Del : SMS
Berlingske Business

Menneskelig trivsel skal modvirke stigende sygefravær

Sygefraværet i Danmark svarer til, at virksomhederne hvert år går glip af arbejdskraft svarende til 150.000 personer, og sygefraværet er stigende.

Artiklen fortsætter under annoncen
Grundfos, Irma og Post Danmark kender til det. Sygefravær blandt medarbejderne. De tre virksomheder har hver deres måde at håndtere sygefravær på, og det er ikke uden grund.

Sygefraværet i Danmark er steget fra 142.000 personer, der var syge i løbet af 2003, til 150.000 i 2006, der er de nyeste tal fra Ledernes Hovedorganistion. Og tallet stiger fortsat.

»Det har aldrig været mere vigtigt at fokusere på medarbejdernes trivsel for netop at undgå at få syge medarbej­dere,« fortæller Lars Andersen, arbejdsmiljøchef i Ledernes Hovedorganisation.

Sygefradraget koster årligt samfundet omkring 37 mia. kr. i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom.

Så er der ikke taget højde for udgifter i sundhedsvæsenet til behandling eller det produktionstab, som følger med sygefraværet, det vil sige værdien af det arbejde, som ikke bliver udført. Det er derfor ikke underligt, at de fleste virksomheder ser med alvorlige øjne på medarbejdernes sygedage.

»Det er en ond cirkel, hvis medarbejderne bliver syge, for det påvirker hele virksomheden og kan i værste fald betyde, at flere og flere bliver hjemme,« siger Lars Andersen, der mener, at de virksomheder, der har et lavt sygefravær er dem, der har haft »fingrene nede i maskinrummet«.

»Sygefravær bliver mindre, hvis den menneskelige trivsel er god i en virksomhed. Det handler om, at medarbejderne skal føle, at der er respekt, tillid og retfærdighed i virksomheden,« siger han.

Positiv ånd

Derfor er han skeptisk over for Post Danmarks løsning om at give præmier for at gå på arbejde.

»Det virker uretfærdigt. Hvorfor skal en medarbejder have belønning for at passe sit arbejde? Det virker ikke fair, og derfor giver det anledning til diskussion, og det er i sig selv ødelæggende for trivslen på jobbet,« forklarer han.

I stedet lægger medarbejderne vægt på, at følgende fire punkter er i orden:

»Først og fremmest skal forholdet til nærmeste kolleger være godt. Dernæst skal jobindholdet være meningsfyldt, og så skal der være udviklingsmuligheder i jobbet. På en fjerdeplads kommer forholdet til den nærmeste leder.«

Små tandhjul

Akkurat som en maskine, har en virksomhed mange små tandhjul, der skal smøres. Derfor har det også betydning, hvordan toplederen italesætter, hvordan den positive ånd skal komme til udtryk i virksomheden.

»Det handler om stolthed. Medarbejderen skal klædes på til at føle, at det er vigtigt at bruge sin tid på at arbejde for virksomheden,« mener Lars Andersen.

Kernen er, at rammerne skal være i orden i virsom­heden.

Ud over at det er dyrt for både virksomheden og samfundet i form af udgifter til sygedagpenge og løn under sygdom, kan sygefraværet have store personlige konsekvenser for den enkelte sygemeldte medarbejder – rent menneskeligt, arbejdsmæssigt og økonomisk.

Jo længere sygefraværet er, desto større er risikoen for, at den sygemeldte ender med at forlade arbejdsmarkedet.

Socialrådgivere

Netop derfor er flere virksomheder i Danmark begyndt at ansætte socialrådgivere i deres HR-afdelinger.

Fordelen er, at det er med til at klæde virksomheden på til at håndtere langtidssygemeldte medarbejdere, hvor der er brug for at have kontakt til offentlige myndig­heder og kommunen.

Svært at håndtere

»En leder i Haderslev fortalte om en langtidssygemeldt medarbejder, som havde en blanding af stress, nedbrændthed og kompli­kationer i parforholdet. Lederen besluttede sig for at stå til rådighed 24 timer i døgnet, og medarbejderen kom tilbage og var en lykkelig og loyal medarbejder. Men lederen fortalte mig, at han aldrig ville gøre det igen. Han havde stået alene med hele ansvaret også over for sin egen familie, og derfor er det vigtigt at have en medarbejder der er klædt på til den kontakt, en langtidssygemeldt ansat kræver. Det er ikke så ligetil,« siger Lars Anderesen.

Han mener, at flere private virksomheder i stigende grad vil lave aftaler med kommunerne, som eksempelvis Grundfos har gjort det ved at ansætte to socialrådgivere, der har erfaring med netop dette arbejde.

En ny og endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation viser, at halvdelen af lederne mener, at både medarbejdere og afdelingen skal belønnes for lavt sygefravær.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere