Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Lundbeck i klinisk fase

Studiet får ingen indflydelse på forventningerne til 2002, hvor der fortsat ventes en stigning på ca. 20 pct. i

såvel omsætning som primært driftsresultat i forhold til 2001, oplyser koncernen. Formålet med studiet er

at undersøge, om CEP-1347 kan forsinke den udvikling af invaliditet, der sker som følge af Parkinsons sygdom. Patienterne

vil indgå i undersøgelsen over en to-årig periode, og patienterne vil blive behandlet med enten placebo eller CEP-1347.

Det ventes at omkring 800 patienter vil blive inkluderet i studiet, som gennemføres i samarbejde med op til 65 centre i USA

og Canada. RB-Børsen



BMIbaby tror på fremgang

BMIbaby, der er det britiske luftfartsselskab British Midlands

(BMI) nye lavprisselskab, venter fra og med 2004 at fragte to mio. passagerer om året fra dets base i East Midlands Airport,

der ligger mellem Derby, Nottingham og Leicester. Stigningen er bl.a. en følge af at selskabet overtager flyvninger for sit

moderselskab, British Midland, skriver Bloomberg News. RB-Børsen



Skandia venter kvartalstab

Det ventes, at regnskabet

fra den svenske forsikringskoncern Skandia, der offentliggøres torsdag den 8. august, vil vise et driftstab i andet kvartal

på 1,65 til 1,96 mia. skr. (1,3-1,6 mia. kr.) eksklusive kapitalgevinster, men inklusive finansielle effekter. Det er vurderingen fra

analytikere, som AFX har talt med. I samme kvartal året før realiserede selskabet et driftsoverskud på 1,68 mia.

skr. Skandia, der blandt andet er noteret på Københavns Fondsbørs, meddelte onsdag, at faldet på aktiemarkederne

vil belaste koncernens driftsresultat med mellem 3,0 og 3,3 mia. skr. i første halvår. RB-Børsen









Pharmexa

udsteder warrants

Bestyrelsen i biotekselskabet Pharmexa har godkendt et nyt warrantprogram for medarbejdere og ledelse i selskabet.

Programmet giver samlet ret til at tegne 54.500 Pharmexa-aktier, svarende til 545.000 kr. nominelt, oplyser selskabet.


30.000

warrants udstedes til medarbejderne til en tegningskurs svarende til prisen på Pharmexa-aktien på udstedelsesdagen - dog

ikke under 250 kr., der også var selskabets introduktionskurs på børsen. RB-Børsen









Store tab

i Gudme Raaschou

Ved udgangen af andet kvartal kunne investeringsforeningen Gudme Raaschou konstatere store tab i sine tre aktieafdelinger,

Gudme Raaschou Health Care, Gudme Raaschou Technology og Gudme Raaschou Selection. Værst gik det ud over Technology, der gav

et negativt afkast på 35,6 pct. i andet kvartal. Hos Selection blev det til et negativt afkast på 24,9 pct. og hos Health

Care var afkastet minus 21,4 pct.


Health Care, er den største afdeling og administrerede ved udgangen af kvartalet 162,7

mio. kr., formuen i Selection var samtidig 56,5 mio. kr. og i Technology 17,0 mio. kr. Der er dermed også sket store fald i foreningernes

formuer sammenlignet med samme tidspunkt sidste år pånær hos Selection, der ikke eksisterede for et år siden.

RB-Børsen



Faldende mobilpriser

Prisen på mobiltelefoni er faldet. Det fremgår af en sammenligning af teleselskabernes

priser i pjecen Hallo, hallo - Ved du hvad det koster, som IT- og Telestyrelsen lige har udgivet. En sammenligning af priserne for

mobiltelefoni viser, at der er sket et prisfald i flere af abonnementerne i "top-5". F.eks. er det billigste abonnement

i 900 minutters profilen i maj 2002-udgaven på 874 kr., hvor det billigste i august 2002 er 838 kr. - et fald på 36 kr.

-trichs



IT-chef på deltid

Lansoft fra Vedbæk har lanceret et nyt koncept, hvor mindre virksomheder kan deles

om en IT-chef. Vedbæk-virksomheden vil leje IT-chefer ud til mindre og mellemstore virksomheder, som derefter får en officiel

IT-chef, som man kan referere til i forbindelse med ekstern kommunikation, og som kan deltage i ledelsesmæssige opgaver og få

IT forankret i de relevante forretningsmæssige processer. -trichs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen