Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Mobil-eventyr skal kopieres

Nordjylland har haft forrygende succes indenfor udvikling af mobiltelefoner og relaterede teknologier. Nu er der en kurre på

tråden i form af international afmatning i branchen. Det har også ramt nordjyderne, men med amtets plankontor som omdrejningspunkt

har man vendt blikket mod en ny sektor.


Successen med mobiltelefoner skal duplikeres nede på landevejen med ITS - Intelligente

Transport Systemer.


Europas store trafikårer er ved at stoppe til, og det stiller store krav til udviklingen af transportsystemer,

som kan få de stigende trafikmængder til at glide lettere. Alene i Holland har regeringen ansat 160 medarbejdere, som

udelukkende beskæftiger sig med et særligt, intelligent hastighedsbegrænsende system.


Nordjylland har allerede

en del ITS-aktører, bl.a. Comlog i Aabybro, der udvikler flådestyringssystemer og M-tec i Pandrup, der beskæftiger

sig med roadpricing, som også er aktuelt i flere europæiske lande.


Samtidig har Aalborg Universitet kastet sig over

teknologien, og parterne har nu dannet ITS North Denmark, der er en paraplyorganisation for nordjyske virksomheder og institutioner,

som vil arbejde med teknologien.


Projektleder Svend Tøfting, Plankontoret i Nordjyllands amt, venter, at ITS for landsdelen

kan få en betydning som helt kan matche mobiltelefonerne og måske endda overgå dem. Samtidig vil udviklingen af

en ITS-sektor gøre regionen mindre sårbar overfor krisen i mobiltelefonbranchen



Ny kompetenceklynge

- Perspektivet

i ITS er enormt, og jeg mener, vi i Nordjylland står godt rustede til at udvikle en ny kompetenceklynge her. Dels har vi allerede aktive

virksomheder, dels er der en ikke uvæsentlig parallel mellem udviklingen af mobiltelefoni og ITS. Grundsubstansen i ITS er jo

dels GPS og dels kommunikation. Hertil kommer, at vi i landsdelen har flere virksomheder, der er kommet langt i udviklingen af Bluetooth

produkter, som også vil få stor indflydelse på ITS, siger Svend Tøfting.



Ertico

For yderligere

at styrke sin position indenfor ITS har amtet meldt sig ind i Ertico, som er en international organisation for virksomheder, offentlige

institutioner og regioner, der alle arbejder med at fremme ITS. Organisationen, der bl.a. har alle betydende bilfabrikker som medlemmer, er

placeret i Bruxelles. Det er ikke tilfældigt, da forbindelsen til EU-kommissionen er meget tæt.


Ertico holder hvert

år en stor international konference og udstilling inden for ITS. I år er Lyon i Frankrig værtsby, men ifølge

Svend Tøfting er det målet, at trække konferencen til Aalborg næste år eller i 2004.


Allerede

næste år holdes en mindre ITS-konference i Limfjordsbyen. Trods krisen i mobiltelefonbranchen med konkurser og afskedigelser

som konsekvens i Nordjylland, er der langt fra panik i det nordjyske, hvor den internationale krise endnu ikke har afspejlet sig i ledighedsstatistikkerne.









Også

medico og biotek

Svend Tøfting er formand for Nordjyske Ingeniører, og i den egenskab har han konstateret, at medarbejdere

fra lukkede udviklingsselskaber lynhurtigt får nyt job i landsdelen. For få uger siden gik det ud over udviklingsvirksomheden

Shima Communication, som gik fallit.


80 medarbejdere mistede jobbet, men de er så godt som alle blevet revet væk

af andre nordjyske IT-virksomheder.


Alligevel skal Nordjylland have større bredde, mener han.


- ITS er den mest nærliggende

teknologi, men der er ikke nogen tvivl om, at vi også i fremtiden skal satse på medico og bioteknologi, fastslår Svend

Tøfting.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen