Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Flot afskedsregnskab fra Voetmann-direktør

Den 65-årige direktør for Voetmanns Tømmerhandel i Aabenraa, Kristian Jessen, har afleveret det hidtil bedste

regnskab i virksomhedens 30-årige historie, som han selv har været i spidsen for i hele perioden. Ved årsskiftet

går han på pension og giver plads til yngre kræfter i chefstolen.



Inklusive datterselskaberne Agerbæk

Tømmerhandel A/S og Jens Petersen & Co. A/S i Padborg, der blev købt for godt et år siden, nærmer omsætningen sig

300 mio. kr., og indtjeningen før skat er tæt på 30 mio. kr..



Heraf kommer knap 11 mio. kr. dog fra yderligere

tre datterselskaber, Tømmergården Esbjerg A/S, Tiedemann Trælast A/S i Tønder og Profile-agenturet for tagsten

i Aabenraa.



- Du kan ikke tjene penge på at sælge mursten og isoleringsmaterialer. Derfor har vi alle årene

sideløbende satset på nicheprodukter til byggeriet, som vi også har lidt eksport af, siger Kristian Jessen.



Han

glæder sig over regnskabet, som han grundlæggende mener skyldes flittige medarbejdere, der både kender branchen

og håndværket bedre end de fleste.



Samtidig advarer han mod at tro, at det kan gentages.



- Vi har præsteret

det bedste regnskab nogensinde, og et resultat som dette kommer ikke igen. Den seneste måned til halvanden har vi helt tydeligt

mærket, at aktiviteten falder. Jeg vil tro, at nedgangen er på 10-15 pct., og det gælder alle former for byggeri

bortset fra andelsboliger, som der er stor interesse for. Især fra folk på vej på pension, siger Kristian Jessen.











Over

en halv mia. kroner

Han begyndte selv med en omsætning på 3,8 mio. kr. det første år.



Inklusive datterselskaber

er salget nu på over en halv mia. kroner årligt.



Voetmanns Tømmerhandel blev med sin størrelse udgangspunkt

for opbygningen af hele trælast- og byggemarkeds-koncernen Bygma, der har sin tyngde i Jylland.



Ud over Jylland ejer Bygma

Trægaarden-Bellinge A/S på Fyn, seks sjællandske træ-og tømmerhandler og fire forretninger i Stockholm.





Medarbejderstaben har passeret 1100, og omsætningen er på ca. 2,3 mia. kr..



Kristian Jessen afløses

af underdirektør Michael Madsen, 33 år, som chef for den store sønderjyske byggeleverandør.



Han får

det overordnede ansvar for ca. 80 medarbejdere i Aabenraa samt 20 i datterselskab i Padborg og 25 i Agerbæk ved Varde.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen