Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Håndholdte computere er en indlysende sikkerhedsrisiko

Virksomheder, hvis medarbejdere anvender de små, smarte pda''er "i marken", lever livet farligt, hvis de ikke nøje

har gjort sig klart, hvordan medarbejderne anvender dem og, hvad de eventuelt henter ned på deres pda (personlig, digital assistent)

fra virksomhedens server.



Det mener i hvert fald en sikkerhedsekspert, konsulentdirektør Allan Bo Ramussen, Meta Group

Danmark A/S, der er en afdeling under den internationale IT analyse- og konsulentvirksomhed Meta Group, som worldwide beskæftiger

2.000 medarbejdere i 38 lande.



Sikkerhedsproblemerne kan være nok så alvorlige. Ifølge Allan Bo Rasmussen kan

problemerne skæres ud som to akter i en opera.

Worst case

Den værst tænkelige situation kan opstå,

hvis den enkelte medarbejder gemmer pass-words og opkoblingsmulighed til serveren derhjemme på sin pda. Taber medarbejderen

pda''en, eller bliver den stjålet, vil apparatets nye "ejermand" næsten uden hindringer kunne få adgang

til virksomhedens overordnede computersystem, indtil det bliver opdaget og adgangen lukket. Allan Bo Rasmussen vurderer, at mange

brugere i dag har mulighed for at koble sig direkte til virksomhedens server via pda''en.



En mindre katastrofal situation foreligger,

hvis man på sin pda gemmer følsomme oplysninger. Det kunne såmænd bare være fortrolige e-mails. Falder

pda''en i de forkerte hænder, vil det være problematisk nok endda.



- Når man drager ud med sin pda, bør

man være helt på det rene med, om man nu også har følsomme oplysninger liggende på den. I virkeligheden

tager man jo en del af virksomhedens IT-miljø med sig ud af dens trygge miljø. Virksomheden bør faktisk betragte

pda''en som en del af dens IT-infrastruktur med alt, hvad det indebærer af sikkerhedsvurderinger, siger Allan Bo Rasmussen.











Ingen

overraskelse

Han er ikke specielt overrasket over udviklingen.



- Vi ser det igen og igen, når der introduceres nye teknologier.

I starten bliver folk meget begejstrede for teknologiens muligheder, mens de er knapt så opmærksomme på de faremomenter,

teknologien medfører. Samtidig skal man lige finde balancen mellem sikkerheden og det praktiske aspekt. Man kan selvfølgelig

godt sikre sin pda med passwords og så sørge for, at den er slukket, når man ikke bruger den. Det går naturligvis

hårdt ud over de praktiske anvendelsesmuligheder. Hvor mange går rundt med mobiltelefonen slukket i lommen, spørger

han.

Laptop''en

På spørgsmålet om, hvorfor den mere udbredte laptop, den bærbare computer, ikke

udgør samme sikkerhedsrisiko, svarer han:



- Det gjorde den også i starten, hvor man var lige så begejstrede

for de nye muligheder. Forskellen er imidlertid, at laptop''en nu er betragtet som en almindelig pc og dermed som en del af virksomhedens

IT-miljø. Godt nok var der også mange sikkerhedsbrister i starten, men virksomhederne fandt altså hurtigt ud af,

at sikkerheden skulle være i orden. Det er bl.a. opnået ved hjælp af kryptering af de data, der ligger på

laptop''en, når den er væk fra kontoret. Endnu har jeg ikke set en eneste pda, hvor de gemte data var krypteret.



Med

til historien hører, at laptop''en trods alt ikke er så nem at tabe eller miste på anden vis. De nye pda''er er i

virkeligheden ikke så nye, men fra starten har de mest været brugt til kalenderfunktioner, og her har katastrofen været

til at overse, hvis den forsvandt. Det svarer stort set blot til, at man mister sin papirkalender. Imidlertid går udviklingen hastigt

i retning af mere avancerede funktioner, hvor apparaterne kommer til at indeholde vigtige informationer, der ikke skal tilflyde alle

og enhver.



Man vil komme meget langt, når man indfører krypteringsteknologi på pda''er, men der er også

andre, mere jordnære løsninger.



- Man kan jo i hvert fald starte med at undlade at have vigtige data liggende på

pda''en. Det gælder også downloads af e-mails. Hvis man skal bruge nogle data fra firmaets server eller modtage en e-mail,

kan man sikre sig, at de ikke kan gemmes på pda''en. I bund og grund forholder det sig med pda''en ikke anderledes end for alle

mulige andre IT-installationer.



- Man skal vurdere informationernes følsomhed i forhold til de konkrete trusler og gøre

op med sig selv, hvilken grad af sikkerhed, der er nødvendig, fast-slår Allan Bo Rasmussen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen