Berlingske Business
LIVE
08:42 Terror og Trump-skepsis sender aktiemarkederne ned

Kage-koncept på net går som varmt brød

Det er i bogstaveligste forstand gået helt i kage for den nordjyske reklamemand, Bent Gasberg Madsen i landsbyen Tornby mellem

Hirtshals og Hjørring.


Han er manden bag en helt ny, landsdækkende kageudbringningsservice, der har blomsterhandlernes

Interflora som forbillede.


Hos 170 bagere kan man nu bestille en kage til udbringning den næste dag over hele landet, og

initiativet er blevet godt modtaget, oplyser idémanden.


I samarbejde med Odense Marcipan og bagerne har "Kager for

Sjov", som det nye selskab hedder, udviklet en række standardkager, som alle 170 bagere har opskriften på.


Hittet

er imidlertid personlige kager, hvor den nyeste teknologi tages i anvendelse. Nu kan virksomheder, men også private, elektronisk

maile et logo, billede eller anden illustration til "Kager for Sjov", som printer illustrationen ud på spiseligt rispapir,

som herefter sendes til den eller de bagere, der skal stå for fremstillingen og udbringningen af den enkelte kage. Denne type

bestillinger tager normalt en ekstra dag, men hvis større virksomheder har et løbende behov for at profilere sig, kan

man også sikre, at bagerne landet over ligger inde med opskrifter på specialkager dedikeret den bestemte virksomhed, så

leveringstiden kommer ned på den ene dag.



Konkurrence

Ideen opstod, fordi håndværksbagerne et langt stykke

ad vejen oplever stigende konkurrence fra supermarkederne og mangler nye produktkoncepter.


Bent Gasberg Madsens hustru, Lis Holm

Madsen, er dekoratør, og det var i virkeligheden hende, der i første omgang stillede spørgsmålet: Hvorfor sælger

bagerne ikke kager på samme måde, som blomsterbutikkerne sælger blomster gennem Interflora? Bent Gasberg Madsen,

som for en halv snes år siden udviklede konceptet til Larsen Hotel og Kroferie, hvor han også var direktør gennem

fem år, gik straks i gang med at undersøge mulighederne. Samtlige bagere i landet blev spurgt, og 170 er i dag med i

ordningen.


- Det oprindelige mål var 300. Det var det tal, jeg troede, vi skulle op på for at blive landsdækkende,

men det er vi altså allerede med de 170, forklarer idémanden.


Det er ikke muligt på forhånd at vide,

hvilken af en bys bagere, der er med i ordningen, men på "Kager for Sjovs" hjemmeside vil Bent Gasberg Madsen opliste

samtlige i løbet af en måneds tid.


Internetbestillinger har nordjyderne i øvrigt outsourcet til det Herning-baserede

firma, Guleroden, der er en af internettets største gaveudbydere. Her kan man - i stedet for at henvende sig fysisk i en af

de deltagende bagerforretninger - bestille og betale for kagerne via nettet. Internettet har samtidig betydet, at mange udenlandsdanskere

har fået øjnene op for at sende kager til venner og forretningsforbindelser hjemme i Danmark, oplyser Bent Gasberg Madsen.



Sydney-bager

Indtil

videre er det ikke muligt at levere kager til udlandet, men faktisk har en dansk bager i Sydney henvendt sig for at komme med i ordningen

med henblik på levering i den australske storby.


Der er dog endnu ikke besluttet, om "Kager for Sjov" allerede

på dette stadium skal søge ud over landets grænser.


Bent Gasberg Madsen driver fortsat sit eget enmands-reklamebureau

ved siden af det nye tiltag, men håbet og målet er, at han allerede fra næste måned kan beskæftige sig

selv 100 pct. med "Kager for Sjov".


Indtil videre tegner erhvervslivet sig for ca. 50 pct. af salget via "Kager

for sjov", der udelukkende lever af provision fra salget.


Udbringningen koster 50 kr. stykket.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen