Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kun nye produkter og markeder kan sikre vækst

Skagen-virksomheden P. Anthonisen A/S har nu i 90 år levet af at forarbejde og sælge sild. Som alt andet er det gået

og og ned for virksomheden gennem alle årene, og det går såmænd også helt pænt nu.



En reel

stærkere vækst kræver imidlertid, at virksomheden enten begynder at satse på nye produkter eller, at man udvider

sine aktiviteter til nye markeder. Det er økonomichef Alex Veje Rasmussen helt på det rene med. Han håber, det

kommende videncenter kan være med til at sætte skub i såvel produktudvikling som markedsudvikling. Midlet bør,

efter hans mening, være satsning på nye uddannelser.



Uddannelsesmæssigt halter fiskeindustrien nemlig bagefter

alle andre brancher, vurderer han.



- Der er faktisk kun disse to måder, vi kan vækste på. Vi kan øge værditilvæksten

på vore produkter. Det kræver produktudvikling. Vi kan også prøve at satse på flere markeder. Det kræver

viden om disse markeder, som vi i dag ikke har. Man kunne selvfølgelig også øge volumet, men sild er et lavprisprodukt,

og det er derfor meget vanskeligt at vokse dén vej, siger Alex Veje Rasmussen.



P. Anthonisen eksporterer 80 pct. af sin

sildeproduktion til først og fremmest Tyskland, Holland og Østrig. Der er typisk tale om halvfabrikata, der færdigforædles

hos kunderne. Kendskabet til andre eksportmarkeder er begrænset.



- I dag ved jeg f.eks. ikke, om det overhoevedet er muligt

at afsætte sild i Grækenland og, hvad det i givet fald kræver. Der er mange barrierer, tilføjer økonomichefen.











Mange

og små

Et af problemerne for dansk fiskeindustri i dag er, vurderer han, at virksomhederne er mange og små. Der har ikke

været tilnærmelsesvis samme koncentration, som man har set inden for landbrug, mejerier og slagterier. Derfor har fiskeindustrien

heller ikke de samme muskler til produktudvikling og markedsudvikling.



Skagen-virksomheden køber ca. halvdelen af sine

sild af danske fiskere. Den anden halvdel kommer fra norske, svenske, skotske og færøske fiskere. I vid udstrækning

købes råvarerne direkte af fiskerne. På den måde har nordjyderne den bedste sikkerhed for, at kvaliteten

er i orden, forklarer Alex Veje Rasmussen.



I Skagen forarbejdes den indkøbte sild til fileter eller lapper, som det hedder,

når silden "hænger sammen" i ryggen.



Mest travlt er der i sommersæsonen, når Hollandske indkøbere

bestiller silderåvarer til de kendte matjes-sild. Disse leverancer er noget af det tætteste, P. Anthonisen kommer et slutprodukt

i dag.



Ca. 15 pct. af råvarerne, hoveder, skrog og indvolde, sælges til fiskemelsfabrikker og fiskeolieproducenter.











Store

udsving

Den gennemsnitlige beskæftigelse ligger omkring 45 medarbejdere. Det tal dækker over enorme udsving fra lavsæsonens

ca. 30 til sommerens højsæson med op imod 100 ansatte.



De store udsving klares ved hjælp af studenter-arbejdskraft.

Studerende ikke bare fra Danmark, men også Finland, Norge og Sverige giver et nap med i produktionen om sommeren.



I erkendelse

af, at det alligevel bliver sværere at rekruttere arbejdskraft i højsæsonen, har P. Anthonisen investeret i øget automatisering.



Virksomheden

ejes af Peter Anthonisen, der er adm. direktør og tredje generation Anthonisen ved roret i familiefirmaet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen