Berlingske Business
LIVE
BREAKING 14:40 Siemens afskediger 600 medarbejdere på vingefabrik i Aalborg

Hvornår aktier er billige

Man skal være varsom med at sige, at en aktie er billig. Vi kigger nærmere på fænomenet i denne uges udgave

af Aktiezooms aktieskole.


''Køb nu, aktien er billig '' er en udtalelse, som man hører efter at en aktie er faldet

et stykke tid. Det får mig hver gang til at spekulere over, hvad skribenten egentlig bygger sin påstand på.


Lad

os derfor slå fast, at en aktie kun er billig, hvis der er en tilstrækkelig sandsynlighed for, at den vil kunne sælges

til en højere kurs om et givent antal dage, uger eller måneder, end den kan købes til i dag.


En given aktie

kan derfor godt være billig for en langsigtet investor, men samtidig meget dyr for en daytrader.


Spørgsmålet

er så, hvordan man vurderer, om aktien vil stige eller ej. Personligt benytter jeg mig af en kombination af teknisk analyse

og fundamentalanalyse til dette formål, men hver fugl må synge med sit eget næb. Det afgørende er, at man

har et sagligt grundlag bag sin vurdering.


Og med denne viden i baghovedet, lad os så aflive et par af de gængse fejlopfattelser:


1)

En aktie er IKKE billig, fordi den engang har været mere værd, end den er i dag. Der er en grund til, at aktien er faldet

i værdi, og uanset om man anser det for en god grund eller ej, så mener markedet åbenbart, at den var god nok. Eks.:

GN var ikke billig til kurs 195, selvom den på det tidspunkt var faldet med 20 pct.


2) En aktie er IKKE billig, fordi man

mener, at selskabet bag aktien har flere værdier (eventuelt skjulte værdier) end et tilsvarende selskab, som handles til

en højere kurs. Hvis markedet kender disse værdier, men alligevel ikke lader det påvirke kursen, så er der

en grund til det. Du kender måske ikke denne grund, men du er nødt til at respektere den. Markedet mener nemlig, at den

er god nok til at holde kursen nede. Eks.: Codan er ikke billig, selvom den efter sigende har en lavere K/IV end de fleste andre selskaber.

Og hvis markedet (banker, fonde, investeringsselskaber m. fl.) ikke kender værdierne, hvad taler så objektivt set for,

at du i din genialitet skulle være i besiddelse af en viden om skjulte værdier, som de ikke kender?


3) En aktie er

IKKE billig, fordi selskabet bag aktien har et produkt, som desværre ikke får den opmærksomhed, som det fortjener.

Hvis markedet ikke anerkender et produkt i tilstrækkelig grad, så nytter det altså ikke noget, at teknikere i en

overstrømmende begejstring for deres eget fagområde tror, at de kolde børsfolk snart bliver lige så begejstret

for produktet, som de selv er. Tre ledninger og en kondensator i en kasse siger ikke Børs-Kaj ret meget. Eks.: EuroCom var

ikke billig til kurs 120, fordi de var ved at udvikle et meget spændende kommunikationssystem.



Råd

Mit råd

til dig er, at du skal ignorere alle disse udokumenterede påstande om, at en aktie er billig, og i stedet følge markedet.




Og det vil sige, at du skal placere dine penge i de aktier, som allerede stiger. Ikke i dem, som måske engang vil komme

til at stige. Hvis disse aktier engang begynder at stige, så er der jo ikke noget, som forhindrer dig i at hoppe med på

vognen til den tid. Du går i så fald glip af de første 5-10 pct. af en stigning på 20 pct., 50 pct. eller

måske mere, men hellere det end pludselig at sidde med et tab på 30 pct. og overveje, hvorfor den ''billige'' aktie nu desværre

er blevet endnu billigere.


Lad være med at forsøge at købe en aktie på bunden, men følg det

gamle ordsprog: Let the Trend be your Friend. Eller på dansk: Følg med strømmen. Køb de aktier, som stiger,

og sælg dem, når de ikke stiger mere.


Lyt ikke til børsens Karl Smart med hans ''billige'' aktier. Sandsynligheden taler

for, at han enten ikke ved hvad han taler om, eller også så er han ved at tørre sine dårlige aktier af på

dig. Forsvar dig mod ham ved at holde dig til de enkle grundsætninger, som jeg skrev ovenfor. Det vil du tjene flere penge på

i længden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen