Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kommunikation på autopilot

Al for meget af virksomhedernes kommunikation foregår imidlertid med autopiloten slået

til. Nye muligheder i markedet bliver ikke undersøgt, og derfor er nye teknologier kun langsomt ved at slå igennem -streaming-teknologien

til internettet er eksempelvis først nu ved at slå igennem.



For at få fuldt udbytte af markedsførings-

og kommunikationsbudgettet må virksomhederne jævnligt slå automatpiloten fra og gennemgå mulighederne. Det

gør for få virksomheder, og derfor er webcasting langt mindre brugt, end det burde være. Kun børsnoterede

virksomheder har med især fondsbørsens mellemkomst virkelig taget webcasting og streaming til sig som kommunikationsværktøjer.



Vi

har det faste princip, at målgruppen bestemmer kommunikationskanalen, så når vi skal vurdere webcasting og streaming

af levende billeder på nettet, så skal vi regne baglæns for at se, om vi på denne måde rammer en voksende

målgruppe, og om den er interessant for virksomhederne?



Vi skal altså koncentrere os om virksomhedens interessenter

for at vurdere kommunikationskanalens relevans. Interessenter kan groft set opdeles i de interne og de eksterne. Den interne målgruppe

bliver stadig mere spredt i takt med virksomhedernes internationalisering, den øgede mobilitet og hjemmearbejdspladsernes øgede

betydning. Den eksterne målgruppe omfatter de kendte størrelser: investor relations, kunder, leverandører, konkurrenter

og offentlighed i bred almindelighed. Virksomhedens behov for at kunne ramme globalt og selektivt stiger i takt med det grænseoverskridende

fokus, så i en stadig mere åben verden med stadig mere specialiserede virksomheder vil stadig flere virksomheder have

behov for et værktøj, der ikke standser ved traditionelle grænser.



Hvor i mediapyramiden rammer webcasting?

Når vi skal analysere virksomhedens kommunikationskanaler, tager vi udgangspunkt i den eksisterende media-pyramide og supplerer

med en række produktgeneratorer for at fremtidssikre analysen.



Når budskabet skal leveres, er størrelsen af

målgruppen naturligvis relevant. Det kan lyde som selvfølgeligheder, men som professionelle kommunikationsfolk oplever

vi ofte virksomheder, der vælger en avanceret løsning til få modtagere - og omvendt.



Tv-mediet har sin styrke

via sin enorme udbredelse. Det er envejskommunikation, men det er levende billeder. Til gengæld er det ikke let at gøre

selektivt for globale målgrupper, og omkostningerne ved at udsende kommercielle budskaber via et så bredt medie gør

ofte kontaktprisen i B-t-B sammenhæng helt uoverskuelig. Til brede målgrupper er tv-mediet stadig internettet overlegent

pga. den høje penetration.



Streaming Media er en hybrid, som udnytter de levende billeders styrke, men på en lettilgængelig

platform, som kan gøres selektiv på tværs af alle grænser. Her kan den supplerende dokumentation styres optimalt

via en digitalisering, således at der er optimale søgemuligheder, som kan lægges ind i brugerfladen, og som senere

kan printes.



Den stationære hjemmeside udnytter selvfølgelig internettets digitale muligheder, men vi ved, at sites

med levende billeder fastholder deres besøgende langt bedre -end stationære og tekstbaserede. Der eksisterer også

andre muligheder som Netbaseret Radio og cd'er, der hver egner sig til deres målgruppe



Er mediastreaming en ny kommunikationskanal?



Adgang

til at se film og filmsekvenser på nettet er med til at gøre en hjemmeside mere attraktiv og dermed fastholde den besøgende

i længere tid. Det er frontline teknologi på et net i stadig udvikling. Vi ved ikke, hvor næste teknologispring

bringer os hen, men vi ved, at udviklingshastigheden accelererer.



Direkte transmission af begivenheder på nettet er en

selvstændig kommunikationskanal, som kombinerer fordelene fra forskellige medier til en cost effektiv pris.



Kombinationen

af direkte transmission og streaming af lagrede digitale medier kan samles i en web-station, og så har virksomheden/organisationen i

realiteten sin egen tv-station, som kan broadcaste globalt. Realtidsoptagelserne kan lagres, således at der opbygges et firmaspecifikt arkiv,

som skaber en unik informationsplatform og synliggør virksomhedens reelle værdier.



Vi ønsker alle at bevæge

os selv og vores brand fra den nuværende position og frem imod "højere værdi for kunden" og øget

indvolvering for kunden". Streaming og webcasting er værktøjer, der kan anvendes med succes i dag og som vil være

et must for de fleste i løbet af få år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen