmerne. På et bestyrelses-seminar i maj ventes det, at foreningen

vedtager en reklameoffensiv for reklamebureauerne under et.


- Kampagnen skal understrege den værdi reklamebureauerne tilfører virksomhederne,

når de eksempelvis opbygger varemærker. Relationerne skal styrkes mellem bureauer og annoncører, siger Finn Kern.


Kampagnen

er blandt andet tænkt som et modtræk til de mange konsulent- og managementvirksomheder, der forsøger at trænge

ind på bureauernes arbejdsområder.



Latent trussel

- Vi føler ikke et stort pres endnu, men det ligger

som en latent trussel, at manegementvirksomhederne breder sig ind over bureauernes kerneområder, siger han.


Han mener,

at den største forskel på managementvirksomhederne og reklamebureauerne er, at managementfolkene afleverer en rapport

i virksomhederne, som skal danne grundlag for, hvad man skal gøre.


Reklamebureauerne er med i et længere varende

samarbejde, hvor det ikke bare gælder om at løse ad hoc opgaver, men om at indgå langvarige partnerskaber til styrkelse

af firmaets position. Det er første gang i DRRB''s historie, at foreningen forestår en systematisk markedsføring

af branchen. DRRB afholdte fornylig generalforsamling og valgte i den forbindelse en ny formand. Ny formand er Bates-direktør

Hans-Ulrik Longhi, der afløser Søren Kyllebæk.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen