Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Messefirmaer må tale bedre sammen

- Hvis man skal have økonomi i at deltage på messer, må man have et messedesign, der også kan anvendes i udlandet.

Startomkostningerne ved at få udarbejdet et to- eller treårigt messekoncept er dyrere. Til gengæld kan der spares

flere hundrede tusinde kroner i konceptets levetid, siger indehaveren af Nicolaysen Messedesign A/S i Padborg, Holger Nicolaysen.


Han

tilføjer, at et messekoncept udmærket kan holde i flere år, hvis der ændres i farver, grafik og andre virkemidler.

Tendensen går igen i retning af at anvende systemer, moduler, ved opbygning af stande og koble individuelle elementer på.

Inden for de seneste par år er udgifterne til messedeltagelse steget med 20-25 pct., så det kan være en god forretning at

forberede sig ordentligt.


Holger Nicolaysen udskifter i juni vicepræsident-posten i den internationale organisation, IFES,

International Federation of Exhibition Services, med den ligeledes ulønnede præsidentpost. Han har derfor et godt kendskab

til danske messers standard i forhold til udenlandske.


- Generelt fokuserer messearrangører i disse år på

at arrangere mindre specialmesser med kongresser og andet fagligt indhold. Tyskland er foregangslandet hvad angår knowhow, logistik

og erfaring om messer, og her er messerne meget målrettede. I Danmark er der for mange messer, de ligner hinanden for meget,

ligger ofte for tæt op ad hinanden og ødelægger derved afsætningen af produkterne. Det medvirker til, at

mange virksomheder vælger udelukkende at udstille i udlandet eller går over til andre medier, siger Holger Nicolaysen.






Alle

sanser med

Han beklager, hvis virksomhederne fravælger messeformen, der er den eneste, hvor gæsterne kan bruge alle sanser

og direkte sammenligne konkurrenter side om side. I Tyskland kan der være messer inden for eksempelvis tekstiler og møbler

i Frankfurt, Hannover og Köln, som supplerer hinanden og ligger tidsmæssigt, så udenlandske gæster kan besøge dem

lige efter hinanden. Det kunne danske messearrangører ifølge Padborg-direktøren godt tage ved lære af.


De

danske messe- og udstillingsvirksomheder samlet i organisationen Messe Team kunne også trænge til mere samarbejde. Af

de 43 medlemmer er ca. 30 ligesom Nicolaysen Messedesign deciderede messebyggere, og af dem opererer en halv snes også internationalt.


-

I Danmark er der en tendens til, at virksomheder går til for mange messebyggere og vælger og vrager mellem for mange tilbud.

Det bruger alt for meget af vores tid. Derfor må vi gennem Messe Team beskytte os og forsøge at give kunderne mere respekt

for det arbejde, vi udfører i projektfasen. Som tilstanden er nu, bliver vi udnyttet - og det er vores egen skyld. I lande

som Tyskland og Schweiz får vore kolleger mere for deres arbejde, siger Holger Nicolaysen.

It-firmaer faldt fra

Nicolaysen

Messedesign med otte medarbejdere havde et hårdt år i fjor. En række kunder inden for it-branchen, som tidligere

fyldte ca. 80 pct. af omsætningen, faldt fra, og Nicolaysen orienterede sig for sent mod andre brancher. Messebranchen er meget

konjunkturfølsom. Inden for de seneste uger er der hos Nicolaysen Messedesign annulleret ordrer for ca. 750.000 kr. fra virksomheder,

der ikke har nået deres omsætningsmål og har droppet at være med på udstillinger. På trods af

det venter firmaet en vækst på 25-30 procent i år.


Holger Nicolaysen vurderer, at der bliver færre firmaer

på messemarkedet i de kommende år, og han er selv villig til at gå ind i alliancer eller fusioner for at styrke

firmaets muligheder og give kunderne et bedre produkt.


Firmaet har i forvejen samarbejde med underleverandører inden

for snedker, maler, el, aluminium og grafik for at kunne tilbyde kunderne et helstøbt produkt af høj kvalitet.

Priseksempler

Holger

Nicolaysen er ikke meget for at opgive priser for at få udviklet en messestand, fordi det er så individuelt.


Han

vover dog alligevel et priseksempel med en stand på 100 kvm: Hvis der er tale om en skrabet stand uden særlige effekter,

er udgiften ca. 100.000 kroner, mens en prestigestand i gennemført design, hvor der er arbejdet meget med belysning og grafik,

kan løbe op i 500.000 kroner.


Så holder den til gengæld også med små modifikationer i flere år.


-

Det er vigtigt med logo, produkt og et tema - en bærende ide. Store plancher med meget tekst duer ikke. En messestand er ikke

nogen avis. Det er en visuel præsentation af et produkt. Og prøv så at se på naboerne, konkurrenterne. Hvordan

var deres stand i fjor, og hvordan er deres hjemmeside. Så får du et indtryk af, hvad du er oppe imod, siger Holger Nicolaysen.


Bag

den koksgrå metalfacade i Padborg-firmaet udvikler medarbejderne messedesign, der holder flere år frem, for kunder som

Ecco, Post Danmark, Dangaard Telecom og Fletco Tæpper.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen