Berlingske Business
LIVE
08:10 Nu går Facebook ind i kampen om dine brugte ting - vil være seriøs konkurrent til DBA 

Møbelslag på den jyske hede

Det går ind imellem hårdt til blandt landets møbelvirksomheder.



På den midtjyske hede er de to virksomheder,

Karup Møbelfabrik med salgsselskabet Karup Partners A/S og handelshuset Trendline med base i Holstebro i den grad røget

i totterne på hinanden, at de nu skal mødes i retten for tredje gang i sager om plagiering.



Karup Partners har vundet

de første to omgange på point, idet virksomheden har fået rettens dom for, at Trendline har plagieret to af Karup-virksomhedens

møbler - en såkaldt futon-seng og en sovebriks.

Ny variant

Nu har Trendline lavet en ny variant af sovebriksen,

men det er fortsat et plagiat, hævder Karup-virksomheden, som derfor er parat til at stille op i retten igen.



Selv om midtjyderne

allerede har hentet mere end en halv mio. kr. i erstatning fra Holstebro-konkurrenten, er det langt fra en lykkelig og tilfreds direktør

for Karup-virksomheden, der udtaler sig.



Tværtimod er Preben Christensen, som han hedder, godt og grundigt træt

af, at det skal tage så lang tid at få plagierende konkurrenter til at stoppe kopieringen.



- Det tager helt urimelig

lang tid at få sagerne afgjort, og det værste er, at det helt fjerner lysten og incitamentet til at udvikle nye produkter,

siger han.



Ifølge Preben Christensen trækker sagerne så meget energi ud af virksomheden, at det næsten

ikke kan betale sig at gennemføre dem.



- Problemet er jo, at behandlingen i retten ofte tager længere tid end produktets

levetid på markedet, siger han.

Personlig konflikt

I konflikten mellem Karup Partners og Trendline er der den ekstra

krølle på halen, at Trendlines direktør, Klaus Münter Rasmussen, tidligere har været direktør

for Karup-virksomheden.



Her blev han fyret, og hans plagiering af Karup-produkterne ser Preben Christensen som udtryk for surhed

over afskedigelsen.



Plagieringen har, ifølge Preben Christensen, været en dyr affære for Karup Partners.



-

Umiddelbart går det selvfølgelig direkte ud over vores omsætning, fordi en konkurrent møder op med et tilsyneladende

identisk produkt. Det er imidlertid også kun tilsyneladende, og det er faktisk det næste problem. Kopier er oftest dårligere

end originalen, og det er efter min mening også tilfældet her. Det betyder, at vi pludselig bliver identificeret med en ringere

kvalitet, fordi der altså er en konkurrent, som umiddelbart laver det samme som os, forklarer han.

Ophavsretsloven

Rettens

afgørelse er truffet efter ophavsretslovens pgf.2. En mulighed for yderligere sikkerhed er at få sine møbler mønsterbeskyttet

eller patenteret.



Karup Møbelfabrik har, ifølge Preben Christensen, benyttet begge metoder til beskyttelse af enkelte

produkter, men det er ikke en økonomisk farbar vej, mener han.



- Såvel mønsterbeskyttelse som patentering

koster mange penge, og man skal tænke på, at det jo ikke er alle produkter, som slår an på markedet. Derfor

er det urealistisk med en systematisk beskyttelse af sine produkter i flere lande, forklarer Preben Christensen.



Sagen har indgående

og meget detaljeret været beskrevet i de to møbel-fagblade, Foreningen Dansk Møbelindustris "Danske Møbler"

og Træets Arbejdsgiverforenings "Træ og Industri", og i begge blade er Trendline "udråbt" som

skurken.



ErhvervsBladet har forsøgt at få en kommentar fra Klaus Münter Rasmussen, men han ønskede ikke

fredag at udtale sig. Imidlertid lader han forstå, at virksomhedens advokat vil udtale sig om sagerne mandag.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen