Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Kapitalen på vej tilbage i aktier

Investorerne er kommet sig ovenpå den sprungne IT-boble og terrorangrebene på USA og øger i stigende grad deres

investeringer i aktiebaserede afdelinger i investeringsforeninger.


Finanshuset Schroder Salomon Smith Barney (SSSB) har udarbejdet

en analyse af kapitalstrømmene ud og ind af europæiske investeringsforeninger. Den viser, at der netto strømmede

kapital ind i de europæiske foreninger i november og december. I december var der en nettoindstrømning på 1,2 mia. euro,

domineret af franske investorer, som skød 0,7 mia. euro ind i aktiebaserede afdelinger. Dette fulgte en indstrømning

på 3,2 mia. euro i november.


Tallene for investeringsforeningerne i Danmark viser, at kapitalstrømmen ind i aktiebaserede

fonde øgedes i 4. kvartal 2001.


Tallene afslører samtidig, at udenlandske aktier er langt mere populære end

danske aktier. Ved udgangen af 2001 havde de danske investorer kun placeret 4,8 pct. af pengene i danske aktier, mens 43,6 pct. var

placeret i udenlandske aktier. I alt havde de danske investorer placeret ca. 48,5 pct. af deres sparepenge i aktier ved udgangen af

2001. De resterende ca. 51,5 pct. var placeret i obligationer, fortrinsvis danske.



Lang vej endnu

Men selv om investorerne

er begyndt at øge deres investeringer i aktier, er der lang vej op til de beløb, som der blev skudt ind i markedet,

da IT-aktierne havde kronede dage i begyndelsen af 2000.


- Tidligere erfaringer viser, at det vil kræve en periode med

en stabil, god udvikling på aktiemarkederne, før investorerne overvejer at skifte tilbage til aktier, påpeger SSSB

i analysen.


Såsnart aktiemarkederne begynder at klare sig bedre, vil investorerne skyde endnu flere penge ind i aktier,

spår SSSB. Dette kan man bl.a. se på de mange penge, som ved udgangen af 2001 var placeret i pengemarkedet. Investorerne

har placeret ca. 61 mia. euro i pengemarkedet, hvilket er et historisk højt niveau.


- Dette antyder, at hvis markederne

fortsætter med at komme sig, vil investorerne reallokere omkring 60 mia. euro tilbage til aktiemarkedet i løbet af 2002,

skriver SSSB.



Katastrofalt år

Ser man på 2001 som helhed, var det et nærmest katastrofalt år for investeringsforeningerne

i Europa. Investorerne i de fem største lande - Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien - skød kun 0,4

mia. euro ind i aktiebaserede fonde i hele 2001. Til sammenligning blev der i 1. kvartal 2000 skudt 18,6 mia. euro ind i disse fonde

- om måneden.


Euforien, der skabtes af IT-boblen - eller rettere TMT-boblen, dvs. tele, media og teknologi - resulterede

i en rekordstor efterspørgsel efter aktiebaserede fonde på 140 mia. euro i 2000. Euforien var så stor, at investorerne

solgte for over 80 mia. euro af obligationer og pengemarkedsinstrumenter for at finansiere aktiekøbene.


Det brede europæiske

aktieindeks, DJ Stoxx Indekset, toppede i marts 2000. Herefter sprang boblen, og indekset faldt efterfølgende 42 pct. frem

til lavpunktet i september 2001.



For ringe investorer

Ifølge Schroder Salomon Smith Barney''s beregninger er de europæiske investorer

for ringe, hvad angår timingen af deres aktieinvesteringer. Investorer, der ikke er gode til at "time" deres aktiekøb-

og salg, bør investere regelmæssigt i løbet af en økonomisk cyklus, således at den gennemsnitlige

købspris holdes nede under dårlige tider, mens købsprisen ikke bliver for høj under gode tider.


-

Imidlertid gør investorerne sjældent dette. Statistikken viser, at de investerer mere i tider med en positiv udvikling

på markedet, mens de sælger i tider med en negativ markedsudvikling, skriver SSSB.


Ifølge SSSB klarer de britiske

investorer sig bedst, hvad angår timingen af investeringerne. De franske investorer er derimod de suverænt dårligste.


-

De franske investorer købte for meget på toppen i 2000 og for lidt på "bunden" i 1997-1999, forklarer

SSSB.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen