Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Mens vi venter på interaktivt tv

Interaktive tv-reklamer, tv-domæner og -butikker og bannerannoncering på tv er blot få af de annonceringsmuligheder,

vi får at se i den nærmeste fremtid.


Men hvorledes skal annoncøren gribe såvel udfordringer ved mediet

som krav fra forbrugerne an, når det gælder interaktivt tv...


Når talen falder på interaktivt tv, er

det ofte for at fortælle om de muligheder, det kommer til at give forbrugerne; skræddersyning af programfladen, mulighed

for at vælge reklamerne fra, eller nye indkøbsmuligheder i de interaktive shoppinguniverser.


Samme interesse er

der om de forretningsmuligheder, der øjnes i kølvandet på penetrationen af interaktivt tv.


Hvordan kan vi

tjene penge på itv, hvordan ser værdikæden ud, hvori ligger mulighederne - og hvori begrænsningerne? Og ikke

mindst - hvem kommer til at betale gildet. Forbrugerne, udbyderne eller annoncørerne...?


Dog er annoncørernes position

på dette nye marked endnu kun svagt defineret. Jovist, det er endnu begrænset hvor mange annoncører, der har fundet

deres vej til interaktivt tv. Og af de der har gjort sig erfaringer med interaktivt tv, er det netop det, det indtil videre har drejet

sig om. Erfaringer. Således at den enkelte annoncør på dette tidlige stadie har gjort sig en række erfaringer,

der med fordel kan drages nytte af, når udviklingen for alvor sætter ind.


Som annoncør er der imidlertid

flere fronter at holde øje med, når det gælder interaktivt tv. Ikke bare taler vi om et ''nyt'' medie, der qua digitaliseringen

åbner op for en række nye muligheder for interaktiv annoncering i adskillige udformninger. Der er i høj grad også

tale om en ''ny forbruger'', der stiller store krav til annoncøren, førend den eftertragtede relation mellem forbruger

og annoncør etableres.


Fra annoncørens synsvinkel handler det i bund og grund om at nå forbrugeren. Men det

er ikke længere nok at det budskab, annoncøren ønsker at kommunikere, er relevant og personligt. Indholdet i budskabet

skal i allerhøjeste grad også tilpasses den situation, forbrugeren befinder sig i. For netop ved at forholde sig til

situationen - eller forbrugerens state-of-mind - kan annoncøren tilføre budskabet størst mulig relevans. I relation

til itv vil det sige, at budskabet skal formes afhængigt af om forbrugerens state-of-mind er kommunikation, underholdning, handel

eller informationssøgning.


De større krav, der stilles til annoncøren på itv opvejes imidlertid af de

større muligheder itv tilvejebringer. Den interaktivitet, vi vil opleve med interaktivt tv, gælder ikke kun brugerens

interageren med tv''et. Også reklamemulighederne bliver interaktive, hvad enten der er tale om interaktive tv-reklamer, tv-domæner,

bannerannoncer eller sponsorater. Dermed bliver tv - som markedsføringskanal - særdeles interessant.


Itv lægger

både op til og giver mulighed for forbrugerne at involvere sig på et praktisk plan. At klikke sig ind i reklamernes univers,

søge information om virksomhed eller produkt, købe en bog eller bestille en prøvetur i den nye Ford Ka. Pointen

er her, at det sker på forbrugerens præmisser. Forbrugeren vælger selv, hvornår og hvordan han vil eksponeres for

annoncørens budskab, og det handler således for annoncøren om at skabe de bedste betingelser for annonceringen

under hensynstagen til de krav forbrugeren stiller kombineret med de muligheder itv åbner op for.


Det kan synes, at nogle

brancher og produktkategorier har mere oplagte muligheder for at udnytte itv end andre. Og jo, det er mere oplagt at forsøge

at sælge bøger og musik via itv end køkkenelementer.


Men grundlæggende handler det om at finde og

udnytte potentialet i sit produkt - sit brand - og bringe den gode historie frem i lyset tilpasset den situation, forbrugeren er i.




Vi kan hurtigt blive enige om, at når det gælder interaktivt tv har vi stadig meget i vente. Men der er god grund til

at væbne sig med tålmodighed, for når først udviklingen for alvor sætter ind, er der ingen tvivl om

at fremtiden på tv bliver spændende.


Dog er der ingen grund til at sætte udviklingen i stå indtil da.




I stedet bør annoncører vende opmærksomheden på de muligheder, der findes i dag, og drage gode erfaringer,

mens interaktivt tv stadig er i sin vorden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen