Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Kirken skal være klubhus

Mange golfspillere har behov for enten at bede om hjælp hos guderne eller at takke dem for hjælp.


Den tanke må

have strejfet den legendariske britiske mesterspiller og golfbanearkitekt Sir Henry Cotton, da han i sin tid - for 16 år siden

- tegnede den første golfbane på den østlige af Portugals Algarvekyst, d.v.s. mellem Faro og grænsefloden

til Spanien, Guadiana.


I et charmerende, bølgende terræn ved Conceicao øst for den historiske by Tavira tog

Henry Cotton nemlig udgangspunkt i en gammel landbrugsfarm, med egen kirke, da han i 1986 på tegnebrædtet slog stregerne

til Benamor-banen - opkaldt efter farmen, som skulle nedlægges til fordel for golfbanen. Cottons ide var simpelthen, at farmens

kirke på et senere tidspunkt skulle


ombygges til klubhus. Dét er imidertid først ved at ske i øjeblikket,

for Henry Cotton kom aldrig til at opleve hverken banen som sådan eller kirke som klubhus, fordi han døde i 1987. Siden

gik der ovenikøbet så meget kludder i godkendelserne med hensyn til banens etablering, at byggeriet faktisk først

kunne starte sidst i 901erne og banen tages i brug i år 2000.


Cottons oprindelige lay out måtte simpelthen gennemgå

en række ændringer af miljømæssige årsager, ændringer, som to andre kendte britiske arkitekter,

Howard Swan og Raymond Jones, blev sat til at føre ud i livet.

Kort - men svær

Resultatet er blevet en spændende

bane med smalle fairways gennem alléer og klynger af de Johannesbrød-, oliven- og figentræer, som Benamor-farmen tidligere

var kendt for. Det er nok ikke banen, man skal starte sin golfferie på - medmindre han kommer hjemmefra i god form.


Scorekortet

indikerer nemlig en kort par 71-bane på 5197 meter fra gul og 4760 meter fra rød tee, men disse beskedne længder

fortæller ikke om banens sværhedsgrad. Dét gælder virkelig om at holde tungen lige i munden - og bolden på

fairway.


Man skal f.eks. under ingen omstændigheder blive for overmodig efter de første tre lette par 4-huller,

hvoraf det længste kun måler 302 meter.


Fra 5. hul - par 5 opad bakke i S-form - begynder vanskelighederne, fordi fairways

snævrer ind mellem træerne, så det ikke er ligegyldigt, om man placerer sit drive i højre eller venstre side.

Man skal med andre ord virkelig tænke sig om, inden man sender drivet af sted.


Terrænnet varierer meget, og på

de højeste punkter spiller vindretningen en afgørende rolle. I modvind kan det således være nødvendigt

at slå en driver på 8. hul, et par 3-hul kraftigt op ad bakke.

Vandhazarder

Er man sluppet helskindet gennem nogle

generelt svære afslutningshuller på den første halvdel af banen, skal man dog ikke forvente nogen form for afslapning

på de sidste ni huller, for her kommer masser af vandhazarder i spil.


Den første store udfordring møder

manr allerede på det kuperede 10. hul, par 3, med en dyb vandfyldt dal mellem teestedet og greenen. Man skal virkelig være

glad, hvis éns bold lander på greenen her!


13. hul, par 4, kan også forårsage ulykker, fordi en bred

bæk krydser fairway, så man på teestedet skal bestemme sig til, om man vil slå et jern kort af bækken

eller en driver over den. Højdeforskellen mellem tee og fairway snyder, så bækken ligger ikke så langt væk,

som det ser ud til fra det højt beliggende teested. Slår man et jern fra teestedet, skal det højst være

et 6-jern.


To svære afslutningshuller venter til sidst på runden. 17. hul, par 3, kræver et langt jern eller

en kølle over en vandhazard, mens vanskelighederne på 18. hul, par 5, ligger i drivet, som skal placeres præcist

på en smal fairway op ad bakke. Lykkes drivet, venter en sikker par -eller en birdie - men mislykkes det, kan hullet ende som

en katastrofe på scorekortet, fordi nogle fuldvoksne træer på fairway kommer i spil, hvis man ikke har slået

et perfekt drive. Heldigvis er det så her - bag 18. green - at man efter sidste put kan søge trøst i kirken, hvis det

er gået galt!

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen