Berlingske Business
LIVE
09:02

Medicon Valleys styrker kommer nu frem i lyset

Copenhagen Capacity, der markedsfører Københavnsområdet i forhold til udenlandske virksomheder, er klar med nye,

slagkraftige argumenter for at lokke især biotek-virksomheder til byen.



Det sker på baggrund af en stor undersøgelse

af Medicon Valley, der er navnet på den farmaceutiske og bioteknologiske klynge som udgøres af Øresundsregionens

universiteter, hospitaler og virksomheder inden for lægemiddelområdet.



Det er den verdensomspændende konsulentvirksomhed

The Boston Consulting Group, der står bag undersøgelsen. Copenhagen Capacity og Skånes markedsføringsorganisation

Region Skåne Inward Investment har bestilt opgaven.



Konsulentvirksomheden når frem til, at Medicon Valley er i verdensklasse på

fire områder: Diabetes-, inflammation-, neurologi- og cancer-forskning. På diabetes-området er Medicon Valley sandsynligvis

nr. ét, fremgår det.



De er alle store og kommercielt interessante sygdomsområder, hvor virksomheder årligt

bruger milliarder på udvikling af nye lægemidler.



- Vi har nu fået et overbevisende materiale, der dokumenterer,

hvor Medicon Valley har sine styrker. Det vil danne grundlag for Copenhagen Capacitys præcise og målrettede markedsføring

af Medicom Valley, siger direktør O. Rolf Larssen fra Copenhagen Capacity.



En anden force er virksomhedsstrukturen i området,

der veksler mellem små biotekselskaber og store, fuldt integrerede farmaceutiske virksomheder som Novo, Lundbeck, Astra Zeneca,

Løvens og Ferring. I rapporten konkluderes det, at Medicon Valley har en mere moden virksomhedskultur end de øvrige europæiske

biotek-regioner som f.eks. München, Stockholm og Oxford/Cambridge.



Der tegnes et positivt billede af en region med overordentligt

store muligheder, men der findes desværre også barrierer for denne gunstige udvikling.



Den internationale kapitalkrise

har smækket kassen hårdt i for mange biotekselskaber, der for tiden kæmper for at konsolidere sig.



Admininstrerende

direktør Jesper Zeuthen fra BankInvest betegner den nuværende kapitalkrise som en isvinter.



- På nordisk plan

brændes der fem mia. kr. af årligt i de bioteknologiske virksomheder. I dag er der kapital nok til to års forbrug,

hvilket er dybt bekymrende, siger han.



Han håber på, at ansvarlige investorer vil træffe de rigtige valg og

skyde de midler i sektoren, som er nødvendige.



Et andet alvorligt problem i sektoren er, at der ikke uddannes nok topforskere

med Ph.D-baggrund. Denne opgave bør politikerne tage mere alvorlig, mener Jesper Zeuthen.



- Det er en politisk opgave

at tænke langsigtet. Den bioteknologiske sektor er velegnet til at skabe stor merværdi og dermed øget skatteevnen, påpeger

Jesper Zeuthen.



Rektor Povl Krogsgaard-Larsen fra den Farmaceutiske Højskole mener, at der fortsat er langt igen før

samarbejdet mellem læreanstalter og virksomheder fungerer optimalt, og han tvivler stærkt på, at det politiske system

vil tilføre grundforskningen flere ressourcer.



Dekan Ralf Hemmingsen fra Københavns Universitet er i færd

med at oprette et teknologi-overførsels-kontor for at styrke forsyningerne af ny viden til erhvervslivet. Dette sikrer, at

virksomhederne ved, hvor de skal henvende sig.



- Vi skal fra universitetets side evne at servicere erhvervslivet. Ellers kigger

firmaerne bare til udlandet, hvor f.eks. Skotland er langt fremme med teknologi-overførsel, påpeger Ralf Hemmingsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen