Berlingske Business
LIVE
11:14 Tyskland: Zew-tilliden overrasker med stigning

Europæiske nøgletal og amerikanske aktier i centrum i denne uge

På nøgletalsfronten vil Europa være i centrum i denne uge, mens aktiemarkedet tilhører USA. Det amerikanske

aktiemarked er steget pænt i årets første handelsdage.


Starten på det nye år og den positive stemning

omkring en snarlig vending i verdensøkonomien ventes ifølge Handelsbanken også at påvirke de finansielle

markeder i denne uge.


Handelsbanken venter stort set uforandrede obligationsmarkeder, men vurderer, at risikoen for en stejling

af rentekurven er til stede, ikke mindst hvis aktiemarkederne fortsætter med at stige.


Aktiemarkeder - især de amerikanske

- steg nemlig voldsomt i begyndelsen af året på ny optimisme omkring virksomhedernes indtjening. Desuden er der tegn på,

at verdensøkonomien har bundet ud.


I Europa offentliggøres der detailsalg for oktober, da disse tal imidlertid

er "historiske", vil man blot tage dem til indtægt for usikkerheden efter 11. september.


Fra Tyskland offentliggøres

der ordreindgangstal for november. Handelsbanken venter en mindre stigning i forhold til oktober, men dog fra et meget lavt niveau

som også indikeret i IFO-indekset. Arbejdsløsheden ventes uforandret i december.


De tyske tal ventes blot at understrege,

at Den Europæiske Centralbank (ECB) vælger at sænke sine renter i begyndelsen af februar, vurderer Handelsbanken.


Omvendt

så byder uge 2 efter introduktionen af euro mønter og sedler blandt andet på eurozonens sammenvejede forbruger-

og erhvervstillid for december. Her forventer Sydbank, at tallene vil vise en svag positiv tendens, idet de så småt vil

afspejle den stigende tro på en snarlig vending. Dermed vil de seneste ugers rentestigninger blive yderligere understøttet.

USA

Ugens

amerikanske nøgletal hører ikke til blandt de tunge. Tirsdag offentliggøres fabriksordrer, hvor der ventes et

mindre fald efter en stor stigning i oktober - men da ordreindgangen af varige goder allerede er kendt bør dette ikke overraske,

skriver Handelsbanken.


Fredag offentliggøres der producentpriser for december. Her venter Handelsbanken et mindre fald

efter flere måneder med aftagende priser, primært som følge af lave energipriser i starten af december. Disse tal ventes

ikke at få den store indflydelse, hvorfor stemningen på aktiemarkedet bliver afgørende for udviklingen.


Netop

stemningen på aktiemarkedet er udsat for stor bevågenhed i denne uge, og ifølge Morgan Stanley kan netop de første

uger af januar være bestemmende for aktiemarkedet resten af året.


- Historisk har det haft stor betydning for udviklingen

gennem hele året, om det traditionelle januar rally er blevet til noget. Effekten skyldes i høj grad, at storinvestorerne

starter på en "frisk" og skal lægge grunden til årets afkastresultater, skriver Aktiezoom.dk på

baggrund af en analyse fra Morgan Stanley.


Finanshuset er skeptisk overfor teknologi-aktier, men positiv på europæiske

aktier og energi-aktier.


I Danmark burde det stigende amerikanske aktiemarked i første uge af 2002 begynde at få

en positiv afsmittende effekt. Allerede mandag ventes de store pensionskasser således at melde sig på det danske aktiemarked,

og dermed kommer der nye likviditet til aktierne, hvilket bør betyde højere kurser.


Det danske obligationsmarked

ventes at følge de internationale, idet likviditeten i markedet fortsat tilsiger uforandrede spænd til Euroland i de

lange renter. Risikoen for en stejling af den danske rentekurve gennem højere lange renter er derfor fortsat til stede.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen