Berlingske Business
LIVE
16:47 Novos ærkerival får 250 millioner for at »sladre« om konkurrent

I virksomhedens tegn

Der findes andet mellem himmel og jord end budgetter og markedsundersøgelser, når virksomheder skal planlægge det

næste års drift. En kortlægning af verdensrummets planeter, eksempelvis, for der kan også lægges horoskoper

for virksomheder.



Astrolog Ole Giber har i mere end 20 år lagt virksomhedshoroskoper og har efter eget udsagn ramt forbløffende

præcist i sine forudanelser. Han evaluerer hvert eneste horoskop og er ofte overrasket over, hvilke ting han har kunnet forudse.



Ole

Giber kan ikke give nogen forklaring på, hvorfor planeterne tilsyneladende har afgørende indflydelse på både

mennesker og virksomheder, men han accepterer det som et faktum.



- Der er ting som mennesket ikke kan begribe - hvor ender universet

for eksempel? Mange, der stilles over for sådanne uforklarlige spørgsmål eller fænomener, har en tendens

til at sige, at "det kan ikke passe". Sådan er det eksempelvis med astrologi og horoskoper. Men den går ikke.

Jeg har set så mange eksempler på præcise horoskoper, at jeg simpelthen er nødt til at tro på astrologien,

selvom jeg ikke kan forklare den, konstaterer Ole Giber.

Tror ikke på eksperter

Det er typisk mindre ejerledede virksomheder,

der konsulterer Ole Giber.



Han har på fornemmelsen, at det er ejerens kone, der måske har fået idéen om

at få lagt virksomhedens horoskop.



- Ejerledere spørger jo tit konen til råds, og hun er måske mere

åben over for astrologi. Og når vi så har lagt horoskopet, kan virksomhedsejeren ofte godt se, at her kan han få

nogle prognoser som han ikke kan få andre steder, siger Ole Giber.



Selv er han for længst holdt op med at tro på

de såkaldte eksperter i form af økonomer og bankanalytikere.



Dråben var, da en bankmand frarådede ham

at sælge en aktiebeholdning, der kort tid efter var nærmest værdiløs.



- Alle de kloge hoveder må

år efter år æde deres egne ord og konstatere, at deres forudsigelser ikke holdt stik. På den måde forstår

jeg ikke, at astrologi nogle steder opfattes som useriøst, for horoskoper er altså ofte langt mere præcise end

eksempelvis økonomers forudsigelser, fastslår Ole Giber.



Ole Giber har på ErhvervsBladets foranledning lagt

horoskop for 10 forskellige danske virksomheder. At de overvejende tegner et positivt billede af 2003, der af økonomer spås

at blive endnu et usikkert år med lav vækst, styrker blot Ole Gibers opfattelse af eksperne som nærmest ubruegelige.



Han

understreger dog, at han kun opridser muligheder og potentialer, ikke skæbner. Horoskoperne er altså kun en tegning af

hvornår, virksomheden med fordel kan agere - ikke en facitliste for dens 2003.



Når man læser horoskoperne er

det i øvrigt værd at bemærke, at de er udarbejdet i starten af december - eksempelvis før planerne om en sammenlægning

af AP Møller-selskaberne DS Svendborg og DS 1912 blev kendt. Desuden er alle tidsangivelser med forbehold for udsving på

halvanden måned til hver side.

LEGO

Den store legetøjsproducent i Billund har udsigt til et godt år med mulighed

for stor vækst i omsætningen grundet øget salg på alle markeder. Hvis LEGO forstår at være aggressiv

og udnytte de muligheder, der vil opstå, kan det blive et rigtig flot år.



Dog skal ledelsen være opmærksom

på, at der i efteråret vil være risiko for at træffe fejlagtige beslutninger, så her skal man måske

ikke beslutte sig for større strategier eller investeringer. I slutningen af året er der risiko for, at man bliver skødesløs

og dumdristig, fordi året har været så godt. Men er man opmærksom på dette, tegner 2003 til at blive

godt for LEGO.

GRUNDFOS

For pumpeproducenten i Bjerringbro kan 2003 blive et salgsmæssigt jubelår, men samtidig

ligger der store og afgørende beslutninger og venter. Ole Giber forudser, at der omkring maj skal træffes afgørelser

i store sager angående medarbejder- eller ejerforhold.



I det hele taget skal virksomheden gøre status og skære

ind til benet i forhold til de områder, som man vil satse på fremover. Lykkes denne oprydning og angriber man udfordringerne

konstruktivt, kan året være det første i en række succesår, fordi man så vil fremstå som

en stærkere virksomhed.

DS SVENDBORG

bliver et travlt år for det ene af de to gamle AP Møllerrederier. Der

skal fokuseres på samarbejde og kompagniskaber, ligesom Ole Giber forestiller sig en fusion. Samtidig bør virksomheden

koncentrere sig om at ændre omverdenens opfattelse af den. Der er måske også nye markante investorer på vej

i selskabet.



Rent forretningsmæssigt vil virksomheden opleve et fremragende år, dog kan årets start være

lidt sløv. Her er der også risiko for udefrakommende trusler måske i form af politiske tiltag, så man skal

være og opmærksom.



Slutningen af året kan også være præget af lidt økonomisk usikkerhed,

så her fraråder Ole Giber at optage store lån og foretage voldsomme investeringer. Han forudser endvidere, at perioden

omkring september vil være oplagt til at gøre op med gamle konservative traditioner og principper i virksomheden.

TELMORE

Den

unge mobiloperatør, der hidtil har haft stor succes med sit gennemskuelige koncept får et roligt år, hvor forretningen

vil køre ganske stabilt. Der bliver mulighed for at sikre en del af det kapitalgrundlag, der skal danne grundlag for driften

fremover.



Året bliver ganske stille og fornuftigt, uden de store udsving.

NESA

De første tre kvartaler

vil det ellers ekspanderende og progressive el-selskab skulle koncentrere sig om at styrke de interne forhold. Der vil være

ting, der skal ryddes godt op i, men så vil man også skabe et grundlag for ekspansion i årets sidste tre måneder.

Derfor forventer Ole Giber, at NESA i årets slutning vil komme stærkt igen med forretningsmæssig succes, samtidig

med at omdømmet udatil bedres.

DSV

Den først halvdel af året kan blive domineret af medarbejderspørgsmål, særligt

omkring fysiske opgaver, som chaufførerne i den store vognmands- og transportvirksomhed skal udføre. Der bliver travlhed

på alle områder, men omverdenen vil opfatte virksomheden som sund og hvilende i sig selv.



Omkring april er der risiko

for uheld i forbindelse med fysiske arbejdsopgaver, måske angående transport af farligt materiel. November bliver et godt

tidspunkt at styrke de sociale relationer, både til medarbejdere, kunder og investorer.Hvis der udvises foretagsomhed, kan 2003

blive et virkeligt godt år for DSV.

MONTANA

Møbelfabrikken skal i 2003 have fokus på indtjeningen, da

den kan forvente at blive presset. I årets start venter der store spørgsmål, sandsynligvis involverende medarbejderne

eller virksomhedens bankforbindelse.



I efteråret kan virksomheden måske blive overtaget af nye ejere. I det hele

taget et år, der kræver, at ledelsen holder tungen lige i munden, for der bliver nok at se til.

SAS

Ole Giber

råder det skandinaviske flyselskab til at kigge på hjemmemarkederne, når der skal ekspanderes - 2003 er ikke et

godt år at udvide det internationale rutenet. Marts skulle blive særligt god med mange passagerer.



Ellers har SAS

i det kommende år gode muligheder for at styrke profilen og opnå velvilje i offentligheden, hvorfor det kunne være

et godt år for en stor markedsførings-kampagne.

DANSKE BANK

Også landets største bank skulle have

gode muligheder for at styrke omdømmet gennem markedsføring i året, der kommer.



Eneste usikkerhedsperiode

i det, der ellers tegner til at blive et forretningsmæssigt godt år for banken, er januar og februar, hvor Ole Giber aner

nogen usikkerhed. Derfor fraråder han banken at engarere sig med store udlån eller investeringer i denne periode.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen