Berlingske Business
LIVE
14:04 Deutsche Post spår rekordstor julehandel

Ny direktør i Roblon

Det meddelte Roblon fredag. Flemming Kirk Bertelsen afløser administrerende direktør Anders Petersen, der i januar meddelte,

at han ønskede at fratræde sin stilling pr. 1. august 2002 for at søge nye udfordringer. Flemming Kirk Bertelsen

kommer fra en tilsvarende stilling hos Silvatec Skovmaskiner i Farsø. Han har tidligere haft lederstillinger hos Danyard i

Frederikshavn og hos De Smithske i Aalborg. Frederikshavnervirksomheden, der blandt andet producerer maskiner til tovværksindustrien

og produkter til fiberoptiske kabler, kunne i januar meddele, at regnskabsåret 00/01 blev et rekordår med et resultat

før skat på 44,6 mio. kr. mod 20 mio. kr. året før. Det er det hidtil bedste resultat i selskabet. RB-Børsen









Forbøn

for solcelle-projekt

Ni danske virksomheder er gået i forbøn for solcelleprojektet Sol1000 hos energiminister Bendt Bendtsen.

Sol1000 styres fra Energi Midt i Brædstrup, og skulle have forsynet 1000 danske husstande med solcelle-energi. Men projektet

har mistet sin bevilling på den nye finanslov, og det betyder, at det ikke kan gennemføres i det planlagte omfang.


Det

bekymrer ni store og små virksomheder, der satser på solceller. Sammen har Vestfrost, Danfoss, Haldor Topsøe, Alu

Plast, Persolit, Topsil, Grundfos, RAcell og Velux derfor skrevet til ministeren for at få ham til at ændre beslutningen,

oplyser DR i Vejle, Kanal 94. RB-Børsen



Navision og IBM

Navision og IBM har indgået en global alliance om

at levere integrerede e-handels løsninger til små og mellemstore virksomheder ved at kombinere IBM''s eServer produkter

og Navisions software. IBM vil anbefale Navision-software på to af sine server-serier til sit netværk af Business Partnere

i hele verden. Som en del af aftalen vil IBM og Navision udvikle og markedsføre et servere, der er konfigureret til at køre Navision-software

samtidig med e-mail, kalender og internet-applikationer. ke









Nordex

øger indtjening

Verdens sjettestørste producent af vindmøller, det dansk-tyske Nordex, fik i 1. kvartal 2001/02

et driftsresultat, der var 42 pct. højere end i samme periode året før som følge af øget efterspørgsel

på vedvarende energi. Det fremgår af en foreløbig opgørelse af selskabets resultat, skriver Bloomberg News.

Overskuddet før finansielle poster og skat (EBIT) steg til 2,7 mio. euro (ca. 20 mio. kr.) fra 1,9 mio. euro året før. Samtidig

steg omsætningen 39 pct. til 96 mio. euro.


- Nordex kom godt fra start i det nye regnskabsår. Vi har gavn af vores førende

position inden for megawatt vindmøller, skriver selskabet i regnskabsmeddelelsen. Ordrebogen var ved indgangen til 2002 på

171 mio. euro. RB-Børsen



KommuneKredit optager lån

KommuneKredit vil optage et obligationslån på

minimum 50 mio. kr. gennem udstedelse at obligationer i form af et stående lån uden kuponrente løbende til 2007.

Tilbagebetalingen af obligationerne vil afhænge af udviklingen i GSCI Excess Return Index, men investor vil som minimum modtage

obligationens pålydende værdi, som er 1000 kr. pr. stk. Provenuet skal anvendes til finansiering af KommuneKredits generelle

virksomhed, oplyses det. Størrelsen af obligationsserien bliver først fastsat, når tegningsperioden udløber,

men KommuneKredit agter at annullere udstedelsen, hvis der ikke bliver tegnet for mindst 50 mio. kr. RB-Børsen









EU

godkender slagteri-fusion

Fusionen mellem slagterierne Danish Crown og Steff-Houlberg er godkendt af EU-kommissionen for så vidt

angår markederne uden for Danmark. På Danmarks anmodning er en undersøgelse af, hvilke virkninger fusionen får for

det danske marked, blevet overdraget til Konkurrencestyrelsen i Danmark, da fusionen truer med at skabe store konkurrencemæssige

problemer på fem markeder i Danmark. Det drejer sig om markedet for køb af levende svin, salg af fersk svinekød

til direkte konsum, levering af fersk svinekød til videre forarbejdning, levering af forarbejdede svinekødsprodukter

og indsamling af slagteribiprodukter i Danmark.


RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen