Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Linak vil tage stort spring i produktivitet

Linak-koncernen i Guderup på Als fortsætter væksten, om end kurven er fladet noget ud i forhold til en række

år med stor fremgang for den store producent af actuatorer til hospitals- og plejesektoren, kontormøbelbranchen og industrien.



Samtidig

med den afdæmpede vækst bebuder virksomhedens ejer, Bent Jensen, at produktiviteten skal hæves dramatisk i de kommende

år.



Linak A/S nåede i det regnskabsår, der sluttede 30. juni, en omsætning på 1,14 mia. kr., en

stigning på 12 pct. i forhold til året før. Resultatet før skat er steget fra 132,0 til 136,4 mio. kr. I

lyset af vigende efterspørgsel på flere markeder og øget priskonkurrence anser virksomheden resultatet for tilfredsstillende.



Adm.

direktør Bent Jensen oplyser, at andet halvår af 2002 er begyndt tungt, men at det nu lysner i specielt USA, der med

et salg i fjor på 19 mio. dollar er et af de vigtigste markeder. Derimod er det skandinaviske marked for hæve/sænke-udstyr

til kontormøbler fortsat svagt. Efterhånden som lagrene nedbringes, er der dog håb om bedring i afsætningen.



-

Inden for hospitals-, rehab- og plejesektoren er bevillingerne forholdsvis jævne og ikke så afhængige af konjunkturer,

hvorimod vi må vænne os til, at kontorområdet kan svinge. Når virksomheder har budgetproblemer, er nye hæve/sænke-møbler

noget af det første, de skærer væk, siger Bent Jensen, der fortæller, at på hospitals-, rehab- og plejeområdet

er det især de sydeuropæiske markeder, som Spanien, Grækenland og Italien, der er godt med.



Kontorområdet

udgør ca. 15 pct. af den samlede omsætning, der er fordelt med 915 mio. kr. til eksport og 226 mio. på hjemmemarkedet.











Ny

fabrik klar

Linak er snart færdig med et knap 8000 kvm stort nyt fabriksbyggeri ved hovedsædet i Guderup, og den runde

bygning til ca. 70 mio. kr. skal primært bruges til produktion af Desk-line-serien til kontorområdet og elevationssenge

til private hjem, som Linak vil sætte mere fokus på. Koncernen har i den seneste halve snes år oplevet stigende

prispres på produkterne, og det har ført til prisfald på gennemsnitligt tre-fire pct. årligt.



Den udvikling

vil ifølge Bent Jensen fortsætte, og derfor er Linak i gang med at hæve produktiviteten betydeligt.



Han skønner,

at der ved at tilrettelægge produktionen mere effektivt og undgå mellemlagring samt gennemføre andre rationaliseringer

og forbedringer kan lykkes at hæve produktiviteten med hele 40-50 pct. i de kommende år.



- Vi har måske ikke

fokuseret så hårdt på det område, og det er da dejligt, at der er noget at hente. Kan vi få en virksomhed

til at løbe rundt, sådan som vi har klovnet rundt hidtil, går vi en lys fremtid i møde, lyder Bent Jensens

bramfri udlægning af den nye indsats.

Beskæftigelsen er vendt

Den godt 1100 medarbejdere store virksomhed har

tidligere i år måttet afskedige et antal timelønnede og funktionærer på grund af ujævn ordreindgang

og stadig større lagre på flere markeder. Det har imidlertid ændret sig i den seneste tid, således at koncernen

atter ansætter nye folk. Efter 30 pct. vækst i forrige regnskabsår og 12 pct. i det seneste venter Bent Jensen en

efter Linak-målestok på ny afdæmpet vækst, formentlig i omegnen af 10 pct. i 2002-2003.



Linak-koncernen

er repræsenteret med 17 selskaber i udlandet og har bl.a. produktion i Louisville, Kentucky.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen