Berlingske Business
LIVE
17:42 ISS udsteder obligationer for 4,5 milliarder

Nordea samler IT-produktion

Den største omkostningsbesparelse ved sammenlægningen stammer fra centraliseret og standardiseret hardware og software

og lavere licensomkostninger. Samtidig ventes en reduktion i medarbejderstaben på ca. 250 medarbejdere. Der ventes investeringer

på 60 mio. euro, som vil indgå i regnskaberne i 2002-2004, og som ventes at resultere i et positivt cash flow fra 2004.


-

Sammenlægning af IT-produktion er et omfattende initiativ i den igangværende anden integrationsbølge. Formålet

med anden integrationsbølge er at forenkle, samle, fremskynde og effektivisere de interne processer og at samle og ensrette

koncernens infrastruktur på tværs af landegrænser og forretningsområder for at drage fordel af Nordeas størrelse,

hedder det i meddelelsen fra finanskoncernen.


RB-Børsen



Britisk forbud mod køb

Gasbetonvirksomheden

H+H International har modtaget den britiske konkurrenceretlige afgørelse vedrørende koncernens planlagte køb

af den engelske porebetonproducent Thermalite. Det er H+H''s opfattelse, at den betyder et forbud mod købet, oplyser selskabet,

der snarest vil udsende en meddelelse om konsekvenserne af forbudet.


Selskabet har ikke på forhånd modtaget besked

om afgørelsens indhold og har derfor ikke haft lejlighed til at gennemgå afgørelsen og tage stilling til den.


Thermalite

blev købt i slutningen af 2001 via H+H''s engelske datterselskab, H+H Celcon, og prisen var på 81 mio. pund (ca. 972 mio. kr.).

Handelen var blandt andet betinget af de britiske konkurrencemyndigheders godkendelse, som det nu viser sig, at selskabet ikke opnår.

H+H har selv angivet sin markedsandel det engelske marked for betonblokke til godt 10 pct., mens Thermalites andel er ca. 11 pct.


H+H

ventede at kunne realisere operationelle synergier på omkring 90 mio. kr. om året før skat ved købet, hvor

H+H Celcon skulle lægges sammen med Thermalite. Selskabet ventedes i 2002 at bidrage til H+H''s resultat før skat og renter

med ca. 12 mio. pund (ca. 147 mio. kr.) inklusive ventede synergier og efter fradrag af afskrivninger på goodwill mv. i forbindelse med

købet. RB-Børsen



Indgår rammeaftale i USA

Vindmølleproducenten NEG Micon har indgået en

rammeaftale med amerikanske FPL Energy om levering af vindmøller med en samlet kapacitet på op til ca. 600 MW frem til

udgangen af 2003 og med en værdi på ca. 400 mio. dollar eller ca. 3,2 mia. kr. Det oplyser selskabet, der betegner aftalen

som en milepæl i koncernens nyere historie. Den første ordre under rammeaftalen er allerede modtaget og er på 44

vindmøller på 1,5 MW hver, hvilket giver en samlet kapacitet på 66 MW. Leveringen sker til en vindmøllepark

i nærheden af Silver Lake, West Virginia. Aftalen og ordren ændrer dog ikke selskabets forventninger til indeværende

år. Rammeaftalen indeholder en option på levering af op til yderligere ca. 350 stk. 1,5 MW (model NM72C/1500), som ventes

leveret frem til udgangen af 2003. Fuldt udnyttet har aftalen en samlet værdi på ca. 3,2 mia. kr. Omregnet svarer det

til, at den allerede modtagne ordre har en værdi på ca. 350 mio. kr.


- Aftalen med FPL er en milepæl i NEG

Micons nyere historie. FPL Energy er USA''s største og en af verdens førende spillere inden for vedvarende energi, og

vi er stolte over atter at være blandt deres foretrukne leverandører, udtaler Torben Bjerre-Madsen, administrerende direktør

for NEG Micon. RB-Børsen



Beck sælger BHJ-aktier

Direktør Svend Aa. Beck ejer ikke længere aktier

i kødhandelsvirksomheden BHJ Gruppen i Gråsten, da hans aktiepost på 18,9 pct. af aktiekapitalen er overdraget

til et forsikringsdepot i Danica Life S.A. i Luxembourg. Dog har han fortsat brugsret til stemmeretten på tilsvarende 18,9 pct. svarende

til 495.189 stk. aktier. Det oplyser han i en meddelelse til Københavns Fondsbørs. Samtidig meddeler Danica Life, Luxembourg,

at selskabet har overtaget 495.189 stk. aktier i BHJ fra Svend Aa. Beck til en gennemsnitskurs på 111 kr. pr. aktie, mens Danske

Bank koncernen meddeler, at den nu ejer 495.189 stk. aktier i BHJ. BHJ-aktien blev onsdag handlet til kurs 115 - og det er 3 kr. lavere

end slutnoteringen tirsdag. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen