Berlingske Business
LIVE
13:57 Walmart og Google tager kampen op med Amazon

Et år ramt af signalforvirring

2002 blev på mange måder et år, der bød på signalforvirring. Ingen kunne rigtig gennemskue

det første år efter katastrofen i New York, og forvirringen var stor. Aktiemarkedet førte an, og kurserne forsatte

stædigt den nedtur, der tog sin begyndelse i 2001.



Små som store virksomheder stod over for en stor udfordring.

Skulle de satse på et hurtigt opsving, eller skulle de gardere sig i forventning om en længerevarende tilbagegang - de

fleste valgte at gardere sig.



Enkelte selskaber måtte bide i græsset, mens 2002 gjorde andre virksomhedsejere til

millionærer. For de fleste var 2002 dog et år i modgangens tegn.

Nedtur

startede på mange måder,

hvor 2001 slap. Med en nedtur. Adskillige større danske virksomheder tog hul på det nye år med et stort underskud. PFA

Pension var et klart eksempel på et selskab, der mærkede efterdønningerne fra 11. september. Et minus på

3,6 milliarder kroner fik selskabet til at slå alarm, og et større udsalg af selskabets aktier blev konsekvensen. Især

blev der solgt godt ud i de udenlandske aktier, som stod for 21 milliarder kroner af salget.



Men på trods af spirende krise

var der endnu ikke nogen, der ville tage ordet lavkonjunktur i deres mund. Der var tale om en midlertidig tilbagegang og opsvinget

var ganske sikkert lige om hjørnet. Det mente i hvert fald finansanalytikerne, og medierne var ikke sene til at udbrede det

glade budskab. Men opsvinget kom bare ikke.



Ud af svingdøren røg i stedet Michael Matthiesen og hans selskab 2M Invest.

Ventureselskabet var en af de hæderkronede firmaer fra dot.com dagene, men på trods af positive meldinger i starten af

året kom selskabet ud med et regnskab på minus 437 millioner kroner.



Michael Matthiesen og Lars Kolind arbejdede

ihærdigt på en redningsplan, men i sidste ende blev overmagten for stor, og selskabet gik konkurs.



Med 2M''s exit

havde IT-krisen også krævet sine ofre i 2002.



Men også på de mere klassiske virksomhedsområder

var der krise at spore.



Sommerens store chok fik de mange ansatte i Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk.





Stålvalseværket gik i betalingsstandsning og pludselig stod 1.100 ansatte uden job. En katastrofe i byen, hvor værket

var den dominerende arbejdsplads. Det var primært faldende priser på stål, der førte til virksomhedens vanskeligheder,

og selvom der blev snakket redningsplaner, så det ikke lyst ud. Men i 11. time blev en stor del af arbejdspladserne alligevel

reddet. En russisk køber meldte sig pludselig klar, og stålvalseværket formåede dermed at undgå konkursen.





heldige var de ansatte på Danmarks nye livsstilsavis Dagen ikke. Kun halvanden måned efter en storstilet lancering af

den nye avis var det slut.



Et underskud på knap 40 millioner kroner efter 40 udgivelser betød, at Dagen var omme.



Omme

var det også for forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der gik af efter et mislykket forsøg på

at gennemføre en foryngelsesproces i. Socialdemokratiet. Tidligere finansminister Mogens Lykketoft var ikke sen til at melde

sig som kandidat til ny formand, og efter lidt modvilje blev han ny formand for partiet.

Kassesucces

Helt i årets

ånd var det ikke kun krise og konkurser, der prægede 2002. Der blev også plads til en række særdeles

pæne regnskaber og virksomhedssalg, der forgyldte aktionærerne.



Især ejerne af Navision fik tegnebogen fyldt

godt op.



Softwaregiganten Microsoft øjnede muligheden for at købe sig til en dominerende plads på markedet

for virksomhedssoftware, og det kom ejerne af Navision til gode. Virksomheden blev solgt for 10,8 milliarder kroner, hvilket var den

største sum nogensinde for en dansk IT-virksomhed.



De udenlandske firmaer havde generelt et godt øje til danske

virksomheder i 2002, og det fik tekstilservicevirksomheden Sophus Berendsen også at mærke. Det blev ISS, der satte det

hele i gang, da det luftede planer om en fusion med Berendsen.



Det faldt ikke i god jord hos tekstilvirksomheden, der afviste

alle planer om en fusion, men kort tid efter markerede britiske Davis Service Group sig som potentiel køber, og denne gang

var Berendsen ikke så afvisende. Det britiske selskab fremsatte et købstilbud på 5,1 milliarder kroner, og det

kunne aktionærerne ikke sige nej til.



Danmarks flagskib, A.P. Møller Gruppen, nåede også at forgylde

sine aktionærer inden året gik på hæld. Virksomheden besluttede, at tiden var kommet til en mere moderne struktur,

og det betød en fusion mellem Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912.



Det førte omgående

til store kursstigninger, og få dage efter meddelelsen var A.P. Møller Gruppen 17,8 milliarder kroner mere værd.

Den finansielle verden havde længe ønsket en fusion for at skabe mere gennemskuelighed i selskabet.



I høj

kurs kom Danmark i forbindelse med formandskabet for EU. Det blev en historisk begivenhed, da det lykkedes statsminister Anders Fogh

Rasmussen at indlemme 10 nye lande i EU.



Set i bakspejlet blev 2002 et udfordringens år, hvor mange virksomheder desværre

ikke klarede udfordringen. De virksomheder, der klarede skærene er til gengæld godt klædt på til 2003, hvor

opsvinget kommer. Måske.

De fik tæsk

Klaus Helmersen: Tøjmanden Klaus Helmersen måtte igennem et

stor-udsalg af blandt andet skibe og ejendomme, da han skulle tilfredstille bankerne oven på den amerikanske svindelsag, der

blev opdaget i efteråret. Sagen blev i øvrigt forligt, uden at Helmersen øjensynligt fik en krone i erstatning.



Helmersens

aktiver svandt ind i årets løb, men han undgik konkurs og er trods alt fortsat god for flere hundrede millioner kroner.







GN

Store Nord: Teknologi-konglomeratet, der red så højt på IT-bølgen, måtte for andet år i træk

notere store tab og præsentere katastrofale forvetninger til hele året. Med udsigt til et underskud på 4,8 mia.

kr. i 2002 vil GN Store Nord have tabt i alt ca. 14 mia. kr. de seneste to år.



Udviklingen smittede af på aktiekursen,

der med et fald omkring på ca. 60 pct. var et de største på fondsbørsen i 2002.







PFA Pension:

Aktiemarkedets nedtur ramte hårdt hos PFA Pension. Et underskud på 3,6 mia. kr. betød at virksomheden ikke levede

op til lovens krav om solvens, og et udsalg at selskabets aktiebeholdning var nødvendig. I alt måtte pensionsgiganten

sælge ud for 21 mia. kr. af selskabets udenlandske aktier.







2M Invest: Ventureselskabet 2M Invest kom hurtigt i modvind

i 2003. Dot.com-krisen kradsede stadig, og det betød et underskud på 437 millioner kr. Efter flere forgæves forsøg

på frasalg af porteføljeselskaber måtte firmaets stifter Michael Matthiesen erkende, at en konkurs var uundgåelig.







i-data:

Efter flere udskydelser af regnskabet måtte fondsbørsen til sidst skride ind med tvangsbøder overfor Nick Jensens

i-data, og kort efter stod det klart, at virksomhedens forsøg på en redningsplan havde slået fejl. I foråret

2001 havde i-data ellers sikret sig en plads i KFX-indekset, men lidt over et år senere endte det hele i en konkurs.











De

toppede

AP Møller: Danmarks største virksomhed modtog både dansk og international anerkendelse for planerne om

at sammenlægge de to moderselskaber, D/S Svendborg og D/S 1912. En øget gennemskuelighed i den ellers hermetisk lukkede

virksomhed vil blandt andet gøre selskabet til et mere attraktivt objekt for udenlandske investorer og det sendte aktiekursen

i vejret efter offentliggørelsen af planerne.



Samtidig betød den nye regnskabslov blotlægning af hidtil

ukendte milliard-værdier i selskabet, der også kunne præsentere sit hidtil bedste resultat ved fremlæggelsen

af resultatet for 2001.







Lego: Legetøjsvirksomheden præsenterede et flot regnskab efter en række magre

år. Den Billund-baserede virksomhed forbedrede indtjeningen med 1,6 milliarder kroner og synes dermed at have overvundet den

værste krise i virksomhedens historie.







Lundbeck: Med et rekordregnskab, der viste en omsætningsstigning på

knap 2 mia. kr., havde Lundbeck et godt år. Medicinal-virksomheden formåede samtidig at holde kopiproducenterne stangen,

og det betød, at selskabet gik nogenlunde uberørt gennem aktiekrisen. Især det amerikanske marked tog godt imod

Lundbecks antidepressive medicin.

De scorede

Navision: Den danske producent af virksomhedsystemer blev guldrandet i 2002.

Microsoft forgyldte ejerne af Navision ved at købe selskabet for 10,8 mia. kr.. Microsoft fik dermed adgang til markedet for virksomhedsystemer,

og Navision satte rekord med den højeste salgssum nogensinde for en dansk IT-virksomhed.







Dandy: Familien Holger

Bagger-Sørensen kom ud af 2002 med en god fortjeneste. En del af familievirksomheden Dandy blev solgt til konkurrenten Cadbury-Schweppes

for 2,6 milliarder kroner. Tyggegummi-virksomheden solgte Dandy Own Brands A/S fra, men valgte dog en beholde business-to-business

divisionen. Med købet blev engelske Cadbury-Schweppes den tredjestørste leverandør af tyggegummi i verden.







Sofus

Berendsen: ISS havde i starten af året fokus på tekstilservicevirksomheden, men fusionstanken blev pure afvist af Sofus Berendsen.

I stedet kom britiske Davis Service Groups ind fra højre med et købstilbud på 5,1 mia. kr., og det tilbud kunne

aktionærerne i Sofus Berendsen ikke sige nej til.

De gik sammen

Dansk Byggeri: Byggeriets Arbejdsgivere og Danske

Entreprenører aftalte at forene kræfterne fra januar 2003 og skabte på den måde Danmarks største arbejdsgiverorganisation

indenfor bygge- og anlægsbranchen. Den nye organisation bliver med 6.000 medlemsvirksomheder med i alt 70.000 medarbejdere landets

tredjestørste erhvervsorganisation. Formand bliver entreprenør Povl Christensen fra entreprenørfirmaet Hansson

og Knudsen.







HTS: Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Handelskammeret og HORESTA slog pjalterne sammen

i juli og blev til den tværfaglige organisation HTS.



Hotelejer Niels Nygaard blev formand for den nye sammenslutning, der samler

flere end 10.000 virksomheder og 90 brancheforeninger og bliver Danmarks næststørste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.







Bryggerigruppen

og Albani: Fynske Albani blev i 2002 en del af bryggerigruppen. De to selskaber fusionerede i et forsøg på at få

bedre fodfæste på markedet og skabe grobund for vækst. Albani fortsætter som ølmærke på

linje med Ceres, Faxe og Thor, der også hører under Bryggerigruppen.







Danish Crown: Landets to største

slagterivirksomheder, Danish Crown og Steff-Houlberg, fik i maj myndighedernes velsignelse til at lade sig smede sammen og fortsætte

under Danish Crown-navnet. Dermed skabtes en fødevaregigant med en årlig omsætning over 46 mia. kr. og 22.000 medarbejdere.

Steff-Houlberg blev mere eller mindre drevet ind i fusionen af flere års dårlige resultater og blev også markant

underrepræsenteret i bestyrelsen for det nye selskab.







Jyllands-Posten og Politiken: To af landets største

bladhuse fandt en overraskende løsning på den krise, som har reddet dagbladsbranchen som en mare i de seneste par år:

De slog sig sammen. Med fuld garanti for den fortsatte redaktionelle uafhængighed hos de i alt tre dagblade, Morgenavisen Jyllands-Posten,

Politiken og Ekstra Bladet, som de to koncerner udgiver, ønsker man at opnå besparelser på blandt andet administrationen.



Jyllands-Postens

direktør og chefredaktør, Jørgen Ejbøl, bliver arbejdende bestyrelsesformand for det nye selskab.











De

gik af

Monique Moulle-Zetterstrøm: Oranges karismatiske franske forkvinde med den stærke dialekt, opgav til sidst at samtale

sig til forståelse med det danske telemarked. I det, der udviklede sig til et sandt rædselsår for teleselskabet,

overlod hun tøjlerne til engelske Richard Moat og tog hjem til Oranges hovedkvarter i Paris. På falderebet nåede

hun at aflevere en bredside mod mindretalsaktionærerne i Orange Danmark, som hun delvis gav skylden for selskabets problemer.







Thorleif

Krarup: I 2002 blev det til sidst for meget for Nordeas koncernchef at pendle mellem København og Malmø. Officielt begrundede

han sin afgang fra den skandinaviske storbanks top med ønsket om mere tid til familien. Tilbage står, at han aldrig formåede

at opnå samme resultater som arvefjenden herhjemme, Danske Bank. Thorleif Krarup fik et job længere nede i organisationen

som ansvarlig for kontakten til bankens internationale forbindelser og storkunder.







Niels Due Jensen: Koncernchef for Grundfos,

Niels Due Jensen, offentliggjorde sine planer om pension i 2002. Fra nytår fortsætter han som bestyrelsesformand for Grundfos,

men overlader direktør-stolen til Jens Jørgen Madsen. Dermed overlades den daglige styring af virksomheden for første

gang til en person uden for familien Due Jensen. Den nye koncernchef har været i virksomheden i 27 år og er dermed ikke

nogen fremmed for de 11.000 medarbejdere i koncernen.







Poul Nyrup Rasmussen: Efter godt 10 år som formand for Socialdemokratiet måtte

Poul Nyrup Rasmussen erkende, at hans tid var omme. I sidste ende blev personstridigheder og en manglende evne til at samle partiet

som spydspids i oppositionen enden på den tidligere statsministers regeringsperiode.



Hans afløser blev Mogens Lykketoft,

der straks fulgte Nyrups eksempel og kastede sig ud i personopgør omkring sammensætningen af folketingsgruppen.







Jette

W. Knudsen: Øllet blev i bogstaveligste forstand Carlsbergs Supply Chain Director, Jette W. Knudsens, skæbne. I forbindelse

med introduktionen af dåseøl



i Danmark havde Carlsberg nogle produktionsproblemer, der blandt andet medførte

tilbagetrækning af et parti dåser, fordi der var mælkesyrebakterier i øllet.



Ledelsen blev sur over

det sure øl, og som ansvarlig måtte Jette W. Knudsen finde sig et nyt job.

De floppede

Dagbladet Dagen: Det

skortede hverken på selvsikkerhed eller medieinteresse, da Euroman-millionæren Peter Linck greb fat i tidligere chefredaktør

på Aktuelt, Kresten Schultz-Jørgensen, og bad ham stå i spidsen for et nyt dansk dagblad.



"Dagen"

blev navnet på en avis "til folk, der kunne læse fra folk, der kunne skrive", særligt rettet til internationalt

orienterede, intellektuelle erhvervsfolk. Idéen var spændende, men forekom rigeligt optimistisk, og Dagen nåede

da også kun at udkomme i 40 eksemplarer, før festen var forbi.



Efterfølgende havde alle implicerede travlt

med at vaske hænder og undre sig over fiaskoen, der i bund grund skyldtes elendig økonomisk styring og overdrevent optimistiske

budgetter. Dagen bliver kun en parentes i danske avishistorie, men vil tjene godt som eksempel på, hvordan man ikke skal etablere

en ny virksomhed.







SiD: Specialarbejderforundet havde mildest talt et kedeligt år. Efter Willy Strube-sagen i efteråret

2001 var det i 2002 formand Poul Erik Skov Christensens tur til at dreje det kritiske lys mod organisation og egen person. En regning

for arbejde udført i Poul Erik Skov Christensens private af det kooperative J&B Enterprise var aldrig blevet betalt og straks

tegnedes konturer af en ny Strube-sag. Der var ønsker om at afsætte formanden langt ind i SiD, men Poul Erik Skov Christensen

formåede trods flere andre kritiske sager at ride stormen af - dog ikke uden, at både han og SiD fik alvorlige ridser

i lakken.







Orange: Telefonselskabets danske afdeling kunne ikke styre fri af den krise, som hele den franske gigant kom

ud i 2002. Herhjemme blev 380 ud af 1.100 medarbejder afskediget - hvilket nogle af dem kunne læse i en hemmelig intern rapport,

der ved en fejl blev sendt som mail til en række medarbejdere. For de svenske kolleger gik det dog endnu værre - Orange valgte

helt at lukke ned og trække sig fra markedet hinsidan.







Socialdemokratiet: Landets største politiske parti

kom sig aldrig over valgnederlaget i efteråret 2001. Manglen på politiske visioner blev kun overgået af interne

stridigheder og person-fnidder i partiet. Undervejs måtte daværende formand



Poul Nyrup Rasmussen se et forsøg

på at køre yngre kræfter ind på centrale poster mislykkes totalt. Året endte da også med et formandsskifte

uden, at det umiddelbart gav ro.







DA''s karensdag: Dansk Arbejdsgiverforening (DA) konkluderede i sin arbejdsmarkedsrapport

i august, at der var behov for at genindføre karensdagen, således at lønmodtagerne selv betalte for den første

sygedag. Den konklusion var DA ret alene om, og forslaget blev hejlet ned fra alle sider. Følgelig måtte arbejdsgivernes

samlende organ allerede dagen efter trække forslaget tilbage med det, der må have været en flov smag i munden.











Årets

nystarter

Metroen: Den underjordiske højfartsbane i København kom endelig på skinner i 2002. Kraftige forsinkelser

og en budgetoverskridelse på ca. 300 pct. til 11,5 mia. kr. blev overvundet sammen med sidste øjebliks sikkerhedsproblemer.

Efter ganske få startproblemer kørte Metroen 50.000 passagerer rundt i hovedstaden hver dag.



I det nye år

bliver antallet af afgange fordoblet, og det forventes at øge passagertallet yderligere. Det var en hård og lang fødsel,

men resultatet synes at have været værd at vente på.

Årets comeback

Det Danske Stålvalseværk:

Sommeren blev sort i Frederiksværk, da byens livsnerve, Det Danske Stålvalseværk, måtte se en betalingsstandsning efterfulgt

af konkurs. 1.100 mand mistede jobbet på værket, der langt om længe mødte den skæbne, der havde banket

på døren i årevis.



Umiddelbart syntes det meget vanskeligt at finde en køber, der ville drive værket

videre, men i efteråret kom redningen fra en højst uventet kant. Et russisk stålforetagende fandt en genvej til

det europæiske marked i Frederiksværk og købte værket, ændrede forretningsgrundlaget og sikrede godt

300 mand arbejde i første omgang.



På sigt kan der endda blive tale om endnu flere arbejdspladser i det, der blev

årets comeback.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen