Berlingske Business
LIVE
17:32 Hästens har vundet en kopisag - men tabt en anden

Gearet til vækst

Nykredit Invests afdeling Vækstaktier fik et pænt 4. kvartal. Der er fortsat usikkerhed på kort sigt, men på langt

sigt kan afdelingen blive en vinder.


Investeringsforeningen Nykredit Invest lancerede i juni 2000 en investeringsafdeling med

titlen Vækstaktier.


Afdelingen investerer globalt sine midler i aktier, primært børsnoterede selskaber. Der

fokuseres typisk på 30-80 selskaber med forventet høj vækst i omsætning eller indtjening. Afdelingen kan

investere i risikobetonede selskaber, der er afhængig af et enkelt produkt eller forretningsidé.


Sammensætningen

af porteføljen sker med hensyntagen til en tilpas spredning på brancher, og vil typisk inkludere selskaber i brancher

som software, internet, e-handel, halvleder, mobiltelefoni, data- og telekommunikation, multimedia, bioteknologi samt miljøteknologi.


Nye

vækstbrancher vil løbende blive indpasset i afdelingen, såfremt foreningen finder dem afkastmæssigt interessante

risikoen taget i betragtning.


Selskaber i modne brancher kan inkluderes i porteføljen, såfremt foreningen vurderer,

at vækst- og afkastpotentialet er tilstrækkeligt stort, og at afdelingen kan opnå en fordel ved øget risikospredning.


Der

eksisterer ikke et særligt velegnet benchmark for denne afdeling. Den rådgivende porteføljeforvalter foretager

en kalkuleret afvejning af, hvilke virksomheder afdelingen Vækstaktier i særlig grad skal satse på, og målet

er at opnå et højere afkast end MSCI World indekset, således at det forventede merafkast opvejer den større

risiko.


- Det er i Vækstaktier, de helt store afkastmuligheder er. Det skyldes i høj grad den kraftige vækst

i de brancher, afdelingen investerer i, vurderer Nykredit Invest.

Kursfald kan ikke undgås

Men hvor der er store afkastmuligheder,

er der også store risici. Kursudviklingen på de virksomheder, afdeling Vækstaktier investerer i, er i høj

grad drevet af forventninger til enkeltselskaber og til brancherne som helhed.


- Ændringer i disse forventninger kan medføre

kraftige kursudsving i såvel opadgående som nedadgående retning. Det er derfor givet, at man som ejer af investeringsbeviser

i Vækstaktier i perioder vil opleve kursfald, understreger Nykredit Invest.


Afdeling Vækstaktier er relevant for

den investor, der går efter maksimalt potentiale og dermed mulighed for det størst mulige afkast. Men man skal kunne

"tåle", at ens investering kan tabe værdi. Vækstaktier er velegnet til at investere en del af en langsigtet

opsparing - for eksempel pensionsopsparing -hvor pensioneringen ligger et stykke tid ude i fremtiden.

. kvartal var godt

Afdelingen

opnåede et positivt afkast på 22,7 pct. i 4. kvartal 2001, hvor tiltroen til et økonomisk opsving var gunstigt

for vækstaktier. Specielt afdelingens teknologiaktier klarede sig godt med et 50 pct. afkast i 4. kvartal, og nogle af afdelingens

største beholdninger, Nokia og Samsung, gav høje afkast på hhv. 65 pct. og 106 pct.


Nykredit Invest har kun

foretaget små justeringer i løbet af 4. kvartal , idet aktie-sammensætningen allerede er forberedt til en bedring

i økonomien. Igennem 2001 har selskaber inden for computerchip-industrien været hårdt ramt af både faldende

efterspørgsel og prispres, men en forbedret markedssituation og stigende priser gav selskaber som Samsung medvind i perioden.


Derimod

faldt de danske vindmølleselskaber i december, idet en forventet forlængelse af en amerikansk støtteordning ikke

blev vedtaget. Genmab fik derimod en markant kursfremgang, da selskabet fik godkendelse til videre forskning i fase 3 med et nyt gigtprodukt.


For

hele 2001 blev afdelingens afkast dog negativt med 24,4 pct., men det er på linie med konkurrenternes afdelinger inden for samme

tema.

Pfizer i top

De fem største positioner i afdelingen nuværende portefølje er den amerikanske medicinalkoncern

Pfizer med 5,5 pct., den britiske telekommunikationsgigant Vodafone med 5,4 pct., det amerikanske biotek-selskab Amgen med 4,8 pct.,

den finske teleudstyrsproducent Nokia med 4,4 pct. og det danske biotek-selskab Genmab med 4,2 pct.


Af andre danske selskaber,

afdelingen har investeret i, kan nævnes vindmølleselskaberne Vestas og NEG Micon med en vægtning på hhv.

2,8 og 2,7 pct., softwarefirmaet Navision med 1,8 pct. og softwarefirmaet Danware med 1,6 pct.

Fremtiden

Hvad angår fremtiden,

er Nykredit Invest ganske optimistisk - på kort sigt vil afdelingen imidlertid være påvirket af den økonomiske usikkerhed.


-

Man skal have de lange briller på, når man taler denne type aktier. På kort sigt er der meget stor usikkerhed omkring

den amerikanske økonomi. Sålænge der er uro omkring den, vil der også være uro omkring den type aktier,

Vækstaktier investerer i, siger Tage Fabrin-Brasted, der er direktør for Dansk Portefølje Administration - administrationsselskabet for

Nykredit Invest.


På langt sigt ser Tage Fabrin-Brasted imidlertid gode afkastmuligheder for afdeling Vækstaktiers

kunder.


- Langsigtet tror vi, at det er her, der vil ske en masse. Teknologi-, miljø- og bioteksektoren vil skabe en meget

fornuftig indtjening, så det vil give et fornuftigt afkast for investorerne. Det er en afdeling, som er "stock picker",

og som kigger på de enkelte selskaber, siger han.


Tage Fabrin-Brasted betoner, at der også kan være tale om

vækstaktier inden for andre sektorer, for eksempel inden for outsourcing eller finansielle selskaber med en bestemt niche.


Nykredit

Invest har som tommelfingerregel, at de aktier, der vælges til afdelingen, skal have en vækst i omsætning og indtjening,

som er mindst det dobbelte af bruttonationalproduktet i løbende priser i det pågældende land.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen