Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Et skridt mod europæiske teleordrer

Steelcon A/S i Esbjerg sætter nu sammen med danske og europæiske partnere fart i udviklingen af et totalt koncept for

stålmaster til de store teleselskaber. Målet er at blive den førende leverandør af rørmaster til det

europæiske telemarked.


Med bistand af EU Vest -TIC til papirarbejde og forhandlinger har Steelcon og partnerne fået

bevilget ca. 1,5 mio. kr. til at udvikle en færdig løsning, der passer til de store mobiloperatører. Inden for

et halvt års tid venter adm. direktør Peder Møller Andersen at være klar med et standardkoncept, der kan

præsenteres for de potentielle kunder.


- Vi går i første omgang efter markedet i Tyskland, Belgien og Skandinavien.

Vi har de seneste to-tre år fået en masse input fra markedet, som er samlet i en database og vil blive brugt til den endelige løsning,

som vi venter vil passe de store operatører på markedet, Deutsche Telekom, Vodafone, Orange og andre, siger Peder Møller

Andersen.


Steelcon er Europas førende inden for fabriksfremstillede stålskorstene, og virksomhedens ca. 3000 skorstene

kan vise sig at blive et vigtigt salgsargument over for operatørerne, der især i byområder må tænke kreativt

for at placere de mange tusinde master. Teknologien fra stålskorstene kan forholdsvis nemt overføres til telemaster,

og Steelcon venter at have et teknologisk forspring, der vil afspejle sig i konkurrencedygtige priser.



Universitet med

Partnerne

i det toårige udviklingsprojekt til i alt 3,3 mio. kr. er Aalborg Universitet Esbjerg med udvikling, materialesøgning,

design og IT, East Metal Trade ApS. i Outrup med levering af ståldele, det børsnoterede tyske LS telcom AG med software,

yderligere en tysk partner med kabling og Steelcons salgspartner i Belgien med markedsinformation.


- LS telcom er verdens største

inden for totale softwareløsninger til planlægning af mobiltelefoni. Vi har indgået en samarbejdsaftale om det tyske

marked, men da virksomheden opererer globalt, kan det føre mere med sig, siger Peder Møller Andersen.


Den europæiske

udvikling af UMTS-mobiltelefoni er forsinket i et par år, og Steelcon-direktøren ser to hovedårsager: Teknologien

i mobiltelefonerne har hidtil haltet i forhold til UMTS, og de store selskaber, der har postet hundreder af mia. kr. i at få

licenser, har været inde i store overvejelser om, hvordan anlægsinvesteringer i infrastruktur, herunder telemaster, kan

nedbringes væsentligt. Derfor ventes de store operatører, der især i England og Tyskland er under pres, at lade investeringsselskaber

stå for infrastrukturen og selv lease sig ind.



Lykkelig forsinkelse

- Vi er lykkelige for, at hele udbygningen er

forsinket i op til et par år, for det giver os tid til at udvikle den rigtige løsning. Jeg venter ikke, at der kommer

gang i opstillingen af master før i slutningen af 2003 med start i cityområder, hvor der er behov for de specialløsninger,

som vi også arbejder meget med, siger Peder Møller Andersen.


Steelcon venter stærk vækst i teleservice-afdelingen,

der nu består af fem medarbejdere og har fået en tilbagevendt medarbejder, Jochen Mosbacher, som afdelingschef.


To

cand.merc.-studerende fra Handelshøjskolen i Århus, Mark Møller Andersen og Kristian Breitenbauch, har været

med til at klarlægge markedspotentialet, og de bekræfter Steelcons høje forventninger til det europæiske

marked.



Produktion flere steder

- Jeg kan forestille mig, at telemaster bliver Steelcons andet store ben ved siden af stålskorstene,

og at området vil udgøre 50 pct. af vore aktiviteter om fem-seks år. Rørmaster vil også i fremtiden

være dyrere end gittermaster, men de rummer fordele i design. Vi er i kraft af vores patenterede svingningsdæmper, som

vi overfører fra skorstene og modificerer, og vore produktionsmetoder i stand til at spare vægt, siger Peder Møller

Andersen.


Han vurderer, at de 30-50 meter høje, lukkede rørmaster totalt vil tage en tredjedel af markedet, med

Steelcon som den største leverandør.


Trods den gunstige vægt vejer masterne 15-50 ton og vil kunne produceres både

på fabrikken i Esbjerg og hos europæiske partnere.


Steelcon A/S beskæftiger ca. 100 medarbejdere og omsatte

i fjor for ca. 120 mio. kr. På grund af det pressede europæiske marked var overskuddet før skat på beskedne

2,1 mio. kr.


Blandt partnerne i det EU-støttede teleprojekt er East Metal Trade ApS. i Outrup nær den jyske vestkyst.

Firmaet har egen stålproduktion på en fabrik med 110 medarbejdere i Letland og har tidligere leveret dele til en Steelcon-teleordre

i Belgien.


- Vi ser store langsigtede perspektiver i dette projekt, og vi venter at nyde godt af det tætte samarbejde med

Steelcon om opgaven, siger projektleder Preben Gundersen, East Metal Trade.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen